Mundtlig dansk er for piger

 Mundtlig dansk er for piger

Som etableret i en anden artikel er det kendt at piger i gennemsnit nyder en markant faglig fordel over drenge i skriftlighed og læsning, imens drenge har en mindre faglig fordel i matematik.

Når vi taler om faglige forskelle, der viser sig blandt omkring 60.000 piger og drenge der går til afgangsprøve i 9. klasse hvert år, er det ikke så mærkeligt, med så stor en population, at der skal meget til at ændre på sådanne forskelle. Derfor bør vi, når vi så ser markante ændringer i prøvekaraktererne, først og fremmest kigge på udviklingen i prøverne. Med hensyn til udefrakommende faktorer, som dem uddannelsesforskere peger på, når de mener at undervisere kan modvirke karaktergabet, så kan man tænke på følgende:

60.000 elever er fra alle dele af samfundet både geografisk, indkomstmæssigt og med hensyn til deres forældres uddannelse og en række andre faktorer. Hvis vi så overvejer, som UVM har gjort i en rapport af 2022 (s7) at forskningen peger på forklaringer som eksempelvis:

“forskelle i drenge og pigers udvikling, socioemotionelle færdigheder, motivation, arbejdsindsats og opfattelse af uddannelse og læring [...] socialiseringsprocesser, kønsspecifikke læringsstrategier, og elever og læreres forskellige opfattelser af

drenge og piger…” så siger vi implicit at en eller anden kulturel faktor, har påvirket alle drenge og piger markant på tværs af de nævnte skel. Måske er mere end 10.000 drenge blevet motivationsmæssigt påvirket på ca. samme måde af en udvikling i samfundet. Men alle bliver påvirket af alle mulige vage ting hele tiden. Hvordan skal vi nogensinde kunne påstå at en given kulturel forandring skulle påvirke på tværs af socio-økonomiske variable på samme måde og i et omfang så vi kan se det på fagligheden til afgangsprøverne? 60.000 er så mange at ændringer virkelig skal være omfattende for ikke at blive udlignet i gennemsnit. Overvej f.eks. at en ny undervisningsmetode viser sig at være rigtig god. Så sender vi alle landets undervisere på kursus i den nye undervisningsmetode. De kommer afsted på forskellige tidspunkter, nogle kommer slet ikke afsted, nogle lærer mere end andre. Af dem der lærer noget, får nogle det aldrig implementeret. Lærerne har forskellige fag og implementeringen sker derfor på forskellig vis i forskellig grad. Hvornår forventer vi at se den brogede flok af 60.000 elever udvise effekterne af den nye undervisningsmetode i deres prøvekarakterer? 

Når vi kigger på udviklinger i prøver og prøveformer i grundskolen, får vi meget hurtigere, meget mere konkrete forklaringer på de variationer vi ser. Det har jeg givet nogle eksempler på her. 

Følgende er et specifikt eksempel på sådanne udviklinger i den mundtlige prøve i dansk. 

Siden 2010 er karaktergabet mellem drenge og piger vokset. Én af de afgangsprøver i folkeskolen hvor man ser den allerstørste vækst er i mundtlig dansk. 

Her er mundtlig engelsk til sammenligning:

Så når vi kigger på den generelle udvikling, kan vi altså se, at det ikke er den mundtlige prøve i engelsk der trækker specielt i det samlede gennemsnit for de bundne prøver.

Af den årsag alene kan vi afvise generelle, udefra kommende faktorer, som forklaring på stigningen, da vi jo så ville se stigningen på tværs af fag.

Den rigtige måde at stille spørgsmålet på er derfor at spørge: Hvad er der sket med prøven i mundtlig dansk, at den faglige forskel mellem drenge og piger bliver så meget mere udtalt efter 2009?

Svaret er simpelt. Fra år 2000 og frem til 2009, så formuleringen af den mundtlige prøve i dansk således ud:

Loven om den mundtlige prøve i dansk, fra BEK nr 495 af 31/05/2000

    Stk. 9. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat udvalg på 60-100 normalsider af kortere tekster, bestående af ældre og nyere prosa og poesi (og evt. drama) samt sagprosa. Desuden opgives der to større fiktive værker, hvoraf mindst et skal være en dansk roman. Foruden teksterne opgives der inden for andre udtryksformer mindst et eksempel på på anden fiktion og mindst et eksempel på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse.

