Imod ideen om lærerbias i karaktergivning

DETTE ER DET GAMLE INDLÆG, her er det nye

(Jeg skrev dette indlæg da jeg havde en unik mulighed for at tilbagevise Rockwoolfondens studie før det udkom. Kritikken er stadig korrekt, men jeg har også lavet en ny kritik, efter studiet kom.)

Rockwoolfonden lufter på en “briefing” et studie der skulle indikerer at noget af forskellen på drenge og pigers karakterer kan forklares med lærerbias, i det at standpunktskarakterer, som jo gives af underviseren i et givent fag, er markant anderledes fra de karakterer som opnås til eksamen. Ideen værende, at det gør en forskel ikke bare generelt, men for karaktergabet mellem kønnene, når der er en ekstern censor til stede. Studiet skal angiveligt også indkludere spørgsmålet om herkomst. Den del kritiserer jeg ikke i dybden her, men jeg vil generelt kommentere, at når vi kigger på karaktersnit på tværs af fag og fagprøver sorteret efter herkomst, så er gruppen af henholdsvis invandrere og efterkommere, så lille og så varierende, at det indebærer en del usikkerhed. Tager vi et hurtigt kig på elevernes overordnede præstationer i de bundne prøver i 9. Klasse, imod deres standpunktskarakterer, ser vi allerede problemer:

Positive tal på diagrammet, viser at prøvekaraktererne var højere end standpunkt, hvilket kan tolkes som en grad af bias der forsvinder når en censor er tilstede (se bort fra corona-år 2020-2022, da karaktergivning blev ændret der). Spørgsmålene hober sig op. Hvorfor blev underviserne pludselig biased imod danske drenge, og mindre biased imod invandrere og efterkommere i 2012 og 2013? Hvad skete der med bias imod invandrer-drenge fra 2015 til 2019?

Ser man på pigerne, lader det til, at man er endnu mere biased imod invandrer-piger indtil 2015. Hvorfor nu det?

Ser man nærmere på enkelte fag og prøver er der formodentlig kun flere spørgsmål.

Jeg bør erklære fra start at studiet ikke er tilgængeligt, da jeg skriver før omtalte “briefing”, og jeg har derfor ikke set det. Når jeg vælger at skrive alligevel er det fordi at ideen om lærerbias i forhold til kønsforskelle fundementalt set er en social-priming-hypotese og derfor falder ind under et kapitel af forskningshistorien, som er død og begravet i forbindelse med det der kaldes replikationskrisen. Kort sagt er scoial-priming ideen om, at små elementer i vores nærhed påvirker vores holdninger og adfærd ubevidst (det har jeg noget introducerende tekst om her hvis man er interesseret. Denne her er også meget sjov). At lærere har en bias imod drenge eller for piger, giver kun mening, når vi kigger på udviklingerne i karaktergabet mellem drenge og piger over tid, hvis effekten af denne bias ændrer sig med tiden, og det kan den kun gøre, hvis kulturen og lærernes omgivelser, ændrer sig på en sådan måde at det systematisk påvirker dem til at have en mere eller mindre stærk bias.

Hertil kommer at hvis vi kigger helt overordnet på hvordan piger og drenge scorer i f.eks. matematikprøver, verden over, så finder vi at de eneste steder i verden, hvor pigerne scorer markant højere end drengene i matematik er lande som: Saudi Arabien, Bahrain, Oman og Syd Afrika (TIMSS 4. Klasse, TIMSS 8. Klasse - undtagen i den nyeste TIMSS måling, hvilket jeg diskuterer her). Hvilket er lige præcis de lande, hvor vi ville forvente en klar kønsbias i den anden retning (DPU mener at det skyldes forskellige forventninger til drenge og piger, hvilket også er en social-priming-hypotese. Er DPU klar til at fortælle danske kvinder at de må opgive nogle rettigheder, så de kan blive bedre til geometri?). 

Karaktergabet som et produkt af læreres køn er i øvrigt blevet undersøgt og afvist af UVM (s36 https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf22/jun/220613-analyserapport---fagligt-gab-mellem-drenge-og-piger.pdf)

På baggrund af nævnte vil jeg automatisk være imod ideen om at lærerbias forklarer noget på landsplan. Vi kan dog også godt kigge på nogle dybere årsager.

Lærerbias giver ikke mening når vi kigger på forskelle mellem typer af karakterer

Overordnet set har drenge en tendens til at underpræstere i den daglige undervisning. Det ses på deres standpunktskarakterer, der ligger under pigernes i alle fag, også fag, hvor drengene scorer højere end pigerne til eksamen (Noter for følgende diagrammer at der var andre regler for prøver og karaktergivning i corona-tiden 2019-2022, beskrevet her, i midten af indlægget). 

Skal man engagere sig i hypotesen, at karaktergabet mellem drenge og piger drives af bias i undervisernes karaktergivning som henholdsvis undervisere der giver standpunktskarakterer og som censorer, må man først forklare, hvor denne bias skulle være synlig henne?

Engelsk er et fag hvor drengene ligger markant lavere end pigerne i karaktersnit i standpunktskarakter, men reducerer forskellen ved afgangsprøven. En lærerbias hypotese postulerer således at forskellen skyldes, at engelskundervisere har en bias mod drenge, eller for piger, som mindskes når der er en ekstern censor til stede. Dette på trods af at den eksterne censor jo også er en af de mange fordomsfulde engelskundervisere der antages at undervise på landets skoler. Med hensyn til engelskfaget skal hypotesen om lærerbias kunne forklare, hvorfor eksaminatorer og censorer landet over, var mere forenede i deres had til drenge i 2007, end i 2012. I 2013 var de pludselig helt enige om, at drengene skulle ned med nakken. Fra 2014 og frem til corona skulle drengene åbenbart have været mindre øretæveindbydende. 

Ser man bort fra karaktergabet og kigger på de reelle karakterer, får man også forklaringsproblemer:

Hvordan kan engelskundervisernes bias imod drenge, eller for piger, fordre dem til at give begge grupper højere og højere karakterer i både standpunkt og afgangsprøver hvert eneste år?

I dansk kan man spørge hvorfor vi, i årene 2013 til 2015 ser eksaminator og censor hade drengene endnu mere til eksamen, end eksaminator præsterer alene i undervisningen?

Hvorfor er de forskellige lærergrupper, så forskellige hvad bias angår?

Jeg har præsenteret en række argumenter imod ideen om en meningsfuld effekt af lærerbias i karaktergivning. Nu glæder jeg mig til at se om jeg korrekt har foregrebet Rockwoolfondens studie.