Det giver os intet at ændre karakterskalaen

I forbindelse med den nye uddannelsesreform vil man ændre karakterskalaen. Man frygter, at de nye karakterkrav til gymnasiet vil øge “karakterpresset”.

Som argument bruger man også en analyse fra Dansk Erhverv, der i august 2024 pegede på, at den nuværende karakterskala øger sociale uligheder. 

Problemet med Dansk Erhvervs analyse er, at de omregner de samme karakterer til en ny skala og siger “se, der er forskel”. På 7-trins skalaen får 9. klassere hvis forældre har en lang videregående uddannelse, et 28% højere karaktersnit end resten. Hvis skalaen var lineær og gik fra 1 til 7 så ville de kun få 14% højere karakterer. 

Dansk Erhverv fremlægger resultatet som interessant og selv en garvet uddannelsesforsker som Ane Qvortrup reagerer med overraskelse. Det svarer til at blive overrasket over at have vendt en kop på hovedet, “Se! Nu er hullet i bunden!”. 

Hvis vi ændrer de skalaer vi bruger til at måle ting med, så ændrer vi de tal som vi udtrykker vores resultater med, men resultaterne er stadig de samme. Alle elevers karakterer ville stadig være registreret efter samme skala. Vi har bare givet nyt udtryk til de samme informationer.

Man kunne have lavet en bedre analyse. I stedet for at se forskellige gruppers karaktersnit, kan man på uddannelsesstatistik.dk se på intervaller hvor mange elever der i 9. klasses afgangsprøver scorede mellem 0-1, 2-3, 3-4 etc.

Med intervaller kan man se hvor mange elever der f.eks. scorer nærmest 4-tallet på 7-trins skalaen. Så kunne man se at hvis man f.eks introducerede karakteren 5, så ville man hæve flere drenges gennemsnit end pigers, fordi drenge så at sige oftere får “store 4-taller” end “små 7-taller”. Således kunne man se om nogle grupper kunne drage fordel af en bestemt karakterskala.

Men selv med den rigtige analyse, overser vi stadig de problemer vi forsøger at løse. Problemet er ikke karakterskalaen, det er de forskelle i faglighed som den viser os at der er imellem forskellige grupper.

De faglige gruppeforskelle vi forsøger at løse, som f.eks. pigernes faglige overlegenhed, som faktisk er svundet efter corona-nedlukningerne, er et produkt af den førte uddannelsespolitik, eksamensformer og fagplaner. Noget der ville hjælpe drengene i 9. klasse mere end en ny karakterskala, eller et nyt “elevsyn”, eller “maskulinitetskurser” er at afskaffe eksamensform B i dansk samt diverse case-eksamener. De to elementer står tilsammen for over halvdelen af stigningen i karaktergabet mellem drenge og piger i 9. klasses afgangsprøver siden 2010.

Arbejdet med at lave og debattere en ny karakterskala er ren cirkus. Det eneste der kom ud af det sidste gang var at alle undervisere skulle lære at give flere 12-taller, fordi de var vant til ikke at give 13-taller. Lærerne blev så gode til det at CEPOS nærmest erklærede krisetilstand på grund af karakterinflationen, men der var tilsyneladende ingen der vidste hvor karakterinflationen kom fra.

Når vi ikke anerkender effekterne af vores uddannelsespolitik, så kan vi forblive overraskede over de faglige uligheder vi ser. Se selv hvor forvirrede uddannelsesforskerne bliver når de nye afgangsprøver til 9.klasse kommer og alles karaktesnit falder fordi engelsk, det fag alle grupper scorer højest i, ikke længere er obligatorisk. Både forskerne og lobbyerne (DE, KL etc.) kommer til at erklære uddannelseskrise!