Ændringer i kønsforskelle i prøver skyldes ændringer i prøver

 Følgende indlæg er en opsummering af ting jeg har dækket i andre indlæg, for at få nogle sammenhængende hypoteser samlet på ét sted. Som altid bruger jeg data fra uddannelsesstatistik.dk. 

Flere tænketanke og forskere har efterhånden kigget på karakterer fra grundskolens afgangsprøver og råbt vagt i gevær. Pigerne klarer sig markant bedre end drengene, og det er blevet værre i nyere tid (KL, DEA, UVM). Én forsker mener at årsagen kan være “stereotyper om drenge”. UVM har nedsat et ekspertudvalg til at finde ud af mere om forskellen (UVM). En anden forsker mener, at årsagen kan være “maskulinitetsidealer”.

Kigger man lidt mere forsigtigt på karakterdata fra uddannelsesstatistik.dk, kan man få et mere nuanceret billede og nogle mere plausible forklaringer. 

Først og fremmest kan vi se at den markante udvidelse i kønsforskelle mellem piger og drenge, på tværs af fag, ikke virker særlig markant, når vi kigger på standpunktskarakterer:

Her er kønsforskellen faktisk på vej nedad de sidste to år.

Hvor i alverden er det så at både tænketanke, interesseorganisationer og forskere ser problemer henne?

Jamen, de kigger jo på folkeskolens afgangsprøver. De som gerne vil have et præcist indblik i elevernes kunnen, kigger på de bundne prøver. Det er de prøver som alle der afslutter 9. Klasse skal tage:

Her kan vi godt se at kønsforskellen er steget. Hvis man som tænketank ikke synes at denne udvikling er helt problematisk nok, så kan man kigge på de obligatoriske prøver. De obligatoriske prøver er de bundneprøver inklusiv udtræksprøverne. Dvs. en lang række fag som kun nogle elever går til eksamen i, når de afslutter 9. Klasse. Af den årsag er karaktersnittene fra de obligatoriske prøver meget mere kaotiske, da udtræksfagene er meget forskellige og mængden af elever som tager prøver i dem er mindre. Til gengæld kan man få en stor problematisk kønsforskel at se når man kigger på dem:

Se hvor utroligt lav kønsforskellen var i 2007 og hvor utrolig meget den er vokset! Hvad er der mon sket? Har maskulinitetsidealerne ændret sig de sidste 10-15 år? Måske.

Når vi ser at udviklingen ikke er at finde i standpunktskaraktererne, kan vi jo med god grund mistænke at ændringerne ikke skyldes ændringer i eleverne, eller undervisningen, men i prøverne. Denne mistanke underbygges yderligere når vi kigger på de unges præstationer i PISA, hvor kønsforskellen er blevet mindre:

For at undersøge ændringer i prøverne i 9. Klasse kan vi eksempelvis kigge på udviklingen i nogle af udtræksfagene. Særligt i perioden efter reformen i 2014, hvor kønsforskellen lader til at vokse mest. 

Ændringer i udtræksfagprøver

I 2016 gik man i både historie og samfundsfag i 9. klasses afgangsprøver over til “produkt-baseret” eksamen (https://www.folkeskolen.dk/afgangsprover-historie-historie-og-samfundsfag/dlf-vent-med-de-nye-proveformer-i-historie-og-samfundsfag/1027564). Begge fag gik fra at have et karaktergab til fordel for piger på omkring 0,5 karakterpoint til at have et karaktergab på 1,1-1,2 karakterpoint samme år som de nye eksamener blev taget i brug.

Noter at begge prøveformer stiger lidt allerede i 2015. Det er fordi at den nye prøveform blev udbudt frivilligt, som et forsøg i 2015 (https://www.folkeskolen.dk/afgangsprover-historie-historie-og-samfundsfag/ny-proveform-i-historie-og-samfundsfag/937359). Stigningen i historie i 2014 er muligvis på grund af den nye reform.

Kristendomskundskab er også nævnt en enkelt gang i hver af de to artikler, men det uddybes ikke. Kigger vi på statistikken, ligner det dog at der skete noget lignende:

En kritiker fortæller lidt mere om kristendomskundskab og prøveformerne (https://www.folkeskolen.dk/afgangsprover-folkeskolen-nr-12-2016-historie/ny-proveform-en-dodssejler/413739).

Det er klart at når man bare kigger på karaktersnit fra alle obligatoriske prøver, så vil ændringerne i disse fag trække op hvad angår kønsforskellen.

