Uforskning

Den 27. Januar 2025 bragte Berlingske , for en kort stund, den ellers døde mindset-teori tilbage til livet, i en længere artikel med videoklip fra teoriens opfinder, professor i psykologi Carol Dweck.  Det mindede mig om de glade 10’ere, dengang psykologerne ejede verden. Hver anden dag kunne man læse om nye spændende psykologiske fund, der skulle komme til at vende op og ned på hele verden. Hvem husker ikke klassikere som “Marshmellow”-eksperimentet? Hvis dine børn lige venter lidt med at spise skumfidusen, så bliver de nok super succesfulde! Hvad med Angela Duckworths “Grit”, ideen om at det at være ihærdig siger mere om ens muligheder for succes end f.eks. intelligens, eller socioøkonomisk status? Jeg ved, at mange derude også stadig har  Daniel Kahnemans bog  “Thinking Fast and Slow” stående. Det der kapitel om "priming" er fedt ikke? De bruger det hele tiden i DRs Fuckr med dn  hjerne,  så det må jo være rigtigt! Der var nærmest ikke det problem, som ikke k...

  Rasmus Kolby Rahbek “Når dannelse finder sted” i Sidste Chance -antologien. Jeg fortsætter min tur-de-force af bogen Sidste Chance: Nye Perspektiver på Dannelse. Efter Lene Tanggaards input kommer vi til Rasmus Kolby Rahbek der, ved bogens udgivelse i hvert fald, var forstander ved Den Frie Lærerskole.  Hans forsøg på at “redde” dannelsesbegrebet og at komme med “nye perspektiver” på dannelse starter med en hel masse floskler i denne stil: “For at dannelsen kan finde sted, må således både mennesket, verden og mødet være i spil.” s39 “Dannelse handler på den måde om at være menneske, om at være menneske i verden.” s39 Man kan jo udfordre lidt allerede her ved at spørge om Rahbek kan nævne begreber der ikke kan knyttes til det “at være menneske i verden”? For lige at genopfriske checklisten over gængse problemstillinger i antologiens artikler, så er den her: Vage, ubrugelige beskrivelser, pseudo-definitioner af begrebet dannelse. Kritik af videnskab eller djøffernes måder at g...

Nogle videnskabelige discipliner har et tungt vokabular som afspejler graden af specialisering af feltets viden. F.eks. gøres der i kemi mange fund, som der ikke findes ord for i det almindelige sprog og derfor udvikles et nyt sprog, som almindelige mennesker ikke forstår. I pædagogik har man også et tungt vokabular, men det er ikke fordi at man har gjort nogle interessante fund. Et generelt fænomen som ofte er at finde i de pædagogiske artikler fra Dansk Pædagogisk Tidsskrift er f.eks. som følgende: "I tråd med den tyske sociolog Norbert Elias’ figurationsteori er netop den gensidige afhængighed mellem individer et afgørende træk ved sociale grupperinger. Mennesker er organiseret i sociale figurationer af gensidigt afhængige individer – også betegnet, interdependenskæder (Elias 1970). " s43 i DPT 21_1 Det siger måske ikke så meget i sig selv, så her er et par eksempler mere. "Med afsæt i en socialpsykologisk tradition anser positioneringsteorien mennesket som værende et...

Mit projekt går ud på at skabe et systematisk overblik over problemer i dansk uddannelsesforskning. Oprindeligt var fokus på problemer med generaliserbarhed i kvalitative studier (det kan man læse om på det gamle version af bloggen ), det projekt viste dog en række andre relaterede problemer, som jeg også er begyndt at registrere. Indtil videre har jeg 165 kvalitative (og mixed) artikler i mine datasæt. 75 udgivet i  journalerne Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift (DUT) og Studier i Læreruddannelse og - profession (SLP), samt 90 udgivet i Dansk Pædagogisk Tidsskrift (DPT). Alle artikler er udgivet mellem 2018 og 2022. Jeg har bare medtaget alt i periode for at undgå selektionsbias. Perioden kan i fremtiden udvides både fremad og bagud, men jeg skal også have andre journaler med, som man kan se på trackeren:  https://uforskning.blogspot.com/p/uddannelsesforsknings-tracker.html . I denne artikel har jeg samlet mine registreringer af de 165 artikler for at opsummere nogle af ...