Vi kan forudse de nye eksameners effekter
Nye eksamensformer går altid ud over drengene
Regeringen har nedsat et udvalg der skal “lette prøvetrykket” i 9. klasses afgangseksamen (https://www.folkeskolen.dk/engelsk-fransk-idraet/har-du-styr-pa-hvad-skoleaftalen-gor-ved-proverne/4761718) (selvom der stadig ingen evidens er for at “prøvetryk” har med trivsel at gøre).
I dette indlæg bruger jeg data fra uddannelsesstatistik.dk til at forudse hvad vi kan forvente af forskellige nye eksamenskonstellationer.
Den nuværende eksamenskonstellation
I øjeblikket er det sådan at 9. klassere der går til afgangsprøve, vil opleve følgende eksamenskonstellation:
De prøver jeg viser i tabellen er de bundne prøver, som alle skal tage, udover dem er der udtræksprøverne af hvilke der udtrækkes to. Disse prøver inddeles typisk i to blokke af henholdsvis mundtlige prøver i f.eks. historie og samfundsfag og så skriftlige prøver i sprogfag og nogle naturfag (https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-proever/proeveterminer-proevefag-og-planer/proevefag-i-8---9--og-10--klasse). Tabellen viser i øvrigt min forudsigelse af, hvad eleverne vil score næste år, alt andet lige. Noter hvor stor forskellen er på drenge og piger i nogle fag.
Om at forudse fremtidens karakterer
Jeg har ikke lavet en regressionsanalyse og på den baggrund estimeret, hvad karaktererne i 2025 vil være. Først og fremmest er 2023 og 2024 særlige år, fordi eleverne scorer særligt lavt, og årene før er årene for corona-nedlukningerne, hvorfor karaktererne er kunstigt opjusteret, af årsager jeg har diskuteret i andre indlæg. Hertil kan man se på karakterudviklingen generelt, at når der ikke er uddannelsespolitiske ændringer, som reformer, eller store hændelser som pandemier, jamen så får eleverne de samme karakterer med få variationer. Derfor er det plausibelt for mig at lave en ganske almindelige “alt andet lige” antagelse om næste års karakterer. Jeg har således blot taget gennemsnittet af 2023 og 2024 karaktererne som min forudsigelse for næste år. Det er i den sammenhæng heller ikke så vigtigt om jeg lige rammer lidt over eller lidt under, for det vi skal kigge på i denne artikel er karaktergabet, dvs. forskellen på drenge og pigers karakterer. Den forskel er nogenlunde konsistent fra år til år, således at hvis det viser sig at karaktererne falder endnu mere næste år, jamen så vil karaktergabet ikke desto mindre, sandsynligvis forblive intakt.
Eksamenskonstellationer
I det følgende viser jeg mine forudsigelser om den nye eksamenskonstellation ud fra hvad vi ved om den. Det vi ved er blot at mundtlig engelsk ophører med at være en bunden prøve og bliver i stedet en udtræksprøve. Udtræksprøverne reduceres således, at de skriftlige forsvinder og der skal kun trækkes én af de mulige i stedet for to (https://www.folkeskolen.dk/engelsk-fransk-idraet/har-du-styr-pa-hvad-skoleaftalen-gor-ved-proverne/4761718). Jeg har dog ikke estimeret udtræksprøverne, for de vejer ikke særlig meget i det samlede snit.
De obligatoriske prøver er de bundne prøver inklusiv de to udtræksprøver. Derfor gør de ikke meget andet i det samlede gennemsnit end at tilføje støj over tid.
Udover at estimere karaktersnit for de enkelte eksamenskonstellationer, beregner jeg også hvor mange elever vi så kan forvente vil klare karakterkravet på 6. Det implementeres ganske vist først i 2030, men skulle jeg forudse karaktererne så langt, ville vi skulle bruge en regressionsmodel, og som man kan se på diagrammet, så er det ikke sikkert at vi kan regne med karakterinflationen længere. Derfor afholder jeg mig fra at forudse længere end til næste år. Ikke desto mindre vil mine simulationer af eksamenskonstellationerne give nogle eksempler på hvad vi kan forvente, også i 2030.
Lad os tage det første:
Her er estimater af den gamle prøvekonstellation, dvs. de nuværende bundne prøver før vi fjerner mundtlig engelsk og den nye, hvor det eneste vi har gjort er at fjerne mundtlig engelsk. Som man kan se stiger karaktergabet en smule og både piger og drenges karakterer falder lidt. Det skyldes at gennemsnittet i mundtlig engelsk er 8 for drengene og 8,5 for pigerne. Mundtlig engelsk er det fag hvor der har været størst karakterinflation og det eneste fag, hvor eleverne fik endnu bedre karakterer efter corona. På grund af faldet i karakterer vil mængden af elever der kan komme ind på en ungdomsuddannelse med et karakterkrav på 6 falde fra omkring 43.000 til omkring 40.500 i alt. Samtidig vil karaktergabet stige en lille smule, og der er som altid flest piger der kan klare karakterkravet.
