karakterinflation og kønsforskelle

(Denne artikel er en del af tre artikler hvor jeg gennemgår karakterinflation ud fra data fra uddannelsesstatistik.dk)

Dansk Erhverv åbnede i 2022 ballet for diskussionen om karaktergabet mellem mænd og kvinder på ungdomsuddannelser som er vokset i en ti år nu (https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/01-analyser/analysenotater-2022/kvinder-rykker-fra-mand-pa-de-gymnasiale-uddannelser.pdf). Dette er blevet fulgt op af uddannelsesforskere, blandt andre professor Ane Qvortrup, som i flere artikler har diskuteret problemet, men ikke kommet frem til en god forklaring på hvorfor gabet er øget (https://gymnasieskolen.dk/articles/drengene-kan-ikke-se-meningen-med-at-laeselektier/). Der er endda blevet opfordret til at gymnasielærere kan mitigere problemet (https://www.gymnasieforskning.dk/gymnasielaerere-kan-modvirke-karaktergabet-mellem-drenge-og-piger/), hvad de ikke kan, som jeg vil vise her. Problemet er nemlig ikke et problem der kommer sig af at mændene klarer sig dårligere eller at gymnasielærer bedre kan lide kvinder. Faktisk klarer de mandlige elever sig bedre end tidligere (eller der har i hvert fald også været inflation i deres karakterer), men på grund af nye tendenser i fordelingen af elever fra grundskolen til gymnasiet, kan man ikke se det på karaktergennemsnit på institutionsniveau. 

En generel kønsforskel:

Før vi går i gang med tendensen hos grundskolen og ungdomsuddannelserne må jeg lige knytte et par ord til den generelle faglige forskel mellem mænd og kvinder på uddannelserne. Det er en forskel man har kendt til længe. Mænd klarer sig i gennemsnit lidt bedre i matematik og kvinder markant bedre i sproglige fag. 

Figur 1

Som man kan se på diagrammet ligger pigerne generelt højere end drengene. Linjerne klumper sig nærmest sammen. Af alle fagdisciplinerne i grundskolen, klarer drengene sig bedre end pigerne i lige præcis én:

Figur 2

Som det fremgår af diagrammet ligger drengene ikke meget højere end pigerne i den ene disciplin hvor de ligger højere. Derfor er det heller ikke underligt at pigers snit generelt er højere end drenges, for der er flere fag i grundskolen og også på ungdomsuddannelserne (lidt mindre på HTX), hvor pigernes fordel trækker op i det generelle snit. 

Forskellen i faglige kompetencer blandt piger og drenge ses i alle lande der er med i PISA-undersøgelsen:

Figur 3

Det er interessant at forskellen, også i Danmark er faldet i PISA-resultaterne, når den stiger på vores uddannelser. Det fortæller os at svaret sandsynligvis er uddannelsespolitisk, altså har med ændringer i lovgivning at gøre.

Det samme ser man med hensyn til drengenes fordel:

Figur 4

Karakterinflation og kønsforskelle i grundskolen

For at forstå udviklingen i kønsforskelle ved ungdomsuddannelserne må vi også kigge på udviklingen i grundskolen.

En af problemstillingerne med data fra uddannelsesstatistik.dk er at finde data fra før den nye karakterskala blev implementeret. Med hensyn til grundskolen kan vi godt få karaktersnit tilbage fra 2002, men så er de uvægtede. De vægtede karaktersnit fra de bundne prøver i 9. klasse fås kun fra 2007 og frem. Jeg kan dog se at karakterudviklingen i de uvægtede korrellerer med de vægtede, med 0,97, så den overordnede udvikling er der, og derfor vurderer jeg at det stadig giver mening at bruge de karakterer. Da de vægtede snit ikke går tilbage til før 2007 er det dog klart, at vi ikke kan få en korrelation før det heller. Det skal jo også siges at de bundne prøver i 9. klasse og hele den prøveform blev indført i 2006. Men det er det bedste sammenligningsgrundlag jeg har kunne skaffe. Her kan man se forskellen.

Figur 5

Generelt ligger de uvægtede karakterer ca. 0,4 karakterpoint under de vægtede. Med få afvigelser er tendenserne de samme. Med hensyn til repræsentativitet er der omkring 60.000 elever om året, med en stigning fra 51.000 i 2002 (hvor de uvægtede starter) til 64.000 i 2023. Udenvidere omtanke går jeg nu i gang med at anvende de uvægtede karakterer som en indikator på kønsforskelle i karaktersnit før og efter implementeringen af den nye karakterskala, 7-tals skalaen i 2007.

