Uforskning

  Rasmus Kolby Rahbek “Når dannelse finder sted” i Sidste Chance -antologien. Jeg fortsætter min tur-de-force af bogen Sidste Chance: Nye Perspektiver på Dannelse. Efter Lene Tanggaards input kommer vi til Rasmus Kolby Rahbek der, ved bogens udgivelse i hvert fald, var forstander ved Den Frie Lærerskole.  Hans forsøg på at “redde” dannelsesbegrebet og at komme med “nye perspektiver” på dannelse starter med en hel masse floskler i denne stil: “For at dannelsen kan finde sted, må således både mennesket, verden og mødet være i spil.” s39 “Dannelse handler på den måde om at være menneske, om at være menneske i verden.” s39 Man kan jo udfordre lidt allerede her ved at spørge om Rahbek kan nævne begreber der ikke kan knyttes til det “at være menneske i verden”? For lige at genopfriske checklisten over gængse problemstillinger i antologiens artikler, så er den her: Vage, ubrugelige beskrivelser, pseudo-definitioner af begrebet dannelse. Kritik af videnskab eller djøffernes måder at g...

  Lene Tanggaard “Dannelse former os som hele mennesker” I sit bidrag til antologien "Sidste Chance " (2021) skriver Tanggaard en masse om hvad dannelse muligvis er. Det virker lidt søgt og lidt spildt, fordi hun også, tidligt i teksten som en del af sin hensigtserklæring, skriver således: “Jeg belyser brugen af begrebet og udfordrer det også. Er det fx for vagt og for uklart til, at vi kan bruge det? Eller er det netop denne vaghed, vi skal værne om?” s20 I introduktionen til antologien, som Tanggaard selv har været ind over, talte de om uren pædagogik. Det er der ikke meget af i resten af bogen, fordi forfatterne mere end noget andet stræber efter at holde dannelsesbegrebet rent, ved at gøre det vagt. Ideen om at det er vigtigt at holde begrebet vagt, hvilket flere af skribenterne i bogen argumentererer for mere eller mindre direkte, er en absurditet. Det er en direkte opfordring til mystcisme, en anti-videnskabelig ide. Men så er de jo faktisk også imod videnskab generelt,...

Nogle videnskabelige discipliner har et tungt vokabular som afspejler graden af specialisering af feltets viden. F.eks. gøres der i kemi mange fund, som der ikke findes ord for i det almindelige sprog og derfor udvikles et nyt sprog, som almindelige mennesker ikke forstår. I pædagogik har man også et tungt vokabular, men det er ikke fordi at man har gjort nogle interessante fund. Et generelt fænomen som ofte er at finde i de pædagogiske artikler fra Dansk Pædagogisk Tidsskrift er f.eks. som følgende: "I tråd med den tyske sociolog Norbert Elias’ figurationsteori er netop den gensidige afhængighed mellem individer et afgørende træk ved sociale grupperinger. Mennesker er organiseret i sociale figurationer af gensidigt afhængige individer – også betegnet, interdependenskæder (Elias 1970). " s43 i DPT 21_1 Det siger måske ikke så meget i sig selv, så her er et par eksempler mere. "Med afsæt i en socialpsykologisk tradition anser positioneringsteorien mennesket som værende et...