Bare så du ved det - præsentation af projektet

 På denne side poster jeg løbende fund og tekster om mit projekt. Projektet er en kritisk gennemgang af dansk uddannelsesforskning og pædagogisk forskning. 

Lige nu er jeg i færd med at lave et datasæt, hvori jeg gennemgår danske tidsskrifter indenfor emnet, og kortlægger hvor mange studier der laves, hvilke forskningsspørgsmål der undersøges, hvilke typer empiri der indsamles, hvilke teoretiske rammeværker der bruges og hvilke slutninger der på den baggrund laves. I øjeblikket er mit fokus på tidsperioden 2018 til 2022. Det skyldes blot at der, som man nok kan regne ud, er tale om meget læsning og jeg startede i 2022. Fremadrettet inddrager jeg måske nyere år.

Hvad får man ud af det?

Jamen jeg kan jo poste nogle af mine fund frem til nu.

Om de 144 artikler udgivet i Dansk Pædagogisk Tidsskrift mellem 2018 og 2022 kan man sige følgende:

• 90 er kvalitative studier
• 46 er teoretiske artikler
• 8 er kvantitative eller mixed
• 6 er interventionsstudier
• 100 af artiklerne indeholder "vagt sprog" i konklusionen (uddybes længere nede)
• 80 indeholder problematiske slutninger i konklusionen (uddybes længere nede)
• 62 indeholder præskriptiver i konklusionen (uddybes længere nede)
• 0 af artiklerne tester en hypotese.

Vagt sprog

Indtil videre inddeler jeg vagt sprog i tre typer:

• Type 1: De kategorier og begreber som anvendes er for abstrakte og generelle til at det givne udsagn har præcision nok til at være brugbart eller have konsekvenser for virkeligheden.

"Vurderingerne er analyseret frem som forskellige former for positioneringer af forældrene, knyttet til bestemte narrativer, som fremkalder bestemte positioner og handlinger. Samtidig etablerer pædagogerne en række refleksive positioneringer af sig selv" (Aabro, Christian. "De krævende, de pressede og de megausikre: Tillidsarbejdets balanceringer og positioneringer af forældre." Dansk Paedagogisk Tidsskrift 1 (2021): 37.)

• Type 2: Sproget er nogenlunde præcist, men udsagnet er almengyldigt i en banal grad. Der var ikke brug for et studie til at bekræfte det.

"Den kritiske diskursanalyse af den offentlige debat om OnlyFans har vist, at der findes mange forskellige forståelser og problematiseringer af fænomenet. " (Emma Dybdal Andersen & Sara Wienke Christiansen. "Debatten om OnlyFans - En kampplads for den seksuelle og digitale dannelse" Dansk Paedagogisk Tidsskrift 3 (2022): 80.)

• Type 3: Udsagnet er nogenlunde konkret og ikke banalt, men tynget af unødvendig jargon. 

"Fremdriftskrav og konstante forandringer i uddannelsesinstitutionerne bidrager til en desynkronisering, der afkobler de institutionelle strukturer fra de studerendes hverdags-tid og bidrager dermed til asynkronitet." (Lene Larsen, Søren S. Weber & Trine Wulf-Andersen. "Asynkronitet og sortering i et accelereret uddannelsessystem" Dansk Paedagogisk Tidsskrift 1 (2020): 44.)

De to første typer har indtil videre en del overlappende eksempler og skal derfor, muligvis, rettes til i fremtiden. Der kan også vise sig at være bedre måder at inddele på i det hele taget. Hertil er de eksempler jeg har givet foroven jo taget ude af kontekst og pointen er ikke at fremhæve specifikke forskere, men at eksemplerne er karakteristiske for en generel tendens (som er problematisk).

Problematiske slutninger

Som nævnt rummer omkring 55% af artiklerne problematiske slutninger i konklusionen. Dvs. udsagn om virkeligheden der ikke kan underbygges af studiet hvori de fremgår, eller i nogle tilfælde aldrig vil kunne underbygges. Jeg har ikke gjort noget ud af at skelne mellem mildere og vildere eksempler i datasættet og derfor skal ordet "problematisk" forstås i sin fulde bredde. Nogle få eksempler er meget grove, flertallet er sådan mere eller mindre problematiske (apropos vagt sprog). Nogle eksempler på problematiske slutninger er måske mere eksempler på vagt sprog. Endnu engang insinuerer jeg altså her at mit begrebsapparat ikke er fuldt udviklet. Uanset, her er nogle eksempler:

"Hvis ambitionerne om at skabe evidens for effekten af interventioner fører til, at der formuleres mere præcise anvisninger for praksis, vil det medføre, at pædagoger har dårligere mulighed for at bruge deres dømmekraft og faglige vurderinger." (Annegrethe Ahrenkiel, Lars Holm & Fina Lewenhaupt Vilholm. "EFFEKTFULD PÆDAGOGISK PRAKSIS – “FREMTIDENS DAGTILBUD” SOM CASE" Dansk Paedagogisk Tidsskrift 1 (2019): 23.)

Citatet er fra en teoretisk artikel, hvor forfatterne hele vejen igennem har en ide om at evidens for effekten af interventioner er problematisk, og at hvis det skulle blive påvist at en given praksis har en specifik og brugbar effekt, så må dette endelig ikke gå udover pædagogers selvstændige virke. De tror altså ikke på evidens for interventioner og i et af studiets sidste udsagn viser de også at de ikke rigtig forstår det:

"På trods af at det omfattende projekt ikke kunne vise effekt, så er prioriteringen af effektstudier ikke blevet mindre." s24

En meget spøjs, meget anti-videnskabelig ide at man ikke skal bruge undersøgelsesmetoder hvis de kan vise at en intervention ikke virker. 