Her er den fulde karakterudvikling i de uvægtede karaktere:

Figur 6

Her kan vi se karakterinflationen fra omkring den nye skalas implementering, samt hoppet og stagnationen efter prøverne i 2015 som var første år hvor karakterkravet på 4 til gymnasiet var i effekt. Det har jeg dækket andet steds.

De fleste analyser af karaktergabet i folkeskolen forholder sig til de vægtede tal fra 2007 og frem. KL’s analyse som var en af dem der fik en del opmærksomhed for nogle år siden, startede fra 2011 og gik til 2019. Med de vægtede karakterer fra de obligatoriske prøver (obligatoriske prøver = bundne prøver + to udtræksfag. Jeg bruger kun bundne prøver for de er altid de samme, hvilket betyder mindre variation og mere sikkerhed når vi leder efter trends) kom de frem til at karaktergabet var fordoblet fra 0,4 i 2011 til 0,8 i 2019. 

Lad os se hvordan karaktergabet ser ud med de data jeg har præsenteret her:

Figur 7

Her kan vi se at karaktergabet er steget, men det er steget fra en unormal periode mellem 2006 og 2012. Før 2006, før den nye karakterskala, var det højere. Tager man corona-årene ud, så er den reelle stigning ikke mere end omkring 0,2 karakterpoint i gennemsnit. Diagrammet giver os også en ide om hvor meget varians der kan være over tid. Som man kunne se på forrige diagram er 2006 i det hele taget et mærkeligt år. Både drenge og piger falder markant i karaktersnit og det gør forskellen mellem dem også. Året efter kommer den nye karakterskala og så skal alle vende sig til at bruge den, så for en tid er karaktererne mere ligestillede. Fra 2015 stagnerer karakterinflationen, som nævnt, men så kommer corona og vi får på forskellig vis erstattet prøver og kompenseret med standpunktskaraktere de år. I 2023 lader vi til at vende tilbage til niveauet etableret i 2015, dvs. karakterinflationen fra skiftet til den nye skala + karakterkravet på 4 til gymnasiet. 

Men hvordan forklarer vi så disse omkring 0,2 karakterpoint forøgelse af uligheden mellem drenge og piger i grundskolen? 

Før jeg starter dette afsnit vil jeg blot påpege at de 0,2 karakterpoint forøgelse af karaktergabet som forsøges forklaret her, kan leve alene af det kaos som er uddannelsespolitikken siden 2006.

Først og fremmest er det værd at notere sig at stigningen i karaktergabet mellem drenge og piger i grundskolen kun eksisterer til prøverne. Der er ingen stigning i karaktergabet i standpunktskaraktererne:

Figur 8

Var det ikke for Corona er karaktergabet faktisk faldet lidt. Dette er yderligere indikation på at vi ikke kan forvente en generel kulturel forklaring. Elever, lærere og samfund har nok ikke ændret sig på nogen måde der har indflydelse på karaktersnit og karaktergabet i grundskolen i hvert fald. For sådanne overordnede tendenser ville jo påvirke alle karakterer.

Det er kun prøvekaraktererne der er sket noget med, og det giver mening fordi det store udslag i 2006, som sagt, var der man indførte det nye prøvesystem bestående af de obligatoriske prøver (bundne prøver + udtræk). Man kan i den sammenhæng forestille sig at der måske er elementer ved det nye prøvesystem, som i højere grad tilgodeser piger. Vi ved jo at den allerede eksisterende kønsforskel er fagligt betonet, derfor kan man forestille sig at enhver ændring i prøverne der tilgodeser skriftlighed og læsefærdigheder også i højere grad vil tilgodese piger.

En anden udvikling i perioden er forskellen i antallet af piger og drenge:

Figur 9

Antallet af drenge stiger i det hele taget i forhold til antallet af piger.

Figur 10

Den kurve minder lidt om karaktergabet og der er da også en korrelation.

Figur 11

Korrelationen er 0,82, så ikke perfekt, men måske kan denne udvikling også forklare noget af karaktergabet i grundskolen, omend det kræver at denne øgede mængde af drenge er særligt, fagligt svage og derfor trækker snittet ned. Dette lader også til at være situationen. En rapport fra UVM viser at der siden 2018 har været et fald i andelen af elever der ikke går til prøve (eller alle prøver) i 9. klasse. Siden 2018 har man nemlig skubbet på for at få flere af disse elever til at gå til prøve alligevel. Flertallet af omtalte elever går ved specialtilbud. Generelt har tendensen været, at af alle elever i grundskolens 9. klasse har et sted mellem 12 og 13% fra 2008 til 2017 ikke taget prøverne (eller færdiggjort dem). I 2018 faldt tallet til omkring 11% og under 10% i 2019. Det kan forklare den stigning i karaktergabet vi ser ved de bundne prøver lige før Corona-årene (figur 7), for blandt elever ved specialtilbud der gennemførte 9. klasses prøver i 2019 var ca. 60% drenge. Og man kan ikke se det i standpunktskaraktererne da ændringen jo kun vedrører prøverne.

