Uforskning

Som jeg har påpeget i en anden artikel er det svært at få øje på et eventuelt efterslæb af corona-tiden, som skulle påvirke elevernes faglige niveau. Et nyt studiedesign Nu har jeg samlet data til at følge den enkelte årgang fra klasse til klasse og til gymnasiet. Her viser det sig også at der egentlig ikke er meget som påvirker den enkelte årgang, dvs. set bredt på landsplan. I data fra uddannelsesstatistik.dk kan vi få data fra 8. klasse (men kun fra 2018), 9. Klasse, 10. klasse og dimittender fra gymnasiale uddannelser. Derfor kan vi i princippet se at den årgang som f.eks. gik i 8. klasse i 2018, må være ca. den samme som den der gik i 9. klasse i 2019 og så fremdeles. Herfra kræves dog nogle antagelser. For imens der er ca. 60.000 elever hver årgang, så begynder årgangene at fordele sig anderledes når de gennemfører 9. Klasse. Det er således kun omkring 30.000 af eleverne der også tager 10.klasse. Her er i øvrigt en selektions bias, som gør at 10. klasse konsistent ligger under ...

(Denne artikel er en del af tre artikler hvor jeg gennemgår karakterinflation ud fra data fra uddannelsesstatistik.dk) Jeg har givet en i ntroduktion til karakterinflation generelt , hvori jeg vurderer at det bedste bud på en hovedårsag er implementeringen af den nye karakterskala i 2007. Det kan forklare en del af karakterinflationen i både grundskolen og ved ungdomsuddannelserne. En særlig problemstilling ved ungdomsuddannelserne er imidlertid, at karakterinflationen lader til ikke at stagnerer som i grundskolen. Årsagen til dette er der et rimeligt konkret svar på: Omfordeling. Hvorfor fortsætter inflationen ved ungdomsuddannelserne? Som beskrevet andet steds så lader karakterinflationen til at stagnere i grundskolen fra 2015, med undtagelse af Corona-perioden. Udover den forventelige stigning, sandsynligvis skabt af justering til den nye karakterskala , ser vi at antallet af elever der i grundskolen fik under 7 i snit i langt højere grad end tidligere fordeles væk fra STX, HHX og ...

(Denne artikel er en del af tre artikler hvor jeg gennemgår karakterinflation ud fra data fra uddannelsesstatistik.dk) For nylig er ideen om karakterinflation blevet hevet frem i forbindelse med regeringens forslag om nye, højere karakterkrav til gymnasiet.  Først og fremmest: Hvad er karakterinflation? Karakterinflation er når karaktererne stiger, uden at vi nødvendigvis kan forklare det med at eleverne bliver bedre. Det er i den sammenhæng også den første hypotese, som alle lader til at forkaste. Der er ingen i det her land som tror på at ungdommen er blevet bedre til noget som helst! Jeg er selv gymnasielærer og kan i den sammenhæng også høre på gangene, at en mere prevalent teori er at de unge endda er blevet dummere, men den fortælling har man hørt i flere tusinde år efterhånden. Der er dog ikke meget evidens for den.  Evidensen for at de unge ikke er blevet klogere er at PISA resultaterne er mere eller mindre uændret (dem kan man selv tjekke). Hvis drenge og piger var bl...