Uforskning

Sidste maj forsøgte Rockwoolfonden at vise at forskelle mellem standpunktskarakterer og prøvekarakterer i folkeskolen, skyldes at lærerne er biased imod bestemt køn og etniciteter. Den fortolkning gav ingen mening, som jeg viste her . I år forsøger Cepos så med at påvise lærerbias i samme retning på gymnasiale uddannelser igen ved at se på forskelle mellem prøve og standpunktskarakterer. Deres sag er om noget svagere.  Cepos rapporterer , at forskellen mellem, hvor meget mere afsluttende standpunkt overvurderer kvinder i forhold til prøvekarakterer på de største gymnasiale uddannelser generelt er steget en smule de sidste tre år.  (s9 i rapporten ) Implikationen er at lærerne plejede at være rigtig glade for kvinder og gav dem mega høje standpunktskarakterer, og nu er de blevet endnu mere irrationelt glade for dem. Fordi de er så biased. Cepos skriver det ganske vist lidt mere nøgternt selvom det er det de mener: “Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt der – bevidst eller ubevids...

De artikler jeg har skrevet om det vanskelige ved at påvise en effekt af corona på elevers faglige resultater er over tiden gjort til skamme med en overvældende mængde af bevis der har vist sig at være og som jeg har arbejdet med i senere indlæg. Som jeg har påpeget i en anden artikel er det svært at få øje på et eventuelt efterslæb af corona-tiden, som skulle påvirke elevernes faglige niveau. Et nyt studiedesign Nu har jeg samlet data til at følge den enkelte årgang fra klasse til klasse og til gymnasiet. Her viser det sig også at der egentlig ikke er meget som påvirker den enkelte årgang, dvs. set bredt på landsplan. I data fra uddannelsesstatistik.dk kan vi få data fra 8. klasse (men kun fra 2018), 9. Klasse, 10. klasse og dimittender fra gymnasiale uddannelser. Derfor kan vi i princippet se at den årgang som f.eks. gik i 8. klasse i 2018, må være ca. den samme som den der gik i 9. klasse i 2019 og så fremdeles. Herfra kræves dog nogle antagelser. For imens der er ca. 60.000 eleve...

(Denne artikel er en del af tre artikler hvor jeg gennemgår karakterinflation ud fra data fra uddannelsesstatistik.dk) Jeg har givet en i ntroduktion til karakterinflation generelt , hvori jeg vurderer at det bedste bud på en hovedårsag er implementeringen af den nye karakterskala i 2007. Det kan forklare en del af karakterinflationen i både grundskolen og ved ungdomsuddannelserne. En særlig problemstilling ved ungdomsuddannelserne er imidlertid, at karakterinflationen lader til ikke at stagnerer som i grundskolen. Årsagen til dette er der et rimeligt konkret svar på: Omfordeling. Hvorfor fortsætter inflationen ved ungdomsuddannelserne? Som beskrevet andet steds så lader karakterinflationen til at stagnere i grundskolen fra 2015, med undtagelse af Corona-perioden. Udover den forventelige stigning, sandsynligvis skabt af justering til den nye karakterskala , ser vi at antallet af elever der i grundskolen fik under 7 i snit i langt højere grad end tidligere fordeles væk fra STX, HHX og ...

(Denne artikel er en del af tre artikler hvor jeg gennemgår karakterinflation ud fra data fra uddannelsesstatistik.dk) For nylig er ideen om karakterinflation blevet hevet frem i forbindelse med regeringens forslag om nye, højere karakterkrav til gymnasiet.  Først og fremmest: Hvad er karakterinflation? Karakterinflation er når karaktererne stiger, uden at vi nødvendigvis kan forklare det med at eleverne bliver bedre. Det er i den sammenhæng også den første hypotese, som alle lader til at forkaste. Der er ingen i det her land som tror på at ungdommen er blevet bedre til noget som helst! Jeg er selv gymnasielærer og kan i den sammenhæng også høre på gangene, at en mere prevalent teori er at de unge endda er blevet dummere, men den fortælling har man hørt i flere tusinde år efterhånden. Der er dog ikke meget evidens for den.  Evidensen for at de unge ikke er blevet klogere er at PISA resultaterne er mere eller mindre uændret (dem kan man selv tjekke). Hvis drenge og piger var bl...