Mindset theory er altså død

Den 27. Januar 2025 bragte Berlingske, for en kort stund, den ellers døde mindset-teori tilbage til livet, i en længere artikel med videoklip fra teoriens opfinder, professor i psykologi Carol Dweck. 

Det mindede mig om de glade 10’ere, dengang psykologerne ejede verden. Hver anden dag kunne man læse om nye spændende psykologiske fund, der skulle komme til at vende op og ned på hele verden. Hvem husker ikke klassikere som “Marshmellow”-eksperimentet? Hvis dine børn lige venter lidt med at spise skumfidusen, så bliver de nok super succesfulde! Hvad med Angela Duckworths “Grit”, ideen om at det at være ihærdig siger mere om ens muligheder for succes end f.eks. intelligens, eller socioøkonomisk status? Jeg ved, at mange derude også stadig har Daniel Kahnemans bog “Thinking Fast and Slow” stående. Det der kapitel om "priming" er fedt ikke? De bruger det hele tiden i DRs Fuckr med dn hjerne, så det må jo være rigtigt!

Der var nærmest ikke det problem, som ikke kunne løses med psykologiske interventioner. Alt var fryd og gammen, men så begyndte det også at gå for godt. En række psykologer var begyndt at blive lidt trætte af alle de utroligt lette ting man pludselig kunne gøre for markant at forbedre elevers præstationer i skolen, gøre folk mere ærlige og styre folks behov på diverse måder. For nogle faldt tiøren allerede i 2011 da den hollandske psykolog Daryl Bem, igennem flere studier viste at studerende som studerede efter en prøve, klarede sig bedre. “Feeling the Future” hed studiet, og ja, det var først EFTER prøven at de studerende studerede. Fundet var altså at fremtidige handlinger ville påvirke nutidige resultater. Bem replikerede studiet mange gange og betragtede det som bevis for eksistensen af “psi-abilities”. Bogstaveligt talt magiske evner. Resten af psykologien betragtede det imidlertid som bevis for, at deres metoder ganske enkelt ikke var gode nok. Ovenpå Bem fulgte en lang og stadigt igangværende selvransagelsesproces kendt som “replikationskrisen”, hvor en række af de førnævnte fund er blevet vejet og fundet for lette (Ed Yong skrev en god introduktion til emnet i en række artikler i Nature). 

Replikation er når man laver det samme eksperiment en gang til, for at se om det stadig giver samme resultat. I 2015 kom en sammenslutning af psykologi-afdelinger kendt som “many-labs” med et stort replikationsstudie af over 100 forskellige eksperimenter. De måtte sande at kun omkring 39 af de studier de forsøgte at genskabe, rent faktisk havde de effekter de oprindelige eksperimenter havde vist, og når effekterne blev efterprøvet, så var de markant mindre. 

Replikationskrisen har også medført en række skandaler. Du har måske set dokumentaren “Dishonesty: The Truth About Lying” på Netflix, hvor psykologi professor Dan Ariely blandt andet viser at folk lyver mindre i retssager og snyder mindre i tests hvis de sværger på en bibel først? Eksperimentet var aldrig blevet udført. Ariely havde bare betalt en virksomhed for at lave data. Psykologi professor Philip Zimbardo bag det ultra kendte Stanford Prison Experiment har selv indrømmet, at han flere gange fortalte deltagerne, hvad de skulle gøre.

Med hensyn til Carol Dweck og "mindset theory", så kom det endelige søm i kisten på "mindset theory" med et stort metastudie i 2023. I studiet finder forskere Macnamara, B. N., & Burgoyne, A. P. blandt 63 mindset-studier, at der ingen effekt er af at have et “growth-mindset” på noget som helst. Hvad angår de studier som alligevel rapporterer en signifikant effekt er de kendetegnet ved to ting: for det første er de plaget af diverse former for mangelfuld metodologi, og for det andet er de lavet af forskere der har skrevet bøger om mindset-theory og derfor har en ko på isen med hensyn til at finde en effekt. 

Imens replikationskrisen har haft stor indflydelse på psykologien og har ledt til mange stjernepsykologers fald, så er det ærgerligt at se, at der stadig ikke er udbredt viden om dette. Jeg antager at det skyldes at man kun vil høre om magiske, psykologiske interventioner. Man gider ikke at høre om at sådanne interventioner ikke virker, hvilket lader til at være størstedelen af tiden.

Apropos, så kan du roligt rive kapitel 4 om priming ud af din kopi af Daniel Kahnemans “Thinking Fast and Slow”. I 2017 lavede professor i psykologi Ulrich Schimmack et indlæg på sin blog, hvor han gennemgik problemerne i studierne bag Kahnemans bog. Indlægget blev virkelig populært, da Daniel Kahneman himself, valgte at respondere på det og give Schimmack ret.