Uforskning

  Lene Tanggaard “Dannelse former os som hele mennesker” I sit bidrag til antologien "Sidste Chance " (2021) skriver Tanggaard en masse om hvad dannelse muligvis er. Det virker lidt søgt og lidt spildt, fordi hun også, tidligt i teksten som en del af sin hensigtserklæring, skriver således: “Jeg belyser brugen af begrebet og udfordrer det også. Er det fx for vagt og for uklart til, at vi kan bruge det? Eller er det netop denne vaghed, vi skal værne om?” s20 I introduktionen til antologien, som Tanggaard selv har været ind over, talte de om uren pædagogik. Det er der ikke meget af i resten af bogen, fordi forfatterne mere end noget andet stræber efter at holde dannelsesbegrebet rent, ved at gøre det vagt. Ideen om at det er vigtigt at holde begrebet vagt, hvilket flere af skribenterne i bogen argumentererer for mere eller mindre direkte, er en absurditet. Det er en direkte opfordring til mystcisme, en anti-videnskabelig ide. Men så er de jo faktisk også imod videnskab generelt,...

Nogle videnskabelige discipliner har et tungt vokabular som afspejler graden af specialisering af feltets viden. F.eks. gøres der i kemi mange fund, som der ikke findes ord for i det almindelige sprog og derfor udvikles et nyt sprog, som almindelige mennesker ikke forstår. I pædagogik har man også et tungt vokabular, men det er ikke fordi at man har gjort nogle interessante fund. Et generelt fænomen som ofte er at finde i de pædagogiske artikler fra Dansk Pædagogisk Tidsskrift er f.eks. som følgende: "I tråd med den tyske sociolog Norbert Elias’ figurationsteori er netop den gensidige afhængighed mellem individer et afgørende træk ved sociale grupperinger. Mennesker er organiseret i sociale figurationer af gensidigt afhængige individer – også betegnet, interdependenskæder (Elias 1970). " s43 i DPT 21_1 Det siger måske ikke så meget i sig selv, så her er et par eksempler mere. "Med afsæt i en socialpsykologisk tradition anser positioneringsteorien mennesket som værende et...

Mit datasæt handler primært om kvalitativ forskning indtil videre, men jeg varmer også op til at lave en gennemgang af anvendelsen af teori eller teoretiske rammeværker i uddannelsesforskning og pædagogik. I den sammenhæng er jeg stødt på en situation som jeg gennemgår her. I det følgende vil jeg præsentere et eksempel på hvordan en læringsteori blev misforstået og gengivet forkert til studerende, uden nogle særlige konsekvenser for nogle af de involverede. For lige at understrege, så var det ikke en stavefejl. Ingen af de involverede læringsteoretikere, hverken opinderen af teorien eller de dorske døgenigte som videregav den forkert led nogen form for skade eller konsekvenser. Ligeledes har ingen af de pædagogikum studerende, og måske andre på universitetskurser, som har fået teorien forkert fortalt siden 2006, lidt nogle konsekvenser. For alle er kortsagt ligeglade. Læringsteoretikerne fordi de enten bare skulle bruge teorien til at lave deres egne teorier, eller havde fået til opgav...

Jeg er ved at skrive en artikel om brugen af teori i mit datasæt. Jeg har i den sammenhæng formuleret en teori eller et begreb om den generelle måde hvorpå teori anvendes, ikke bare i mit datasæt, det vil sige dansk, kvalitativ uddannelsesforskning, men generelt på humaniora. Jeg kalder det "brilleteorien om teori. Teorier og teoretiske rammeværker Brilleteorien om teori er en implicit teori der indikeres af en generel tendens ved humanistiske forskeres tilgang til og brug af teori. I en klassisk og måske også lidt forældet forstand, så er en teori bare et sæt af hypoteser om verden. Det vil sige påstande om verden. Påstande af en art der kan testes. Hvis man har nok påstande som peger i den samme retning, så kan man sige at de tilsammen udgør en teori. Et klassisk eksempel er evolutionsteorien. Man kan godt beskrive den overordnet som en teori om at liv udvikler sig. Det er imidlertid ikke en særlig interessant beskrivelse. Det interessante er alle de hypoteser som hører til den....