Faldet i antal elever der ikke aflægger prøver kan skyldes et øget fokus på at få elever til at aflægge prøver, og også et øget fokus på indsamling af data. Uanset kan det forklare noget af udviklingen. UVM skriver:

"Faldet kan skyldes øget fokus på at aflægge prøver og øget fokus på karakterindberetningen som følge af, at der i 2018 blev indført optagelseskrav til en række af ungdomsuddannelserne. Samtidig skal faldet også ses i lyset af en øget indsats ift. vejledning og validering af skolernes karakterindberetning af prøverne i 2018 og frem fra Styrelsen fra It og Læring (STIL) og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) ift. at sikre bedre datakvalitet." ("Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver" UVM rapport, 2021. s13. Og skriv lige hvis linket ikke virker, for så er det her jo bare ikke en i orden måde at citere på).

For at opsummere havde piger altid en faglig fordel over drenge, med det nye prøvesystem i 9. klasse kan denne fordel være blevet mere tydelig ved prøverne. Oveni vokser populationen af drenge også relativt til piger, hvilket også kan vise sig at have betydning, hvis der ligger en bestemt udvælgelse til grund for udvikling (som nævnt kunne det være den øgede mængde af elever ved specialtilbud, af hvilke flest er drenge, der færdiggør prøverne i 9. klasse).

Når vi kigger på udviklingen i kønsforskelle ved ungdomsuddannelserne er det en plausibel antagelse at den let øgede kønsforskel i grundskolen også har en indflydelse. For den betyder jo trods alt at flere piger får højere karaktersnit med sig fra grundskolen. Det følgende handler om at forklare hvorfor karaktergabet er endnu større ved ungdomsuddannelserne end man så kan forvente.

Hvorfor stiger forskellen mellem mænd og kvinders karaktersnit ved ungdomsuddannelserne?

For det første er her karaktersnittene for henholdsvis mænd og kvinder ved de fire største ungdomsuddannelser (institutionsniveau): 

Figur 12

Nederst ser vi mænd og kvinder ved HF vis karakterer nærmest er stagneret, det har jeg dækket i artiklen om karakterinflation ved ungdomsuddannelserne. For de andre uddannelser gælder det at de alle stiger som et produkt af karakterinflation og omfordeling, hvad jeg også har dækket i ovennævnte artikel. Kniber mand øjnene lidt sammen og kigger på mænd og kvinder fra de samme uddannelser, kan man se, at der generelt sker en forøgelse af karaktergabet imellem dem. Det eneste anderledes forhold i den sammenhæng er at vi ved HF kan se at mændene plejede at ligge øverst men at det skiftede i 2015 og herefter bliver fordelingen den samme som vi ser hos de andre uddannelser. Lad os kigge på udviklingen i forskellen ved de forskellige uddannelser: 

Figur 13

På diagrammet ses kvinders karaktersnit fratrukket mænds karaktersnit ved de største ungdomsuddannelser over de af uddannelsesstatistik.dk rapporterede år.

Ligesom den generelle karakterinflation ved ungdomsuddannelserne er drevet af omfordeling af fagligt svage elever fra grundskolen til HF, så er dette også den primære forklaring på stigningen i karaktergabet mellem mænd og kvinder.

Modsat folkeskolen hvor stigningen i karaktergabet kun eksisterer i prøvekarakterer kan vi vise for ungdomsuddannelserne at stigningen i karaktergabet også eksisterer i standpunktskaraktererne, for det er jo fordelingen af elever der driver værket:

Figur 14

Det har desværre ikke været muligt at skaffe afsluttende standpunktskarakterer for HF fra uddannelsesstatistik.dk.

Lad os, apropos kigge på kønsfordelingen ved HF:

Figur 15

På diagrammet ses hvor stor en andel af elever ved HF med et snit henholdsvis over og under 7 fra 9. klasses afgangsprøve (de bundne prøver), der var kvinder. Ved at bruge karaktersnit fra 9. klasse, ved vi at fordelingen går forud for de forskelle vi ser i karaktersnit blandt de samme elever når de dimitterer fra ungdomsuddannelserne. Først og fremmest kan vi se at der generelt er flere kvinder i begge kategorier (under 7 og over 7). Det er dog vigtigt at notere at diagrammet intet fortæller om hvor mange elever der går på HF. Eksempelvis er det for hele populationen ved HF kun omkring 30% der ligger over syv i snit, selvom lidt under 60% af dem er kvinder. Her er et eksempel på hvordan man læser diagrammet: Ca. 60% af alle dimittender fra HF i 2020, der fik over 7 i snit ved de bundne prøver i 9. klasse, var kvinder. 

