Uforskning

Efter en længere debat på folkeskolen.dk (man kan læse min artikel og efterfølgende diskussion her ) har jeg valgt at kigge lidt ekstra på to tilsyneladende populære hypoteser: Sociale medier øger mistrivslen blandt piger. Pigers øgede mistrivsel påvirker deres akademiske præstationer i matematik negativt.  Notér implikationerne af de to hypoteser. Der bliver ikke rigtigt argumenteret for at sociale medier skulle øge mistrivslen blandt drenge, for drenges mistrivsel er generelt lavere end pigernes på de mål vi har.  Der diskuteres heller ikke et generelt fald i drenges formåen i matematik, fordi der ganske enkelt ikke er blevet observeret sådan et fald. Faktisk har man i PISA 2022 og TIMSS 2023 observeret en absolut stigning i drenges formåen i flere lande.  Hypotese 1 På baggrund af data fra WHO’s skolebørns undersøgelse (HBSC - Health Behaviour in School-aged Children), kan vi hurtigt blive i tvivl om ideen om at pigernes mistrivsel, eller nogle andre gruppers mistrivse...

Jeg er ved at skrive en artikel om brugen af teori i mit datasæt. Jeg har i den sammenhæng formuleret en teori eller et begreb om den generelle måde hvorpå teori anvendes, ikke bare i mit datasæt, det vil sige dansk, kvalitativ uddannelsesforskning, men generelt på humaniora. Jeg kalder det "brilleteorien om teori. Teorier og teoretiske rammeværker Brilleteorien om teori er en implicit teori der indikeres af en generel tendens ved humanistiske forskeres tilgang til og brug af teori. I en klassisk og måske også lidt forældet forstand, så er en teori bare et sæt af hypoteser om verden. Det vil sige påstande om verden. Påstande af en art der kan testes. Hvis man har nok påstande som peger i den samme retning, så kan man sige at de tilsammen udgør en teori. Et klassisk eksempel er evolutionsteorien. Man kan godt beskrive den overordnet som en teori om at liv udvikler sig. Det er imidlertid ikke en særlig interessant beskrivelse. Det interessante er alle de hypoteser som hører til den....

 På denne side poster jeg løbende fund og tekster om mit projekt. Projektet er en kritisk gennemgang af dansk uddannelsesforskning og pædagogisk forskning.  Lige nu er jeg i færd med at lave et datasæt, hvori jeg gennemgår danske tidsskrifter indenfor emnet, og kortlægger hvor mange studier der laves, hvilke forskningsspørgsmål der undersøges, hvilke typer empiri der indsamles, hvilke teoretiske rammeværker der bruges og hvilke slutninger der på den baggrund laves. I øjeblikket er mit fokus på tidsperioden 2018 til 2022. Det skyldes blot at der, som man nok kan regne ud, er tale om meget læsning og jeg startede i 2022. Fremadrettet inddrager jeg måske nyere år. Hvad får man ud af det? Jamen jeg kan jo poste nogle af mine fund frem til nu. Om de 144 artikler udgivet i Dansk Pædagogisk Tidsskrift mellem 2018 og 2022 kan man sige følgende: 90 er kvalitative studier 46 er teoretiske artikler 8 er kvantitative eller mixed 6 er interventionsstudier 100 af artiklerne indeholder "vagt...