Uforskning

Flere aviser ( JP , Ritzau via Ekstra Bladet ) og fagblade ( folkeskolen , skolemonitor ) har den seneste tid skrevet om faglighedskrisen i grundskolen. Både måden problemerne forklares på og de løsninger som foreslås peger på faktorer som er generelle for alle skoler og således burde have påvirkning på tværs af fag. Således beror de mange ord på en misforståelse af årsagerne til faldet i faglighed.  Af alle prøver i grundskolen både bundne og obligatoriske, er der kun én som de danske 9.klassere har præsteret dårligere i siden corona-nedlukningerne. Det er læseprøven i dansk. I alle prøver, undtagen læseprøven i dansk, er elevernes resultater enten stagneret eller forbedret. Derfor kan karakterudviklingen ikke understøtte nogle forklaringer der omhandler et igangværende fald i faglighed. Et “trafikuheld i slowmotion” som formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen siger til Jyllands-Posten. Dvs. at hvis man tror at eskalerende brug af kunstig intelligens og/eller socia...

  En større andel af 9. klassere i 2026 svarer positivt på spørgsmål om social trivsel i den nationale trivselsundersøgelse end i 2025. Data er fra uddannelsesstatistik.dk og kun for folkeskolen. Alle spørgsmål er besvaret på en skala fra 0-5, hvor 0 er “Ønsker ikke at svare på spørgsmålet”. Skalaen er tilpasset således at 5 altid er det mest positive. Dvs. at i modsatrettede spørgsmål som f.eks. “Er du blevet mobbet dette skoleår?” og “Er du glad for din skole?” ser svarmulighederne ud som følger: Svarværdi Er du blevet mobbet dette skoleår? Er du glad for din skole? 1 Meget tit Aldrig 2 Tit Sjældent 3 Engang imellem Engang imellem 4 Sjældent Tit 5 Aldrig Meget tit På de diagrammer jeg viser fremgår den andel elever der svarer 4 og 5 og det er altid i den positive fortolkning af det givne spørgsmål.  På ovenstående diagram vises alle spørgsmål der indgår i kategorien social trivsel efter andelen af elever i 9.klasse, der har svaret 4 eller 5 på de spørgsmål siden 2015 da und...

Sidste maj forsøgte Rockwoolfonden at vise at forskelle mellem standpunktskarakterer og prøvekarakterer i folkeskolen, skyldes at lærerne er biased imod bestemt køn og etniciteter. Den fortolkning gav ingen mening, som jeg viste her . I år forsøger Cepos så med at påvise lærerbias i samme retning på gymnasiale uddannelser igen ved at se på forskelle mellem prøve og standpunktskarakterer. Deres sag er om noget svagere.  Cepos rapporterer , at forskellen mellem, hvor meget mere afsluttende standpunkt overvurderer kvinder i forhold til prøvekarakterer på de største gymnasiale uddannelser generelt er steget en smule de sidste tre år.  (s9 i rapporten ) Implikationen er at lærerne plejede at være rigtig glade for kvinder og gav dem mega høje standpunktskarakterer, og nu er de blevet endnu mere irrationelt glade for dem. Fordi de er så biased. Cepos skriver det ganske vist lidt mere nøgternt selvom det er det de mener: “Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt der – bevidst eller ubevids...