En del problematiske slutninger bruger et særligt trick. Man kommer med et udsagn som lyder konkluderende, men som også er almengyldigt. Almengyldigheden gør at de fleste jo vil være enige, men skjuler samtidigt det faktum at studiet enten ikke, med sin sparsomme empiri, kan underbygge det mere generelle udsagn. Her er et par eksempler:

"Vores teoretiske analyse af empirien viser at unge i disse liminale faser kan føle sig betwixt and between og derfor kan have svært ved at tage valg og gennemskue hvad deres muligheder er." s45 (Sidse Hølvig Mikkelsen, Peter Hornbæk Frostholm og David Thore Gravesen. "JEG VIDSTE IKKE HELT, HVAD DET VAR JEG VILLE VÆRE, NÅR JEG BLEV… VOKSEN – OM UNGES OVERGANGE I SKOLE‑ OG UDDANNELSESLIVET, OG DE UDFORDRINGER DER FØLGER MED" Dansk Paedagogisk Tidsskrift 4 (2019): 45.)

Citatet er fra et studie der baserer sig på 15 interviews og ender, som man kan se, med at konkludere at unge kan være lidt forvirrede engang imellem. Det kan alle være enige i, men studiet kan ikke underbygge det som en generel tendens. Omvendt er læseren enig i udsagnet fordi det er almengyldigt.

"At være professionel omsorgsgiver i vuggestuen handler derfor både om at være teoretisk velfunderet, men i lige så høj grad om, at man undersøger sin egen evne til at være nærværende, spejlende og autentisk i kontakten med børnene. Samtidig fremgår det tydeligt, at udøvelsen af omsorg for vuggestuebørn ikke kan standardiseres" (Thomas Gitz-Johansen. "Omsorgsøjeblikke - Vuggestuepædagogers tavse viden om omsorg" Dansk Paedagogisk Tidsskrift 2 (2022): 137.)

Igen er udsagnet totalt almengyldigt, men de fem interviews som studiet baserer sig på er jo ikke det der giver denne almengyldige, generelle udsangskraft.

Præskriptiver

Præskriptiver er når et studies forfattere kommer med forslag til diverse ting (adfærdsændringer, politiske ændringer etc.) på baggrund af deres studie. Implikationen er altså at det ofte spinkle, kvalitative evidensgrundlag har slagkraften til at legitimere alle mulige slags ændringer.

"Hvis øvelse, vedholdenhed og italesættelse i højere grad blev aspekter ved bevægelsesaktiviteter i undervisningen, kunne det tænkes, at de havde potentiale til mere end blot et quickfix til kropstæmning og hygge, men kunne understøtte kvalifikation, gode bevægelsesvaner og nærvær." (Lise A. Réol. "KROPPEN: VÆRDSAT ELLER FORSTYRRENDE I UNDERVISNINGEN?" Dansk Paedagogisk Tidsskrift 4 (2018): 88.)

Studiet er baseret på fire interviews, men jeg vil sige at citatet også er et eksempel på en nogenlunde forsigtig udtalelse. Ikke desto mindre illustrerer det en generelt problematisk tendens. Igen bruges almengyldighed til udsagnkraft, men grundet det begrænsede empiriske udgangspunkt er det svært at argumentere for at der her er foregået videnskab mere end der er foregået en særegen form for journalistik. 

"Denne artikel understreger behovet for et opgør med det opskruede tempo i såvel uddannelsessystemet som arbejdslivet og behovet for en insisteren på, at der på alle niveauer – fra politikere til studerende – skabes opmærksomhed om konsekvenser af travlhed og tempo. Den aktuelle uddannelsesplanlægning må generobre det fortrængte grundlag og sætte fokus på en ’uddannelsens tid’, der tager ansvar for at have og give rum til professionel dannelse og omdannelse" (Vibeke Røn Noer, Anita Lyngsø og Camilla Kirketerp Nielsen. "Tid til uddannelse - en uddannelsesetnografisk analyse af dyrlægestuderende og sygeplejestuderendes oplevelse af ’gøremålstravlhed’" Dansk Paedagogisk Tidsskrift 3 (2021): 82-83.)

Store ord. En opfordring til adfærdsændring på tværs af systemer. Hvad skal der til at underbygge den slags udsagn? Nogle interviews. Havde der været tale om et opinionsskrift, så ville der ikke være et problem, men når vi leger at vores produkter skal opfattes som videnskabelige, så bør vi overveje om denne tendens er holdbar. Det bør påpeges at forskere jo ofte opfordres til at komme med den slags udsagn (at argumentere for deres forsknings relevans for samfundet) fordi vi i dag har et system hvor populær forskning er bedre end korrekt forskning. Så selvom jeg bliver nødt til at fremhæve konkrete eksempler på problemerne, og dermed også kommer til at fremhæve nogle forskere ved navn, så er pointen med projektet at påpege et mere overordnet problem. Selvom jeg hader ordet, er det måske passende alligevel: et "systemisk" problem. Man kunne også tale om et kulturelt problem eller et økonomisk problem. Uanset er alle enige om at man skal skrive artikler, at man ikke behøver have teorier, man kan nøjes med teoretiske rammeværker, og man behøver ikke teste hypoteser, man kan nøjes med forskningsspørgsmål. Resultatet er en fragmenteret forskningsdisciplin der finder sig ude af stand til at samle sin viden i et sammenhængende paradigme og dermed fejler videnskabens primære opgave, akkumulationen af viden. Jeg samler data for at dokumentere problemets omfang.