Hvilken faglig krise i folkeskolen

Flere aviser (JP, Ritzau via Ekstra Bladet) og fagblade (folkeskolen, skolemonitor) har den seneste tid skrevet om faglighedskrisen i grundskolen. Både måden problemerne forklares på og de løsninger som foreslås peger på faktorer som er generelle for alle skoler og således burde have påvirkning på tværs af fag. Således beror de mange ord på en misforståelse af årsagerne til faldet i faglighed. 

Af alle prøver i grundskolen både bundne og obligatoriske, er der kun én som de danske 9.klassere har præsteret dårligere i siden corona-nedlukningerne. Det er læseprøven i dansk. I alle prøver, undtagen læseprøven i dansk, er elevernes resultater enten stagneret eller forbedret. Derfor kan karakterudviklingen ikke understøtte nogle forklaringer der omhandler et igangværende fald i faglighed. Et “trafikuheld i slowmotion” som formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen siger til Jyllands-Posten. Dvs. at hvis man tror at eskalerende brug af kunstig intelligens og/eller sociale medier, voksende social ulighed, mere uro i klasserne, løbende demoralisering af samfundet eller forringelsen af diverse kvaliteter ved landets undervisere eller skoler, eller hvad man nu ellers kan finde på, leder til at elevernes faglighed bare bliver dårligere og dårligere, så finder man ingen evidens for sin sag i karakterudviklingen i folkeskolens afgangsprøver (se karakterudviklingen for udvalgte prøver nederst på siden). 

Hvis det faglige fald stadig er i gang, så skal det være startet i 2025

Det faglige fald er udelukkende noget der viser sig i forskellen på prøvekarakterer i 2019, før corona, og prøvekarakterer i 2023 efter corona. Siden da er der intet foregået, og før da er der heller intet foregået. Et igangværende fagligt fald er enten startet i 2025, og så ser vi det først når de nye afgangsprøveresultater kommer, sammen med de nye PISA-resultater i slutningen af 2026, eller også er det fantasi. 

Før corona-nedlukningerne kan vi korroborere dette med PISA-data. Alle de mange PISA-chok vi har haft i dette land og de utallige debatter vi har haft om elevernes dalende niveau, beror udelukkende på en misforståelse af de demografiske forandringer i den danske elevpopulation. Fjerner man alle elever fra Danmarks PISA-resultater, som rapporterer at de enten selv, eller deres forældre er fra andre lande end Danmark, så er der nærmest ikke sket noget med fagligheden i hverken læsning eller matematik så længe som PISA har fandtes, indtil efter corona-nedlukningerne.  

Der er ingen statistisk signifikant forskel på 2003, 2006 og 2015. Ligeledes er standardfejlen 2,4 i 2015 og 1,8 i 2018, hvorfor det lille fald i 2018 kan vise sig at være ren måleusikkerhed. I læsning er der kun forbedring frem til corona-nedlukningerne.

Den bedste forklaring vi har

Det faglige fald skete lige efter corona-nedlukningerne. Vores bedste forklaring på det faglige fald er derfor at det skyldes at eleverne mangler omkring 7 måneders undervisning og måske mere når man tager eventuelle perioder med voldsomt forringet digital undervisning i betragtning. Faldet i faglighed efter corona-nedlukningerne er globalt og følger længden og omfanget af det givne lands nedlukning (https://www.nature.com/articles/s41539-025-00297-3). Derfor er det heller ikke meningsfuldt at se det som et problem med f.eks. kvaliteten af undervisning i den danske folkeskole. Ideen om et vedvarende fagligt fald har således intet på sig. Niveauet faldt under corona-nedlukningerne og ikke siden. 

Men hvad er der så med den læseprøve?

(Som altid på sådanne diagrammer skal man være opmærksom på at datagrundlaget fra corona-årene 2020-2022, ikke kan anvendes - https://eva.dk/Media/638348662378957749/Grundskolers%20erfaringer%20med%20n%C3%B8dundervisning%20under%20covid-19-pandemien.pdf s78).

Læseprøven i dansk er som sagt den eneste af folkeskolens afgangsprøver, der har set et markant fald i resultater hos både piger og drenge efter 2022. Der er flere mulige forklaringer, men ingen af dem handler om folkeskolen. Den første forklaring der virker intuitiv er at der er en dokumenteret læsekrise globalt. Det gælder også voksne (PIAAC). Danmark er ganske vidst et af de få lande der er i fremgang i den nyeste undersøgelse, men det skal ses i regi af at vi lå markant lavere end alle vi sammenligner os med i den forrige undersøgelse. 

Jeg er, trods læsekrisen, af den opfattelse at graden af det fald vi ser i læseprøven i dansk fra 2023 til 2025 er så stort og voldsomt, særligt for drengene, at det ikke kan forklares med langsomtvirkende, kulturelle forandringer som f.eks. anvendelse af AI, streaming, sociale medier etc.. Derfor er det min naturlige inklination, som alle der har læst mine andre indlæg ved, at pege på at der foregår noget med prøven. For at sætte den tese i perspektiv, så er drengenes faglige fald i læseprøven i dansk større fra 2023 til 2025, end det var fra 2019 til 2023 (som det ses på diagrammet). Dvs. at hvis vi antager at denne forandring rent faktisk afspejler virkelige fænomener der rent faktisk har påvirket drengenes læseevner, så antager vi at der er sket noget med drengenes læseevner, der har haft større effekt på kortere tid end corona-nedlukningerne. Der skal med andre ord være sket noget som effektmæssigt er på niveau med en national krise, en nedlukning af samfundet, som kun har påvirket drenges læseevner og ingen andre evner de har. Det virker simpelthen ikke plausibelt. Kigger man på diagrammet foroven, kan man se, at der mange gange før corona-nedlukningerne har været store udsving i læseprøven. Det er således mere plausibelt at antage at det vi ser er udsving der primært skyldes variation i prøvens sammensætning fra år til år.

Det bliver spændende at se når PISA 2025 resultaterne kommer engang til december.

Karakterudviklingen i prøver i 9.klasse

Herunder viser jeg karakterudviklingen for de fleste prøver i 9. Klasse, både bundne og obligatoriske. Som noteret ovenfor er datagrundlaget for årene 2020 til 2022 ikke sammenligneligt, så det skal betragtes som støj. Notér også at Y-aksen skifter lidt på de forskellige diagrammer, det er bare for synligheden, til gengæld sætter jeg dataetiketter på.