Uforskning

I forbindelse med den nye uddannelsesreform vil man ændre karakterskalaen. Man frygter , at de nye karakterkrav til gymnasiet vil øge “karakterpresset”. Som argument bruger man også en analyse fra Dansk Erhverv , der i august 2024 pegede på, at den nuværende karakterskala øger sociale uligheder.  Problemet med Dansk Erhvervs analyse er, at de omregner de samme karakterer til en ny skala og siger “se, der er forskel”. På 7-trins skalaen får 9. klassere hvis forældre har en lang videregående uddannelse, et 28% højere karaktersnit end resten. Hvis skalaen var lineær og gik fra 1 til 7 så ville de kun få 14% højere karakterer.  Dansk Erhverv fremlægger resultatet som interessant og selv en garvet uddannelsesforsker som Ane Qvortrup reagerer med overraskelse . Det svarer til at blive overrasket over at have vendt en kop på hovedet, “Se! Nu er hullet i bunden!”.  Hvis vi ændrer de skalaer vi bruger til at måle ting med, så ændrer vi de tal som vi udtrykker vores resultater med,...

  Rockwoolfonden er i et nyt studie kommet frem til at lærere må være biased imod drenge og ikke-vestlige invandrere, men deres studiedesign kan ikke påvise det.  Humlen er kort sagt at hvis man f.eks. kigger på drenge og piger der scorer ens på læseprøven i dansk ved 9.klasses afgangsprøver, så vil man finde at drengene i gennemsnit, får lavere standspunktskarakterer af deres underviser i faget, selv hvis de klarede sig ligeså godt som pigerne til prøven. At nogle drenge der scorer det samme som nogle piger til prøven, samtidig vurderes lavere i standpunkt, tolkes af Rockwool fonden som en indikation på bias. Måske underviserne vurderer drengene anderledes i standpunkt, fordi de også mere eller mindre ubevidst, medtager deres personlige holdning til dem, og drenge i den alder er jo super irriterende, så hvorfor ikke? Hvad ellers kan denne forskel mellem standpunktskarakter og prøveresultat betyde?  Problemet med den analyse er, at der kun er én eneste prøve blandt folke...

DETTE ER DET GAMLE INDLÆG, her er det nye (Jeg skrev dette indlæg da jeg havde en unik mulighed for at tilbagevise Rockwoolfondens studie før det udkom. Kritikken er stadig korrekt, men jeg har også lavet en ny kritik , efter studiet kom.) Rockwoolfonden lufter på en “briefing” et studie der skulle indikerer at noget af forskellen på drenge og pigers karakterer kan forklares med lærerbias, i det at standpunktskarakterer, som jo gives af underviseren i et givent fag, er markant anderledes fra de karakterer som opnås til eksamen. Ideen værende, at det gør en forskel ikke bare generelt, men for karaktergabet mellem kønnene, når der er en ekstern censor til stede. Studiet skal angiveligt også indkludere spørgsmålet om herkomst. Den del kritiserer jeg ikke i dybden her, men jeg vil generelt kommentere, at når vi kigger på karaktersnit på tværs af fag og fagprøver sorteret efter herkomst, så er gruppen af henholdsvis invandrere og efterkommere, så lille og så varierende, at det indebærer en ...

I forlængelse af et andet indlæg præsenterer jeg her resultaterne af en analyse af de enkelte testopgaver i skriftlige biologi og geografi eksamener stillet ved 9.klasses afgangsprøver fra 2010 til 2019. Analysen foretages fordi karaktergabet mellem drenge og pigers karaktersnit fra de nævnte prøver, systematisk har ændret sig til pigernes fordel over den nævnte tidsperiode. Udviklingen kan, jævnfør det forrige indlæg, ikke forklares som et produkt af ændringer i kulturen (sociale medier, diskrimination, maskulinitetsidealer etc.), ændringer i socioøkonomiske omstændigheder (f.eks. hvis de nyere generationer af elever kom fra dårligere kår), eller selektion (hvis den stigende andel invandrere og efterkommere blandt testtagerne havde en effekt). Tilbage står kun ændringer i prøverne og rammerne for prøverne som en mulig forklaring. I det følgende viser jeg at ændringer i prøvernes indhold er en plausibel forklaring.  Karaktergabets udvikling i de skriftlige prøver i geografi og bio...