Uforskning

Sidste maj forsøgte Rockwoolfonden at vise at forskelle mellem standpunktskarakterer og prøvekarakterer i folkeskolen, skyldes at lærerne er biased imod bestemt køn og etniciteter. Den fortolkning gav ingen mening, som jeg viste her . I år forsøger Cepos så med at påvise lærerbias i samme retning på gymnasiale uddannelser igen ved at se på forskelle mellem prøve og standpunktskarakterer. Deres sag er om noget svagere.  Cepos rapporterer , at forskellen mellem, hvor meget mere afsluttende standpunkt overvurderer kvinder i forhold til prøvekarakterer på de største gymnasiale uddannelser generelt er steget en smule de sidste tre år.  (s9 i rapporten ) Implikationen er at lærerne plejede at være rigtig glade for kvinder og gav dem mega høje standpunktskarakterer, og nu er de blevet endnu mere irrationelt glade for dem. Fordi de er så biased. Cepos skriver det ganske vist lidt mere nøgternt selvom det er det de mener: “Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt der – bevidst eller ubevids...

(Denne artikel er en del af tre artikler hvor jeg gennemgår karakterinflation ud fra data fra uddannelsesstatistik.dk) Dansk Erhverv åbnede i 2022 ballet for diskussionen om karaktergabet mellem mænd og kvinder på ungdomsuddannelser som er vokset i en ti år nu ( https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/01-analyser/analysenotater-2022/kvinder-rykker-fra-mand-pa-de-gymnasiale-uddannelser.pdf ). Dette er blevet fulgt op af uddannelsesforskere, blandt andre professor Ane Qvortrup, som i flere artikler har diskuteret problemet, men ikke kommet frem til en god forklaring på hvorfor gabet er øget ( https://gymnasieskolen.dk/articles/drengene-kan-ikke-se-meningen-med-at-laeselektier/ ). Der er endda blevet opfordret til at gymnasielærere kan mitigere problemet ( https://www.gymnasieforskning.dk/gymnasielaerere-kan-modvirke-karaktergabet-mellem-drenge-og-piger/ ), hvad de ikke kan, som jeg vil vise her. Problemet er nemlig ikke et problem der kommer sig af at mændene klarer...

(Denne artikel er en del af tre artikler hvor jeg gennemgår karakterinflation ud fra data fra uddannelsesstatistik.dk) Jeg har givet en i ntroduktion til karakterinflation generelt , hvori jeg vurderer at det bedste bud på en hovedårsag er implementeringen af den nye karakterskala i 2007. Det kan forklare en del af karakterinflationen i både grundskolen og ved ungdomsuddannelserne. En særlig problemstilling ved ungdomsuddannelserne er imidlertid, at karakterinflationen lader til ikke at stagnerer som i grundskolen. Årsagen til dette er der et rimeligt konkret svar på: Omfordeling. Hvorfor fortsætter inflationen ved ungdomsuddannelserne? Som beskrevet andet steds så lader karakterinflationen til at stagnere i grundskolen fra 2015, med undtagelse af Corona-perioden. Udover den forventelige stigning, sandsynligvis skabt af justering til den nye karakterskala , ser vi at antallet af elever der i grundskolen fik under 7 i snit i langt højere grad end tidligere fordeles væk fra STX, HHX og ...