Uforskning

Jeg har for nylig været i debat med matematik-didaktik-forsker Jacob Bahn på folkeskolen.dk . Han anbefaler at danske matematiklærere lader sig inspirere af japanske matematiklærere, fordi japanske studerende jo klarer sig markant bedre i internationale matematik-tests. Problemet for mig at se er at årsagen til at japanske studerende klarer sig bedre i matematik, ligesom elever i  de fleste østasiatiske lande i øvrigt (Kina, Sydkorea, Singapore), er at de i langt højere grad anvender Shadow Education . Der er flere elementer i debatten, men dem kan man læse i tråden på folkeskolen.dk (Se det første link). Det mest slående argument for at uddannelsessystemet ikke har meget med østasiatiske elevers matematiske kompetencer at gøre er imidlertid, at østasiatiske elever også scorer højere end alle andre, når de ikke går i skole i østeasiatiske lande. De scorer højere i USA i PISA: https://nces.ed.gov/surveys/pisa/pisa2022/#/mathematics/achievement og i TIMSS: https://nces.ed.gov/timss/...

  Som en del af mit korstog imod halvbagte uddannelsesanalyser har jeg set mange forskellige niveauer ( indlæg1 , indlæg2 , indlæg3 , indlæg4 , indlæg5 ). Cepos analyser har en særlig plads i mit hjerte, med deres helt specielle evne til at udfordre standarderne.  I en ny analyse , mener Cepos at have vist at en række folkeskoler har et uforløst potentiale: “Analysen viser med andre ord, hvor meget karakterer kan forbedres, eller hvor meget der kan spares, hvis alle skoler præsterede på niveau med de bedste og mest effektive skoler.” Men kan man godt bare sammenligne alle skoler med de bedst præsterende? Det spørger journalisten heldigvis til da den klassiske påstand om at frie grundskoler klarer sig bedre end folkeskolerne kommer op: “Karsten Bo Larsen, er det ikke logisk, når frie grundskoler eksempelvis har færre af de meget ressourcesvage familier?” Til hvilket hr. Larsen fra Cepos svarer: “»Jo, men det korrigerer vi for bedst muligt i vores analyse. Der er selvfølgelig en...

I dette indlæg gennemgår jeg alment kendte kønsforskelle i tests af akademisk formåen. Generelt lader det til at piger er bedre til læseprøver og drenge er bedre til matematikprøver. I prøveresultaterne ser vi dog en del variation, som kan have forskellige forklaringer. PISA Det er en almindelig observation på tværs af internationale tests og nationale tests i akademisk formåen, at piger/kvinder klarer sig markant bedre end drenge/mænd i læsning. Fra år 2000 og til 2022, hvor PISA-prøverne er blevet gennemført 8 gange med 3 års mellemrum (undtagen under corona), har vi 563 observationer i læseprøven, dvs. 563 gange hvor de forskellige lande har deltaget. Af alle de observationer er antallet af gange, vi har observeret drenge i noget land, noget år, scorer højere end pigerne i læseprøven lig 0. Det tætteste vi er kommet, var i 2022 hvor pigerne på Costa Rica kun var 3 point bedre end drengene i gennemsnit.  Det er ligeledes rimelig almindeligt at observere i PISA og lignende prøver ...

De artikler jeg har skrevet om det vanskelige ved at påvise en effekt af corona på elevers faglige resultater er over tiden gjort til skamme med en overvældende mængde af bevis der har vist sig at være og som jeg har arbejdet med i senere indlæg. Som jeg har påpeget i en anden artikel er det svært at få øje på et eventuelt efterslæb af corona-tiden, som skulle påvirke elevernes faglige niveau. Et nyt studiedesign Nu har jeg samlet data til at følge den enkelte årgang fra klasse til klasse og til gymnasiet. Her viser det sig også at der egentlig ikke er meget som påvirker den enkelte årgang, dvs. set bredt på landsplan. I data fra uddannelsesstatistik.dk kan vi få data fra 8. klasse (men kun fra 2018), 9. Klasse, 10. klasse og dimittender fra gymnasiale uddannelser. Derfor kan vi i princippet se at den årgang som f.eks. gik i 8. klasse i 2018, må være ca. den samme som den der gik i 9. klasse i 2019 og så fremdeles. Herfra kræves dog nogle antagelser. For imens der er ca. 60.000 eleve...

  Lene Tanggaard “Dannelse former os som hele mennesker” I sit bidrag til antologien "Sidste Chance " (2021) skriver Tanggaard en masse om hvad dannelse muligvis er. Det virker lidt søgt og lidt spildt, fordi hun også, tidligt i teksten som en del af sin hensigtserklæring, skriver således: “Jeg belyser brugen af begrebet og udfordrer det også. Er det fx for vagt og for uklart til, at vi kan bruge det? Eller er det netop denne vaghed, vi skal værne om?” s20 I introduktionen til antologien, som Tanggaard selv har været ind over, talte de om uren pædagogik. Det er der ikke meget af i resten af bogen, fordi forfatterne mere end noget andet stræber efter at holde dannelsesbegrebet rent, ved at gøre det vagt. Ideen om at det er vigtigt at holde begrebet vagt, hvilket flere af skribenterne i bogen argumentererer for mere eller mindre direkte, er en absurditet. Det er en direkte opfordring til mystcisme, en anti-videnskabelig ide. Men så er de jo faktisk også imod videnskab generelt,...