Diagrammet viser at der sker en adskillelse i fordelingen omkring 2014. Det er omfordelingen der tager til. Den relative mængde af kvindelige dimittender fra HF det givne år, der fik over syv i snit i 9. klasse stiger. Der kommer altså relativt flere dygtige kvinder fra grundskolen, eller de dygtige mænd tager til andre ungdomsuddannelser. Det er således ikke underligt at karakterforskellen mellem mænd og kvinder vokser, når man fjerner de dygtige mænd, tilføjer flere dygtige kvinder eller omvendt. 

Nu ved vi at fordelingen af elever fra grundskolen til HF gik forud for udvidelsen af karaktergabet mellem kvinder og mænd. Den skarpsindige læser har måske allerede noteret sig at linjen for kvinder med grundskolesnit over syv, minder meget om linjen på figur 13 for forskellen mellem karaktersnit blandt mænd og kvinder der dimitterer fra HF. Lo and behold, korrelationen mellem udviklingen i fordelingen af mænd og kvinder (den øgede forskel på diagrammet) fra HF sorteret efter grundskolekarakterer og udviklingen i forskellen mellem mænd og kvinders karaktersnit når de dimitterer fra HF (figur 13) er 0,93 :

Figur 16

Hver gang den relative mængde af kvinder med over syv i snit fra grundskolen, stiger i forhold til mængden af mænd med samme, eller mængden af kvinder med under syv i snit falder i forhold til mængden af mænd med samme, så ser vi altså en tilsvarende forøgelse af forskellen mellem mænd og kvinders karaktersnit når de dimitterer fra HF. 

Det samme mønster ser vi ved STX. Her er først forskellen i fordelingen af kvinder efter grundskolesnit, lidt anderledes end HF:

Figur 17

Adskillelsen starter tidligere og er større. Mængden af kvinder med under syv i snit fra folkeskolen falder 10 procentpoint, hvilket vil sige, at den mandlige andel stiger tilsvarende. Selvfølgelig leder det til ændringer i de respektive køns karaktersnit når de dimitterer fra STX. Korrelationen er 0,90:

Figur 18

For hver gang flere dygtige kvinder vælges til eller mindre dygtige mænd vælges fra, så stiger forskellen mellem mænd og kvinders karaktersnit. 

HHX:

Figur 19

Linjerne ligner STX situationen meget, men kvinder er den mindre population ved HHX. Udviklingen er dog den samme og korrelationen er endnu vildere:

Figur 20

Det er næsten suspekt at finde så stærk en korrelation mellem et givent karaktersnit fra en ungdomsuddannelse og så karaktersnit fra grundskolen 3-4 år tidligere. Her stopper festen da også, for vi får ikke ligeså gode tal fra HTX, men man kan også godt se hvorfor når man ser udviklingen:

Figur 21

Korrelationen med forskellen mellem mænd og kvinders karaktersnit når de dimitterer fra HTX er ikke ligeså stærk, som ved de andre ungdomsuddannelser, men det er fordi begge udviklinger er tæt på at stagnere. Der er en lille forøgelse af andelen af kvinder med over 7 fra grundskolen og en lille reduktion i andelen af kvinder med under syv. Tilsvarende ser vi karakterforskellen ved dimission fra HTX stige mindre, end ved de andre store ungdomsuddannelser. Korrelationen er på 0,70:

Figur 22

Det er jo ikke fordi der intet forhold er, men det er lidt mere kaotisk end ved de andre institutioner hvor der også er en mere tydelig udvikling.

Uanset så er det tydeligt at fordelingen af elever fra grundskolen til ungdomsuddannelserne påvirker karakterforskellen mellem mænd og kvinder. I perioden er både mænd og kvinder ved ungdomsuddannelserne steget i karakter grundet karakterinflationen, men stigningen er (som vist i en anden artikel) skævere på de enkelte ungdomsuddannelser end i grundskolen, hvorfor fordelingen af elever fortæller os mere. Der er ingen tegn på at nogen er blevet dårligere til noget og da undervisere ved ungdomsuddannelserne ingen indflydelse har på hvem de får ind fra 9. Klasse, så kan de ikke gøre noget ved udviklingen, sådan som det påstås. Det meste er et spørgsmål om fordeling og der er ingen drenge der skal hjælpes mere end vi plejer, de har blot fordelt sig anderledes end de plejer.