Debatindlæg og andet

 Her poster jeg links til debatindlæg, anmeldelser og artikler jeg har fået igennem andre steder.


Debatindlæg Gymnasieskolen 6.maj 2019

Debatindlæg Gymnasieskolen 12. august 2024






Anmeldelser:


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Uddannelsespolitikkens effekter på karakterinflation

Billede
  Uddannelsespolitikkens effekter på karakterinflation Her giver jeg nogle få eksempler på fund fra mit arbejde med at vise hvordan udsving i karakterinflation og karaktergabet i grundskolen, primært forklares af uddannelsespolitiske tiltag og herunder, specifikke ændringer i prøver og fag. En af de ting i landet der bedst korrelerer med udviklingen i 9. klasses karakterer i folkeskolens prøver er kontorchef for Skolestyrelsen (senere Kvalitet- og Tilsynsstyrelsen) Tine Baks udtalelser i fagbladet Folkeskolen. Således ser vi f.eks. i 2009 og 2010 en voldsom vækst i karaktersnit ved biologiprøven i 9. klasses afgangsprøver: Med Tine Baks hjælp kan vi spore os ind på et par forklaringer. Om 2009 prøverne forlyder det at hackergruppen Hacklab før prøverne udgav en pressemeddelelse om hvordan man til årets multiple-choice spørgsmål i biologi kunne få mere end 80% rigtige grundet en fejl i prøven (“Trussel om hacking ved biologiprøven” 22. maj 2009 Folkeskolen Side 14 (Artikel) ,Pernill...
Læs mere

karakterinflation og kønsforskelle

Billede
(Denne artikel er en del af tre artikler hvor jeg gennemgår karakterinflation ud fra data fra uddannelsesstatistik.dk) Dansk Erhverv åbnede i 2022 ballet for diskussionen om karaktergabet mellem mænd og kvinder på ungdomsuddannelser som er vokset i en ti år nu ( https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/01-analyser/analysenotater-2022/kvinder-rykker-fra-mand-pa-de-gymnasiale-uddannelser.pdf ). Dette er blevet fulgt op af uddannelsesforskere, blandt andre professor Ane Qvortrup, som i flere artikler har diskuteret problemet, men ikke kommet frem til en god forklaring på hvorfor gabet er øget ( https://gymnasieskolen.dk/articles/drengene-kan-ikke-se-meningen-med-at-laeselektier/ ). Der er endda blevet opfordret til at gymnasielærere kan mitigere problemet ( https://www.gymnasieforskning.dk/gymnasielaerere-kan-modvirke-karaktergabet-mellem-drenge-og-piger/ ), hvad de ikke kan, som jeg vil vise her. Problemet er nemlig ikke et problem der kommer sig af at mændene klarer...
Læs mere

Kønsforskelle i faglige prøver

Billede
I dette indlæg gennemgår jeg alment kendte kønsforskelle i tests af akademisk formåen. Generelt lader det til at piger er bedre til læseprøver og drenge er bedre til matematikprøver. I prøveresultaterne ser vi dog en del variation, som kan have forskellige forklaringer. PISA Det er en almindelig observation på tværs af internationale tests og nationale tests i akademisk formåen, at piger/kvinder klarer sig markant bedre end drenge/mænd i læsning. Fra år 2000 og til 2022, hvor PISA-prøverne er blevet gennemført 8 gange med 3 års mellemrum (undtagen under corona), har vi 563 observationer i læseprøven, dvs. 563 gange hvor de forskellige lande har deltaget. Af alle de observationer er antallet af gange, vi har observeret drenge i noget land, noget år, scorer højere end pigerne i læseprøven lig 0. Det tætteste vi er kommet, var i 2022 hvor pigerne på Costa Rica kun var 3 point bedre end drengene i gennemsnit.  Det er ligeledes rimelig almindeligt at observere i PISA og lignende prøver ...
Læs mere