    Stk. 10. Opgaverne til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof, både de kortere tekster, de større værker og de andre udtryksformer. Det enkelte prøveoplæg er en tekst eller et eksempel på en anden udtryksform. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. Sproglige udtryk i prøveoplæg skal være på dansk. Eleven får 40 minutters forberedelsestid.

    Stk. 11. Eleven må i forberedelsestiden tage notater og benytte optegnelser og ordbøger.

    Stk. 12. Prøven består i elevens redegørelse for oplægget med efterfølgende samtale. Der prøves i færdighed i mundtlig fremstilling og i arbejde med tekster og andre udtryksformer, herunder fortolkning og vurdering af oplægget. Der gives en karakter (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2000/495).

I sommerferien 2009, hvilket vil sige at loven først har effekt på prøverne i 2010, ændres den mundtlige prøve i dansk markant. Lovteksten vokser fra 201 ord til 908 ord og der introduceres både en A og en B prøveform. 

Mængden af materialer i prøveopgivelsen, som eleven skal have kendskab til, vokser fra “60-100 sider” til “80-100 sider”. 

Udover det minder prøveform A en del om den tidligere prøveform, bortset fra at der for begge de nye prøveformer opstilles en række eksplicitte mål som eleverne skal leve op til. F.eks.: 

“– fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse,

– gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation,

– demonstrere analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer,”

I alt er der 11 af sådanne mål. De fleste af dem er almindelige, danskfaglige dyder, men det er muligt at det at de ekspliciteres til eksamen gør det mere synligt, hvor mange steder drenge oftere falder igennem i denne type faglighed.

Det der mest giver pigerne en faglig fordel er prøveform B, af den simple årsag at den kræver læsning af stof sorteret efter “fordybelsesområder” samt skriftligt forarbejde:

“1.28. Efter lodtrækningen af fordybelsesområdet, som finder sted tidligst 10 dage inden, de skriftlige prøver påbegyndes, har eleven 10 undervisningslektioner til sit arbejde med fordybelsesområde, prøveoplæg og synopse.” (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2009/749).

Prøveform B øger altså lige præcis den mængde og type af arbejde, som taler til pigernes faglige fordel. Hvis jeg havde karaktersnit sorteret efter hvilke prøveformer der anvendes på de forskellige skoler, er jeg sikker på at pigerne har højere snit ved de skoler som anvender prøveform B især. 

Som man kan se på diagrammet fra tidligere. Stiger karaktergabet allerede 2010, hvor skolerne første gang skulle køre de nye prøveformer og det bliver ved at stige frem til implementeringen af den nye skolereform 2015, hvor både karakterinflationen og karaktergabet lader til at stagnere, indtil corona. 

Der kommer også lovændringer om prøverne i 2010, 2012, 2014, 2015 og 2016. Men ingen af dem tilføjer markante ændringer til mundtlig dansk. De største ændringer er i 2015 hvor danske uddannelsesforskere endnu en gang lever op til fordommene og plastrer hele dokumentet til med ordene “æstetisk” og “multimodal”:

(https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1824) 

Af det jeg har gennemgået nu kan vi lære tre ting: 

1. Afgangsprøverne har stor effekt på hvordan de faglige forskelle mellem piger og drenge kommer til udtryk i karaktersnit. 

2. Når vi ændrer afgangsprøver til at være mere skriftlige eller kræve mere læsning, så accentuerer det pigers faglige fordel over drengenes. 

3. Det kan tage lang tid fra implementeringen af en ny afgangsprøve, som vedrører drenge og pigers faglige forskelligheder, til der viser sig et plateau i disse forskelle. Som man kan se på diagrammet ovenfor tog det fem år før stigningen i karaktergabet stilnede af og det er uklart om plateauet skyldes elementer i folkeskolereformen i 2015.

En interessant detalje er i den sammenhæng at mundtlig dansk er et af de få fag med stigende karaktergab, hvor karaktergabet mindskes under corona, fordi man her erstatter prøverne med omregnede standpunktskarakterer, og kønsforskellen i standpunktskaraktererne er mindre.

Når kønsforskellen i standpunkt også er vokset en smule, handler det formodentlig også om ændringer i hvordan faget skal undervises i. Generelt, på tværs af fag, er der dog ikke sket nogen stigning i karaktergabet hvad angår standpunktskarakterer. Endnu et argument imod udefrakommende faktorer.