Opslag

Viser opslag fra januar, 2026

Tryg Fondens Børneforskningscenter arbejder med forkerte antagelser i nyt studie

I en ny analyse (side 20) finder forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter, at det kan hjælpe elever i 9.klasse at komme op i en obligatorisk mundtlig eksamen i matematik. Men undersøgelsen lever ikke op til almindelige standarder for uddannelsesforskning og årsagen er formentlig at forskerne i dette tilfælde er økonomer og politologer, og derfor arbejder med andre statistiske grundantagelser.  Forskerne finder blandt andet at 1,1% flere drenge i 9. Klasse som blev udtrukket til mundtlig prøve i matematik, end de drenge som trak andre fag, gennemførte en gymnasial uddannelse senere hen. Effekten af at have været til mundtlig prøve i matematik på senere gennemførelse af gymnasiet er med andre ord 0,011. Sådan en effekt kan måske have noget på sig i et økonomisk studie, hvor variablene er mere abstrakte, men i menneskevidenskaber som uddannelsesforskning ved vi jo, at når sådanne effektstørrelser rapporteres, så er der nogen der prøver at sælge noget. Hertil er effekten heller ...