Data

 Her poster jeg links til mine datasæt.

Ingen af datasættene er færdige, men jeg er nået langt synes jeg.

Dansk Pædagogisk Tidsskrift:

https://docs.google.com/spreadsheets/d/1sDl5ey5W6nYVkJHghN0VSyirK_L9mXBqAA-WoBvHmB4/edit?usp=sharing


Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift og Studier i Læreruddannelse og -Profession

https://docs.google.com/spreadsheets/d/1tn1rPP2ynd9ssasxAeIMb7_LqXaflioLrfnyJ9OEW04/edit?usp=sharing

Dette datasæt blev fornylig omkodet fra en tidligere måde at registrere problemer på (ændret fra at registrere "statistiske generaliseringer" til at registrere "problematiske slutninger"). Hertil mangler analysedelen.

Sidste opdatering er: 160524

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

karakterinflation og kønsforskelle

Billede
(Denne artikel er en del af tre artikler hvor jeg gennemgår karakterinflation ud fra data fra uddannelsesstatistik.dk) Dansk Erhverv åbnede i 2022 ballet for diskussionen om karaktergabet mellem mænd og kvinder på ungdomsuddannelser som er vokset i en ti år nu ( https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/01-analyser/analysenotater-2022/kvinder-rykker-fra-mand-pa-de-gymnasiale-uddannelser.pdf ). Dette er blevet fulgt op af uddannelsesforskere, blandt andre professor Ane Qvortrup, som i flere artikler har diskuteret problemet, men ikke kommet frem til en god forklaring på hvorfor gabet er øget ( https://gymnasieskolen.dk/articles/drengene-kan-ikke-se-meningen-med-at-laeselektier/ ). Der er endda blevet opfordret til at gymnasielærere kan mitigere problemet ( https://www.gymnasieforskning.dk/gymnasielaerere-kan-modvirke-karaktergabet-mellem-drenge-og-piger/ ), hvad de ikke kan, som jeg vil vise her. Problemet er nemlig ikke et problem der kommer sig af at mændene klarer
Læs mere

Ingen åbenlys effekt af corona på eftertiden

Billede
Jeg har udregnet det jeg kalder corona-effekten af en række fag og prøver i grundskolen. Målet er meget simpelt, måske for simpelt. Jeg tager gennemsnittet af karaktererne fra 2023 og 2024 og trækker det fra gennemsnittet fra 2018 og 2019. Dvs. jeg udelader corona-årene (2020-22), hvor karaktererne blev manipuleret på diverse måder på grund af problemer med at gennemføre prøver. Vi ved at corona, dvs. nedlukningerne, havde en negativ effekt på faglig formåen, de år hvor de foregik, det kan vi se på bl.a. PISA-scorer. Vi kan dog ikke, af førnævnte årsager se det på karakterer fra afgangsprøver eller standpunktskarakterer i 9.klasse, eller på karakterer fra gymnasierne.  Den tese jeg tester her er altså ikke om nedlukning havde effekt på faglighed selve årene for nedlukning, men om der er et efterslæb. Dvs. er de elever som først tager afgangsprøven i 2023 og 2024, påvirkede af corona? Når man kigger på karakterudviklingen generelt, lader svaret til at være “ja”. Folkeskolen.dk viste fo
Læs mere

Uddannelsespolitikkens effekter på karakterinflation

Billede
  Uddannelsespolitikkens effekter på karakterinflation Her giver jeg nogle få eksempler på fund fra mit arbejde med at vise hvordan udsving i karakterinflation og karaktergabet i grundskolen, primært forklares af uddannelsespolitiske tiltag og herunder, specifikke ændringer i prøver og fag. En af de ting i landet der bedst korrelerer med udviklingen i 9. klasses karakterer i folkeskolens prøver er kontorchef for Skolestyrelsen (senere Kvalitet- og Tilsynsstyrelsen) Tine Baks udtalelser i fagbladet Folkeskolen. Således ser vi f.eks. i 2009 og 2010 en voldsom vækst i karaktersnit ved biologiprøven i 9. klasses afgangsprøver: Med Tine Baks hjælp kan vi spore os ind på et par forklaringer. Om 2009 prøverne forlyder det at hackergruppen Hacklab før prøverne udgav en pressemeddelelse om hvordan man til årets multiple-choice spørgsmål i biologi kunne få mere end 80% rigtige grundet en fejl i prøven (“Trussel om hacking ved biologiprøven” 22. maj 2009 Folkeskolen Side 14 (Artikel) ,Pernille Ai
Læs mere