Uforskning

  Lene Tanggaard “Dannelse former os som hele mennesker” I sit bidrag til antologien "Sidste Chance " (2021) skriver Tanggaard en masse om hvad dannelse muligvis er. Det virker lidt søgt og lidt spildt, fordi hun også, tidligt i teksten som en del af sin hensigtserklæring, skriver således: “Jeg belyser brugen af begrebet og udfordrer det også. Er det fx for vagt og for uklart til, at vi kan bruge det? Eller er det netop denne vaghed, vi skal værne om?” s20 I introduktionen til antologien, som Tanggaard selv har været ind over, talte de om uren pædagogik. Det er der ikke meget af i resten af bogen, fordi forfatterne mere end noget andet stræber efter at holde dannelsesbegrebet rent, ved at gøre det vagt. Ideen om at det er vigtigt at holde begrebet vagt, hvilket flere af skribenterne i bogen argumentererer for mere eller mindre direkte, er en absurditet. Det er en direkte opfordring til mystcisme, en anti-videnskabelig ide. Men så er de jo faktisk også imod videnskab generelt,...

I den kommende tid er målet at tage et kig på dannelsesdiskussionen. Her i sommerferien træder jeg altså lidt væk fra stammen i mit projekt og gennemgår en bog. Det skal dog vise sig at det jeg finder i bogen er det præcis samme som jeg finder i danske uddannelsesforskningsstudier. Dvs. dårlig argumentation, vage naturlove, magiske begreber og svage slutninger.  Bogen er “Sidste Chance” en antologi om dannelsesbegrebet redigeret af Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard. I dette indlæg gennemgår jeg bogen introduktion skrevet af de tre redaktører. Introduktionen dækker nogenlunde den generelle oplevelse af bogen, men jeg tager nu alligevel et udvalg af artiklerne i betragtning i senere indlæg. Bogens overordnede formål og grunden til titlen er at forfatterne bilder sig ind at det er sidste chance for at redde dannelsesbegrebet. De skriver ud fra en logik etableret i nogle andre bøger om den “urene pædagogik”: “Nu vil den urene pædagogik også være det, den hele tide...

Nogle videnskabelige discipliner har et tungt vokabular som afspejler graden af specialisering af feltets viden. F.eks. gøres der i kemi mange fund, som der ikke findes ord for i det almindelige sprog og derfor udvikles et nyt sprog, som almindelige mennesker ikke forstår. I pædagogik har man også et tungt vokabular, men det er ikke fordi at man har gjort nogle interessante fund. Et generelt fænomen som ofte er at finde i de pædagogiske artikler fra Dansk Pædagogisk Tidsskrift er f.eks. som følgende: "I tråd med den tyske sociolog Norbert Elias’ figurationsteori er netop den gensidige afhængighed mellem individer et afgørende træk ved sociale grupperinger. Mennesker er organiseret i sociale figurationer af gensidigt afhængige individer – også betegnet, interdependenskæder (Elias 1970). " s43 i DPT 21_1 Det siger måske ikke så meget i sig selv, så her er et par eksempler mere. "Med afsæt i en socialpsykologisk tradition anser positioneringsteorien mennesket som værende et...

Mit projekt går ud på at skabe et systematisk overblik over problemer i dansk uddannelsesforskning. Oprindeligt var fokus på problemer med generaliserbarhed i kvalitative studier (det kan man læse om på det gamle version af bloggen ), det projekt viste dog en række andre relaterede problemer, som jeg også er begyndt at registrere. Indtil videre har jeg 165 kvalitative (og mixed) artikler i mine datasæt. 75 udgivet i  journalerne Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift (DUT) og Studier i Læreruddannelse og - profession (SLP), samt 90 udgivet i Dansk Pædagogisk Tidsskrift (DPT). Alle artikler er udgivet mellem 2018 og 2022. Jeg har bare medtaget alt i periode for at undgå selektionsbias. Perioden kan i fremtiden udvides både fremad og bagud, men jeg skal også have andre journaler med, som man kan se på trackeren:  https://uforskning.blogspot.com/p/uddannelsesforsknings-tracker.html . I denne artikel har jeg samlet mine registreringer af de 165 artikler for at opsummere nogle af ...

 På denne side poster jeg løbende fund og tekster om mit projekt. Projektet er en kritisk gennemgang af dansk uddannelsesforskning og pædagogisk forskning.  Lige nu er jeg i færd med at lave et datasæt, hvori jeg gennemgår danske tidsskrifter indenfor emnet, og kortlægger hvor mange studier der laves, hvilke forskningsspørgsmål der undersøges, hvilke typer empiri der indsamles, hvilke teoretiske rammeværker der bruges og hvilke slutninger der på den baggrund laves. I øjeblikket er mit fokus på tidsperioden 2018 til 2022. Det skyldes blot at der, som man nok kan regne ud, er tale om meget læsning og jeg startede i 2022. Fremadrettet inddrager jeg måske nyere år. Hvad får man ud af det? Jamen jeg kan jo poste nogle af mine fund frem til nu. Om de 144 artikler udgivet i Dansk Pædagogisk Tidsskrift mellem 2018 og 2022 kan man sige følgende: 90 er kvalitative studier 46 er teoretiske artikler 8 er kvantitative eller mixed 6 er interventionsstudier 100 af artiklerne indeholder "vagt...