Uforskning

Flere aviser ( JP , Ritzau via Ekstra Bladet ) og fagblade ( folkeskolen , skolemonitor ) har den seneste tid skrevet om faglighedskrisen i grundskolen. Både måden problemerne forklares på og de løsninger som foreslås peger på faktorer som er generelle for alle skoler og således burde have påvirkning på tværs af fag. Således beror de mange ord på en misforståelse af årsagerne til faldet i faglighed.  Af alle prøver i grundskolen både bundne og obligatoriske, er der kun én som de danske 9.klassere har præsteret dårligere i siden corona-nedlukningerne. Det er læseprøven i dansk. I alle prøver, undtagen læseprøven i dansk, er elevernes resultater enten stagneret eller forbedret. Derfor kan karakterudviklingen ikke understøtte nogle forklaringer der omhandler et igangværende fald i faglighed. Et “trafikuheld i slowmotion” som formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen siger til Jyllands-Posten. Dvs. at hvis man tror at eskalerende brug af kunstig intelligens og/eller socia...

  En større andel af 9. klassere i 2026 svarer positivt på spørgsmål om social trivsel i den nationale trivselsundersøgelse end i 2025. Data er fra uddannelsesstatistik.dk og kun for folkeskolen. Alle spørgsmål er besvaret på en skala fra 0-5, hvor 0 er “Ønsker ikke at svare på spørgsmålet”. Skalaen er tilpasset således at 5 altid er det mest positive. Dvs. at i modsatrettede spørgsmål som f.eks. “Er du blevet mobbet dette skoleår?” og “Er du glad for din skole?” ser svarmulighederne ud som følger: Svarværdi Er du blevet mobbet dette skoleår? Er du glad for din skole? 1 Meget tit Aldrig 2 Tit Sjældent 3 Engang imellem Engang imellem 4 Sjældent Tit 5 Aldrig Meget tit På de diagrammer jeg viser fremgår den andel elever der svarer 4 og 5 og det er altid i den positive fortolkning af det givne spørgsmål.  På ovenstående diagram vises alle spørgsmål der indgår i kategorien social trivsel efter andelen af elever i 9.klasse, der har svaret 4 eller 5 på de spørgsmål siden 2015 da und...

I en ny analyse (side 20) finder forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter, at det kan hjælpe elever i 9.klasse at komme op i en obligatorisk mundtlig eksamen i matematik. Men undersøgelsen lever ikke op til almindelige standarder for uddannelsesforskning og årsagen er formentlig at forskerne i dette tilfælde er økonomer og politologer, og derfor arbejder med andre statistiske grundantagelser.  Forskerne finder blandt andet at 1,1% flere drenge i 9. Klasse som blev udtrukket til mundtlig prøve i matematik, end de drenge som trak andre fag, gennemførte en gymnasial uddannelse senere hen. Effekten af at have været til mundtlig prøve i matematik på senere gennemførelse af gymnasiet er med andre ord 0,011. Sådan en effekt kan måske have noget på sig i et økonomisk studie, hvor variablene er mere abstrakte, men i menneskevidenskaber som uddannelsesforskning ved vi jo, at når sådanne effektstørrelser rapporteres, så er der nogen der prøver at sælge noget. Hertil er effekten heller ...

Jeg har for nylig været i debat med matematik-didaktik-forsker Jacob Bahn på folkeskolen.dk . Han anbefaler at danske matematiklærere lader sig inspirere af japanske matematiklærere, fordi japanske studerende jo klarer sig markant bedre i internationale matematik-tests. Problemet for mig at se er at årsagen til at japanske studerende klarer sig bedre i matematik, ligesom elever i  de fleste østasiatiske lande i øvrigt (Kina, Sydkorea, Singapore), er at de i langt højere grad anvender Shadow Education . Der er flere elementer i debatten, men dem kan man læse i tråden på folkeskolen.dk (Se det første link). Det mest slående argument for at uddannelsessystemet ikke har meget med østasiatiske elevers matematiske kompetencer at gøre er imidlertid, at østasiatiske elever også scorer højere end alle andre, når de ikke går i skole i østeasiatiske lande. De scorer højere i USA i PISA: https://nces.ed.gov/surveys/pisa/pisa2022/#/mathematics/achievement og i TIMSS: https://nces.ed.gov/timss/...

På Folkeskolen.dk kan man læse om DLFs nye analyse, hvori ca. 66% af børnehaveklasseledere (lidt under tusind besvarelser i alt) mener at børnene er blevet mindre skoleklar. Analysen og fortolkningerne af den er endnu et eksempel på hvordan vi med svage og uregelmæssige forskningsdesigns, kan piske en stemning op uden egentlig at vide noget.  Tænker man lidt over det, bør man være mistænksom overfor antagelsen om at børnehaveklasseledere kan forholde sig til ideen om seksåriges sociale evner idag og sammenligne med de seksårige, de måske, måske ikke husker fra for fem år siden. Noget man kan tænke over i den sammenhæng er de mange andre gange hvor nyheden om “mindre skoleklar” er kommet over årene: I 2022 lavede DLF også en analyse, som blev inddraget i dagbladet Information under titlen: “Børnehaveklasseledere oplever flere børn, der ikke er skoleparate”. Det ville have været smart om analysen var den samme, så vi kunne se om børnehaveklasseledere så havde en anden holdning dengan...

  I en analyse fra den 6. Juni i år mener Dansk Arbejdsgiverforening at have vist: at flere piger dumper dansk og matematik i folkeskolen end drenge, at hver tiende elev dumper i det hele taget,  og at det er den historisk højeste andel.  At pigerne har overhalet drengene i antallet af dumpede er sådan set korrekt, men overdrevet. Der er tale om, at 283 flere piger end drenge dumpede på landsplan.  De andre påstande er forkerte, fordi DAs tal er forkerte. DA rapporterer at 9,7% af drengene dumpede, imens 11,5% af pigerne dumpede. De rigtige tal er 8,1% af pigerne, og 6,8% af drengene. Det er altså ikke korrekt at sige, at hver tiende dumper. Hvad angår den sidste påstand, kan enhver se på det diagram DA viser i deres analyse, at der heller ikke er tale om den højeste andel dumpede nogensinde. Af diagrammet fremgår det tydeligt at den gennemsnitlige andel dumpede i de to fags prøver var højere alle år fra 2007 til 2012. Det samme gælder drengene for sig, kun pigerne ...