Hvilken faglig krise i folkeskolen 2.0

Dette er en fortsættelse af et tidligere indlæg af samme navn.

Der er en generel dissonans imellem PISA 2025 og resultaterne fra nationale prøver i matematik og læsning. 

Herunder er en datarapport hvori man kan se sammenligning mellem PISA 2025 og nationale prøveresultater på tværs af en række lande. Landene har ikke andet til fælles end at de er OECD lande som ligger resultaterne af deres nationale prøver tilgængelig for offentlig anvendelse. 
(Se alle lande i rapporten, samt kilder, ved at trykke fuldskærm i nederste højre hjørne - noter at Englands PISA 2025 resultater er biased og at der burde have været et fald)

Datarapporten viser at der ikke generelt er den store overensstemmelse mellem resultaterne af nationale prøver i matematik og læsning og så de tilsvarende prøver i PISA 2025. Dataene er dog nogenlunde forenelige, hvis vi accepterer at det faglige fald stoppede omkring 2023 og PISA 2025 bare har målt bunden af faldet fra covid-nedlukningerne. Med andre ord var PISA 2022 for tidligt ude og målte faldet imens det stadig var i gang. 

Det internationale faglige fald i matematik startede omkring 2019 og stoppede et sted mellem slutningen af 2022 og 2023. Således skal en forklaring på størstedelen af faldet leve op til følgende krav:

- Den skal kunne påvirke elevers præstationer i matematik. 
- Den skal være international.
- Det skal være en eller flere fænomener der var tiltagende i perioden 2019 til 2023.
- Fænomenet eller fænomenerne er ikke tiltagende efter 2023 på internationalt niveau.

Følgende forklaringer er således ikke særligt plausible:
- Fortsat dalende kvalitet af undervisning.
- Fortsat dalende kvalitet af forældreskab.
- Fortsat voksende brug af kunstig intelligens.
- Fortsat voksende brug af sociale medier.
- Fortsat voksende forbrug af diverse former for alkohol, stoffer og lignende.
- Fortsat voksende mængde af diverse former for diagnoser (et problem drevet diagnose-kriterier).
- Fortsat voksende indvandring.
- Følgeeffekter af skolereformen fra 2013 (implementeret 2015).


Det er stadig reaktioner på pandemien
Selvom vi ikke kan forklare alle mekanismerne, kan der ikke være nogen tvivl om at den grundlæggende hændelse stadig er nedlukningerne i forbindelse med pandemien. At Sverige, som ikke lavede særligt omfattende nedlukninger også er faldet en del, peger i to retninger. På den ene side peger dataen på forrige side på at Sveriges fald også skyldes nationale udviklinger der stadig er i gang. På den anden er det også plausibelt, at andre aspekter af reaktionen på en pandemi, udover lukning af skolerne, kan have indflydelse på faglighed.

Hvilke forklaringer så?
De to faktorer vi kender til som passer på anamnesen har heldigvis ikke været udenfor debattens søgelys. Der er tale om trivsel og fravær. Begge stiger markant fra starten af pandemien til 2023 og har ellers, som matematik resultaterne, fundet et plateau siden.

Særligt fraværet er bemærkelsesværdigt. Det stiger ca. lige meget på tværs af socioøkonomiske grupper og har været på samme niveau siden pandemien. 

Der er ingen garanti for at fravær, trivsel og matematik-resultater forklarer hinandens udvikling. Det eneste vi kan pege på som en fælles årsag er stadig pandemien og eventuelle effekter af reaktionerne på den.


KILDER:
Danmark api.uddannelsesstatistik.dk (alle skoler, 9. klasse afgangsprøver, matematik uden hjælpemidler og læsning)

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Imod ideen om lærerbias i karaktergivning

Billede
DETTE ER DET GAMLE INDLÆG, her er det nye (Jeg skrev dette indlæg da jeg havde en unik mulighed for at tilbagevise Rockwoolfondens studie før det udkom. Kritikken er stadig korrekt, men jeg har også lavet en ny kritik , efter studiet kom.) Rockwoolfonden lufter på en “briefing” et studie der skulle indikerer at noget af forskellen på drenge og pigers karakterer kan forklares med lærerbias, i det at standpunktskarakterer, som jo gives af underviseren i et givent fag, er markant anderledes fra de karakterer som opnås til eksamen. Ideen værende, at det gør en forskel ikke bare generelt, men for karaktergabet mellem kønnene, når der er en ekstern censor til stede. Studiet skal angiveligt også indkludere spørgsmålet om herkomst. Den del kritiserer jeg ikke i dybden her, men jeg vil generelt kommentere, at når vi kigger på karaktersnit på tværs af fag og fagprøver sorteret efter herkomst, så er gruppen af henholdsvis invandrere og efterkommere, så lille og så varierende, at det indebærer en ...
Læs mere

Ændringer i kønsforskelle i prøver skyldes ændringer i prøver

Billede
Følgende indlæg er en opsummering af ting jeg har dækket i andre indlæg, for at få nogle sammenhængende hypoteser samlet på ét sted. Som altid bruger jeg data fra uddannelsesstatistik.dk.  Flere tænketanke og forskere har efterhånden kigget på karakterer fra grundskolens afgangsprøver og råbt vagt i gevær. Pigerne klarer sig markant bedre end drengene, og det er blevet værre i nyere tid ( KL , DEA , UVM ). Én forsker mener at årsagen kan være “stereotyper om drenge” . UVM har nedsat et ekspertudvalg til at finde ud af mere om forskellen ( UVM ). En anden forsker mener, at årsagen kan være “maskulinitetsidealer” . Kigger man lidt mere forsigtigt på karakterdata fra uddannelsesstatistik.dk, kan man få et mere nuanceret billede og nogle mere plausible forklaringer.  Først og fremmest kan vi se at den markante udvidelse i kønsforskelle mellem piger og drenge, på tværs af fag, ikke virker særlig markant, når vi kigger på standpunktskarakterer: Her er kønsforskellen faktisk på vej n...
Læs mere

Kønsforskelle i faglige prøver

Billede
I dette indlæg gennemgår jeg alment kendte kønsforskelle i tests af akademisk formåen. Generelt lader det til at piger er bedre til læseprøver og drenge er bedre til matematikprøver. I prøveresultaterne ser vi dog en del variation, som kan have forskellige forklaringer. PISA Det er en almindelig observation på tværs af internationale tests og nationale tests i akademisk formåen, at piger/kvinder klarer sig markant bedre end drenge/mænd i læsning. Fra år 2000 og til 2022, hvor PISA-prøverne er blevet gennemført 8 gange med 3 års mellemrum (undtagen under corona), har vi 563 observationer i læseprøven, dvs. 563 gange hvor de forskellige lande har deltaget. Af alle de observationer er antallet af gange, vi har observeret drenge i noget land, noget år, scorer højere end pigerne i læseprøven lig 0. Det tætteste vi er kommet, var i 2022 hvor pigerne på Costa Rica kun var 3 point bedre end drengene i gennemsnit.  Det er ligeledes rimelig almindeligt at observere i PISA og lignende prøver ...
Læs mere