Cepos analyse af folkeskolerne er fejlbehæftet

 Som en del af mit korstog imod halvbagte uddannelsesanalyser har jeg set mange forskellige niveauer (indlæg1, indlæg2, indlæg3, indlæg4, indlæg5). Cepos analyser har en særlig plads i mit hjerte, med deres helt specielle evne til at udfordre standarderne. 

I en ny analyse, mener Cepos at have vist at en række folkeskoler har et uforløst potentiale:

“Analysen viser med andre ord, hvor meget karakterer kan forbedres, eller hvor meget der kan spares, hvis alle skoler præsterede på niveau med de bedste og mest effektive skoler.”

Men kan man godt bare sammenligne alle skoler med de bedst præsterende?

Det spørger journalisten heldigvis til da den klassiske påstand om at frie grundskoler klarer sig bedre end folkeskolerne kommer op:

“Karsten Bo Larsen, er det ikke logisk, når frie grundskoler eksempelvis har færre af de meget ressourcesvage familier?”

Til hvilket hr. Larsen fra Cepos svarer:

“»Jo, men det korrigerer vi for bedst muligt i vores analyse. Der er selvfølgelig en forskel i elevernes socioøkonomi, men evnen til at løfte eleverne skyldes nok snarere, at de frie skoler er konkurrenceudsatte,« siger han.”

Bedst muligt er her det samme som ikke muligt. Grunden til det er, at de bedst præsterende elever i landet, som nogle få heldige skoler har privilegiet at have flest af, altid allerede præsterer højere end deres socioøkonomiske udgangspunkt. Og vi har ikke findelte nok data til at tage højde for det. Cepos ignorerer simpelthen at selvom elever hvis forældres højest fuldførte uddannelse er en længere videregående uddannelse, i gennemsnit scorer højere end alle andre, så er der stadig forskel på elevernes præstationer internt i den gruppe. Og det er en stor gruppe, omkring 25% af danske folkeskoleelever er børn af forældre med lange videregående uddannelser. At sammenligne alle skoler med de få skoler, som får et særligt stort udsnit af de absolut bedste elever, er at sammenligne æbler og appelsiner. At antage at forskellen skyldes manglende “effektivisering” på skolerne er at gribe en forklaringsmodel ud af den blå luft. Og en svag forklaringsmodel, for hvordan er det lige præcis der skal effektiviseres? Den eneste intervention til undervisere, der generelt har påvirket karaktergennemsnit, var i 2007 da vi gik væk fra 13-skalaen og i den sammenhæng trænede alle undervisere i at give flere 12-taller. Er det den slags “effektivisering” Cepos vil have? 

Hertil kommer, at Cepos, som alle andre interesseorganisationer, der forsøger at kloge sig på uddannelse, mangler kontekst. De ved eksempelvis ikke at standardafvigelsen mellem skolers karaktergennemsnit, år til år, er ca. 0,85 karakterpoint (både over og under gennemsnittet, altså 1,7 karakterpoint). Med andre ord vil Cepos lange liste med beregninger af “karakterpotentiale” for de enkelte skoler, ændre sig markant alt efter hvilket år vi laver beregningen. Hvad angår de mange folkeskoler hvor 9.klasserne f.eks scorede et karakterpoint højere i gennemsnit til de bundne prøver i 2024, i forhold til 2023, kan man med Cepos udgangspunkt kun undre sig over hvorfor disse skoler lige pludselige blev så meget mere “effektive”? Omvendt kan man kigge på alle de skoler der gik markant tilbage i karaktersnit og undre sig over, hvor “effektiviteten” blev af? Cepos logik indebærer med andre ord en antagelse om, at små forandringer har kæmpe effekter. Flere af disse skoler vil ikke kunne pege på andre forklaringer på de store karakterudsving end at de måske hyrede og fyrede en underviser, og sendte nogle andre på kursus. 

Når elevernes karaktergennemsnit stiger eller falder fra år til år, så er det primært drevet af ændringer i prøverne og uddannelsespolitikken (Rockwool fondens version). Uddannelsesdækningen i Danmark er så god, at hvis man reelt skal påvirke elevernes faglige niveau, og ikke bare deres resultater ved at skrue på sværhedgraden af prøverne, så skal man have en pandemi, eller en reform. 

Med hensyn til de akademiske effekter af “konkurrenceudsathed”, vil jeg gerne bede Cepos finde ét eneste eksempel på et land hvor skolerne og elevernes resultater påviseligt blev bedre af at man gjorde skolerne selvejende (altså hvor effekterne ikke er drevet af andet end “at blive gjort selvejende”). Danmark er allerede blandt de højest præsterende lande i verden. Vi lå nummer 17 i den sidste PISA-undersøgelse. Kun fire af landene, der overgik os, er rigere end os. Hvordan i alverden skal det at gøre alle folkeskoler selvejende (som Cepos foreslår) bidrage til andet end at skabe en større gruppe af folk udenfor uddannelsessystemet?