Opslag

Den engelske sampling-bias i PISA 2025

Billede
Engelske elever burde have lidt et fagligt fald i PISA 2025 på niveau med andre OECD lande.  Ved sammenligning af tabellerne fra henholdsvis 2022 (A.20) og 2025 (A.17), kan man se at Englands PISA sample er lidt mere skævt (biased) i 2025 end i 2022. Eksempelvis var andelen af elever der var SEN registreret (Special Educational Needs) større blandt de elever som ikke deltog i PISA, end blandt de som gjorde i 2022 (8,4% vs 16,4%). I 2025 var forskellen endnu større (10,7% vs 25%). De som ikke deltager i PISA, fra en given socioøkonomisk gruppe, vil i højere grad være de fagligt dårligste i gruppen. Som det fremgår af sidste tabel (A.23) kunne man i 2022 måle, hvor meget bedre de PISA-deltagende elever var i matematik, end de som ikke deltog. De bedste elever var overrepræsenterede og elever under gennemsnittet var underrepræsenterede. Den vurdering kunne man ikke lave i 2025, da de elever der deltog i PISA det år, skulle have taget de nationale prøver under Covid. Da man ikke kan må...
Send en kommentar
Læs mere

Hvilken faglig krise i folkeskolen 2.0

Dette er en fortsættelse af et tidligere indlæg af samme navn . Der er en generel dissonans imellem PISA 2025 og resultaterne fra nationale prøver i matematik og læsning.  Herunder er en datarapport hvori man kan se sammenligning mellem PISA 2025 og nationale prøveresultater på tværs af en række lande. Landene har ikke andet til fælles end at de er OECD lande som ligger resultaterne af deres nationale prøver tilgængelig for offentlig anvendelse.  (Se alle lande i rapporten, samt kilder, ved at trykke fuldskærm i nederste højre hjørne - noter at Englands PISA 2025 resultater er biased og at der burde have været et fald) Datarapporten viser at der ikke generelt er den store overensstemmelse mellem resultaterne af nationale prøver i matematik og læsning og så de tilsvarende prøver i PISA 2025. Dataene er dog nogenlunde forenelige, hvis vi accepterer at det faglige fald stoppede omkring 2023 og PISA 2025 bare har målt bunden af faldet fra covid-nedlukningerne. Med andre...
Send en kommentar
Læs mere

Men der er ikke noget bevis for at sociale medier generelt har nedsat unges koncentrationsevne

Konsulent Dorte Ågård og forsker Aida Bikic advarer i Altinget imod professor Svend Brinkmanns udvælgelse og håndtering af forskning i forbindelse med hans advarsel imod social-medie-alarmisme.  Ågård og Bikic fremlægger forskning, som tværtimod Brinkmanns pointe skulle vise at sociale medier generelt har negative effekter på unges koncentrationsevne, behovsudsættelse og trivsel. De laver selv de samme fejl, som de anklager Brinkmann for. Om et studie som Brinkmann bruger, påpeger Ågård og Bikic, at han ikke har læst studiet grundigt nok. Det konkluderes nemlig at imens der ikke er sket noget med børns overordnede scorer i en koncentrationstest mellem 1990 og 2021, så er mængden af fejl steget sammen med hastigheden, hvormed børn tager testen. Man bør vide om studiet at forskerne har samlet resultater fra 287 gennemførelser af den samme koncentrationstest fra 32 lande over den 31 årige periode. Det lyder af meget, men i alt har de kun 21.291 besvarelser fra både børn og voksne. ...
Send en kommentar
Læs mere

Hvilken faglig krise i folkeskolen

Billede
Flere aviser ( JP , Ritzau via Ekstra Bladet ) og fagblade ( folkeskolen , skolemonitor ) har den seneste tid skrevet om faglighedskrisen i grundskolen. Både måden problemerne forklares på og de løsninger som foreslås peger på faktorer som er generelle for alle skoler og således burde have påvirkning på tværs af fag. Således beror de mange ord på en misforståelse af årsagerne til faldet i faglighed.  Af alle prøver i grundskolen både bundne og obligatoriske, er der kun én som de danske 9.klassere har præsteret dårligere i siden corona-nedlukningerne. Det er læseprøven i dansk. I alle prøver, undtagen læseprøven i dansk, er elevernes resultater enten stagneret eller forbedret. Derfor kan karakterudviklingen ikke understøtte nogle forklaringer der omhandler et igangværende fald i faglighed. Et “trafikuheld i slowmotion” som formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen siger til Jyllands-Posten. Dvs. at hvis man tror at eskalerende brug af kunstig intelligens og/eller socia...
Send en kommentar
Læs mere

Årgang lidt gladere

Billede
  En større andel af 9. klassere i 2026 svarer positivt på spørgsmål om social trivsel i den nationale trivselsundersøgelse end i 2025. Data er fra uddannelsesstatistik.dk og kun for folkeskolen. Alle spørgsmål er besvaret på en skala fra 0-5, hvor 0 er “Ønsker ikke at svare på spørgsmålet”. Skalaen er tilpasset således at 5 altid er det mest positive. Dvs. at i modsatrettede spørgsmål som f.eks. “Er du blevet mobbet dette skoleår?” og “Er du glad for din skole?” ser svarmulighederne ud som følger: Svarværdi Er du blevet mobbet dette skoleår? Er du glad for din skole? 1 Meget tit Aldrig 2 Tit Sjældent 3 Engang imellem Engang imellem 4 Sjældent Tit 5 Aldrig Meget tit På de diagrammer jeg viser fremgår den andel elever der svarer 4 og 5 og det er altid i den positive fortolkning af det givne spørgsmål.  På ovenstående diagram vises alle spørgsmål der indgår i kategorien social trivsel efter andelen af elever i 9.klasse, der har svaret 4 eller 5 på de spørgsmål siden 2015 da und...
Send en kommentar
Læs mere

Cepos forsøger med lærerbias i gymnasiet - fejler

Billede
Sidste maj forsøgte Rockwoolfonden at vise at forskelle mellem standpunktskarakterer og prøvekarakterer i folkeskolen, skyldes at lærerne er biased imod bestemt køn og etniciteter. Den fortolkning gav ingen mening, som jeg viste her . I år forsøger Cepos så med at påvise lærerbias i samme retning på gymnasiale uddannelser igen ved at se på forskelle mellem prøve og standpunktskarakterer. Deres sag er om noget svagere.  Cepos rapporterer , at forskellen mellem, hvor meget mere afsluttende standpunkt overvurderer kvinder i forhold til prøvekarakterer på de største gymnasiale uddannelser generelt er steget en smule de sidste tre år.  (s9 i rapporten ) Implikationen er at lærerne plejede at være rigtig glade for kvinder og gav dem mega høje standpunktskarakterer, og nu er de blevet endnu mere irrationelt glade for dem. Fordi de er så biased. Cepos skriver det ganske vist lidt mere nøgternt selvom det er det de mener: “Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt der – bevidst eller ubevids...
Send en kommentar
Læs mere