De bundne prøver vægter imidlertid mest, fordi alle elever skal tage dem, så lad os kigge på det.

De bundne prøver

De samme principper som man anvendte til at ændre førnævnte udtræksfag, blev brugt da fysik/kemi-prøven blev gjort til en fællesprøve (https://blog.folkeskolen.dk/afgangsprover-arbejdsliv-astra-bloggen/fagteamets-evaluering-af-den-faelles-naturfagsprove/186013):

Der er endda blevet lavet et studie af denne udvikling i fysik/kemi-prøven. Forskerne starter, traditionen tro (hvad angår danske uddannelsesforskere) med en vag og ulogisk hypotese. De kigger på et diagram som det her viste og antager, at det nok har noget med motivation at gøre. Uden skyggen af indikation på at ændringen i prøven skulle have ændret på drengenes motivation, eller bare at motivation har en forudsigelig indflydelse på karakterer, går de igang med at teste deres motivationshypotese. Det viser sig dog at alle drengene i deres studie er meget mere motiverede til fysik end pigerne. Derfor ender forskerne med det paradoksale, men velfortjente, fund at jo mere motiverede drenge er, jo bedre karakterer får pigerne. Forskerne ser heldigvis at dette er problematisk. Men vi kan altså bekræfte, at når karaktergabet stikker af samme år som vi introducerer en ny prøveform, så er det ikke på grund af motivation. Et par citater fra studiet:

“Som  det  fremgår  [...] er  der  ikke  en  statistisk  signifikant  sammenhæng  mellem  elevernes  oplevelse  af  den  fællesfaglige  undervisning  og  elevernes karakter til den fælles prøve i fysik/kemi, geografi og biologi.” s17

“Drengene havde også (jf. figur 4) højest vurdering af autonomi i undervisningen hvilket i henhold til regres-sionsmodellen burde koste lidt på deres karakterer. De motivationsmæssige faktorer synes med andre ord at have modsatrettede indvirkninger på elevernes karakterer og tenderer til at udligne hinanden.” s18

“Den altoverve-jende  del  af  karakterforskellen  kan  ikke  henføres  til  undervisningen  så  langt  som  vi  har indikatorer for den.” s18

(studiet: https://tidsskrift.dk/mona/article/view/125070/171870)

En anden ændring der har skudt karakterforskellen i de bundne prøver i vejret er mundtlig dansk hvor introduktionen af eksamensform B ligeledes øgede karaktergabet markant af de samme årsager som jeg har henvist til. 

Jeg har lavet en simulation af hvordan karakterforskellen ville se ud, hvis mundtlig dansk ikke var blevet ændret i 2010, og hvis fysik/kemi-prøven ikke var blevet ændret til en fællesprøve:

I simulationen medtager jeg den udvikling som prøverne allerede var igang med, før de blev ændret. Hvad mundtlig dansk angår, stod både drenge og piger stille, så den eneste ændring i den udvikling er under corona-nedlukningerne hvor karaktersnittet først falder og derefter stiger for begge grupper. Fysik/kemi-prøven oplevede generel karakterinflation indtil den blev ændret og denne karakterinflation er medregnet i simulationen. 

Som det fremgår af diagrammet, havde karakterforskellen mellem drenge og piger set betydelig anderledes ud, hvis man ikke havde ændret de omtalte prøver. Der er i den sammenhæng også andre prøver, der underbygger forøgelsen af karaktergabet, blandt andet læseprøven, som jeg ikke har medtaget i simulationen. 

Der er generelt en faglig kønsforskel i piger og drenges formåen. Når UVM f.eks. skriver at piger har en markant fordel i læsning er det korrekt og observeret på tværs af både nationale og internationale tests. Når UVM skriver at der ikke er nævneværdig forskel på piger og drenges formåen i matematik er det forkert (UVM). Drengenes fordel er ligeledes dokumenteret på tværs af nationale og internationale tests, men den er mindre og kan derfor næsten forsvinde efter, hvordan prøverne tager sig ud. 

De faglige kønsforskelle i læsning og matematik har jeg i øvrigt dækket her (https://uforskning.blogspot.com/2025/01/knsforskelle-i-faglige-prver.html).

Generelt ser vi at udvikling i kønsforskelle i prøver er en et produkt af ændringer i prøverne. De faglige kønsforskelle eksisterer, men prøvernes betoning påvirker måden hvorpå den tager sig ud.