Dansk Arbejdsgiverforenings analyse er forkert

 I en analyse fra den 6. Juni i år mener Dansk Arbejdsgiverforening at have vist:


  • at flere piger dumper dansk og matematik i folkeskolen end drenge,

  • at hver tiende elev dumper i det hele taget, 

  • og at det er den historisk højeste andel. 


At pigerne har overhalet drengene i antallet af dumpede er sådan set korrekt, men overdrevet. Der er tale om, at 283 flere piger end drenge dumpede på landsplan. 


De andre påstande er forkerte, fordi DAs tal er forkerte. DA rapporterer at 9,7% af drengene dumpede, imens 11,5% af pigerne dumpede. De rigtige tal er 8,1% af pigerne, og 6,8% af drengene. Det er altså ikke korrekt at sige, at hver tiende dumper. Hvad angår den sidste påstand, kan enhver se på det diagram DA viser i deres analyse, at der heller ikke er tale om den højeste andel dumpede nogensinde. Af diagrammet fremgår det tydeligt at den gennemsnitlige andel dumpede i de to fags prøver var højere alle år fra 2007 til 2012. Det samme gælder drengene for sig, kun pigerne har en del større udsving, og derfor så vi kun en højere andel dumpede piger i 2008 og 2011. Men det er som sagt DAs egne tal, og de er jo forkerte.

DAs beskrivelse af deres metode

Med hensyn til DAs analysemetode henvises vi til et andet indlæg fra 1. Maj. Om metoden står der:


“Analysen viser andelen af elever, der ikke har opnået karakteren 2 i både dansk og matematik ved afgangsprøven i 9. klasse. Elever, der opnår karakteren 2 i dansk, men ikke i matematik, eller omvendt, indgår derfor ikke i opgørelsen.


Opgørelsen indeholder kun elever, der går op til afgangsprøven, men ikke består. Elever, der ikke tager afgangsprøven, er derfor ikke med i analysen.


Opgørelsen indeholder alle typer af institutioner, dvs. både folkeskoler, efterskoler og frie fagskoler. Folkeskolen udgør klart hovedparten af eleverne.”


Datakilden er uddannelsesstatistik.dk, som jeg også selv anvender. 


Man kan allerede her studse over at DA nævner “frie fagskoler", da man jo traditionelt set kun kommer på en fri fagskole, hvis man har afsluttet 9. Klasse. Derfor er der heller ingen data på uddannelsesstatistik.dk, der omhandler elever fra frie fagskolers karakterer til 9. Klasses afgangsprøver. Jeg antager at DA har ment “friskoler og private grundskoler”.


De vigtige forudsætninger for undersøgelsen

For at finde antallet af dumpede i dansk og matematik, kan man anvende det datasæt uddannelsesstatistik.dk har stillet til rådighed via deres API, kaldet “Mindst 2 i Dansk og Matematik”.


I dette datasæt kan man blot bede om “andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik”. Så får man at i skoleåret 2023/2024 så vi 86,5% af drengene og 86,2% af pigerne score over 2 i dansk og matematik. 


I datadokumentationen skriver uddannelsesstatistik.dk følgende om de nævnte data:


“Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik: Andelen af elever med alle prøver samt et gennemsnit på mindst 2 i dansk og matematik. Andelen beregnes på baggrund af  alle elever med min. én karakter eller anden status i prøver.”


Hvis vi lige vender tallene fra før om, vil det sige at: 


  • 13,5% af drengene og 13,8% af pigerne enten dumpede eller af andre årsager ikke kom til alle prøver i de to fag. 


Som DA også skriver at de har gjort, bør vi rense tallene, for de elever som ikke gik til alle prøverne. For der kan være mange årsager til at man ikke gik til prøve, som ikke har med læsefærdigheder og matematikkundskaber at gøre.


Der er et par tusinde elever (f.eks. fra specialskoler) hvert år, som af den ene eller anden grund ikke tager, eller ikke færdiggør 9.klasses prøver. Det vi er interesserede i her er at se hvor mange af de elever som rent faktisk tager prøverne i dansk og matematik, der dumper. For det fortæller os hvor mange elever der kan komme videre på en ungdomsuddannelse, og det er i virkeligheden centrum af problemet. 


Det er korrekt, som DA fremhæver at karakterer i dansk og matematik -prøverne korrellerer med en masse aspekter af livet, som antallet af fængselsdomme, indkomst, uddannelsesniveau etc. Men årsagen til dette er primært at matematikkarakterer i høj grad korrellerer med IQ og det er i virkeligheden IQ der korrellerer med de nævnte aspekter af livet. Udsving i antallet af dumpede fra år til år, i de nævnte prøver, har imidlertid mere med ændringer af prøveformer at gøre, eller f.eks. hvis en pandemi forhindrer undervisning. De har ikke noget med udsving i IQ at gøre, og derfor vil vi på baggrund af det høje antal dumpede i 2023 og 2024 ikke se flere kriminelle eller fattige i de kommende år. Vi vil dog se flere som ikke kan komme ind på en ungdomsuddannelse. 

De rigtige tal

I det omtalte datasæt kan man også finde “antal elever med alle prøver i dansk og matematik”. Med de rigtige tal kan vi nu vise følgende: 



Af antallet af piger som rent faktisk tog prøven var det således 8,1% der dumpede, og 6,8% af drengene. Her kan man også se, som nævnt, at den omdiskuterede overhaling fra pigernes side, handler om 283 elever i hele landet.


Her er de rigtige tal for alle år:



Og her er de rigtige procenter for alle år. 

Notér hvor præcist de to grafer følger hinanden, det skyldes at det samlede antal elever der går til prøver er rimelig stabilt igennem perioden. 


Det er tydeligt, at der er sket en markant stigning i nyere tid, efter lang tids fald. Formodentlig på grund af corona og afviklingen af reformen fra 2014.


Vi kan sagtens tale om at det er lang tid siden, at så mange elever dumpede som nu, men vi bør først og fremmest være enige om tallene og hvor de kommer fra.

Den rigtige analyse

Det er ikke muligt for mig at forklare, hvordan DA har fået deres tal. De må på en eller anden måde have inkluderet eller ekskluderet nogle elever i deres analyse, enten i optællingen af dumpede, eller optællingen af alle, som ikke har taget alle de prøver, som DA implicit påstår at de har dumpet. 


I min analyse har jeg, som sagt, taget antallet af elever med “mindst 2 i dansk og matematik” og trukket dem fra antallet af elever med “alle prøver i dansk og matematik”. Det er den korrekte måde at lave analysen på, fordi vi jo ikke kan udtale os om antallet af dumpede i dansk og matematik, hvis vi indkluderer elever som slet ikke gik til prøve i de fag. Hertil er det vigtige i denne debat, som sagt, de unge menneskers fremtid. Det er et krav, at man skal have mindst 2 i dansk og matematik for at leve op til det laveste karakterkrav vi har (til erhvervsuddannelserne). 


Hvorvidt antallet af elever som slet ikke tager prøverne er steget, er en anden debat som handler mere om trivsel end faglig formåen.


Andre måder at lave analysen på kræver gode argumenter og dem skal DA jo komme med hvis de stadig mener at deres analyse er korrekt.



Her er tallene fra 2022/2023 i øvrigt:

Det er bare til hvis man undrede sig, og specielt hvis man er fra Arbejdbevægelsens Erhvervsråd.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Uddannelsespolitikkens effekter på karakterinflation

karakterinflation og kønsforskelle

Vi kan forudse de nye eksameners effekter