Med hensyn til estimaterne af mængden af elever har jeg på baggrund af den generelle standard afvigelse i karakterer mellem elever i 9. klasse (ca. 1,7 karakterpoint), samt det gennemsnitlige antal af henholdsvis drenge og piger (ca. 31.500) hvert år og karaktergennemsnittet, beregnet en standard normalfordeling af elever. Min beregning er rimelig tæt på sandhed, da jeg kan se på uddannelsesstatistik.dk at den reelle fordeling til de bundne prøver i 9. klasse i 2023 så således ud:
I mine estimater har jeg, som man kan se, ramt ca. samme proportioner (40.000-43.000 med snit over 6).
Problemer med case-eksamener
Jeg var så heldig at være på Christiansborg med en gruppe elever på studietur, da det nye udvalg som skal lave den nye eksamenskonstellation blev nedsat. Uden at nævne nogle navne kan jeg sige at der blev talt om et større fokus på case-eksamener. Det vil jeg gerne advare imod. Vi har prøvet det før, og det har øget karaktergabet markant hver gang.
I 2016 gik man i både historie og samfundsfag i 9. klasses afgangsprøver over til “produkt-baseret” eksamen (https://www.folkeskolen.dk/afgangsprover-historie-historie-og-samfundsfag/dlf-vent-med-de-nye-proveformer-i-historie-og-samfundsfag/1027564). Begge fag gik fra at have et karaktergab til fordel for piger på omkring 0,5 karakterpoint til at have et karaktergab på 1,1-1,2 karakterpoint samme år som de nye eksamener blev taget i brug.
Noter at begge prøveformer stiger lidt allerede i 2015. Det er fordi at den nye prøveform blev udbudt frivilligt, som et forsøg i 2015 (https://www.folkeskolen.dk/afgangsprover-historie-historie-og-samfundsfag/ny-proveform-i-historie-og-samfundsfag/937359). Stigningen i historie i 2014 er muligvis på grund af den nye reform.
Kristendomskundskab er også nævnt en enkelt gang i hver af de to artikler, men det uddybes ikke. Kigger vi på statistikken, ligner det dog at der skete noget lignende:
En kritiker fortæller lidt mere om kristendomskundskab og prøveformerne (https://www.folkeskolen.dk/afgangsprover-folkeskolen-nr-12-2016-historie/ny-proveform-en-dodssejler/413739).
De samme principper blev brugt da fysik/kemi-prøven blev gjort til en fællesprøve (https://blog.folkeskolen.dk/afgangsprover-arbejdsliv-astra-bloggen/fagteamets-evaluering-af-den-faelles-naturfagsprove/186013):
Der er endda blevet lavet et studie af denne udvikling i fysik/kemi-prøven. Forskerne starter, traditionen tro (hvad angår danske uddannelsesforskere) med en vag og ulogisk hypotese. De kigger på et diagram som det her viste og antager, at det nok har noget med motivation at gøre. Uden skyggen af indikation på at ændringen i prøven skulle have ændret på drengenes motivation, eller bare at motivation har en forudsigelig indflydelse på karakterer, går de igang med at teste deres motivationshypotese. Det viser sig dog at alle drengene i deres studie er meget mere motiverede til fysik end pigerne. Derfor ender forskerne med det paradoksale, men velfortjente, fund at jo mere motiverede drenge er, jo bedre karakterer får pigerne. Forskerne ser heldigvis at dette er problematisk. Men vi kan altså bekræfte, at når karaktergabet stikker af samme år som vi introducerer en ny prøveform, så er det ikke på grund af motivation. Et par citater fra studiet:
“Som det fremgår [...] er der ikke en statistisk signifikant sammenhæng mellem elevernes oplevelse af den fællesfaglige undervisning og elevernes karakter til den fælles prøve i fysik/kemi, geografi og biologi.” s17
“Drengene havde også (jf. figur 4) højest vurdering af autonomi i undervisningen hvilket i henhold til regres-sionsmodellen burde koste lidt på deres karakterer. De motivationsmæssige faktorer synes med andre ord at have modsatrettede indvirkninger på elevernes karakterer og tenderer til at udligne hinanden.” s18
“Den altoverve-jende del af karakterforskellen kan ikke henføres til undervisningen så langt som vi har indikatorer for den.” s18
(studiet: https://tidsskrift.dk/mona/article/view/125070/171870)
Et sidste eksempel på en eksamensform der skyder karaktergabet i vejret til fordel for pigerne er dansk hvor introduktionen af eksamensform B ligeledes øgede karaktergabet markant af de samme årsager som jeg har henvist til.
Eksamenskonstellationer uden case/produkt-eksamener
Jeg har estimeret effekten af at ændre på nogle af de eksamensformer, som tidligere er blevet ændret til fordel for pigerne. Det reducerer rent faktisk karaktergabet, men det er typisk på bekostning af et fald i karakterer. Med karakterkravet på 6 er det ikke sikkert at sådan et fald er ønskeligt.
Vi er nu nede på omkring 37.000 til 39.000 elever, der kan komme ind på STX (HTX) eller HHX under det nye karakterkrav. Vil vi gøre det for lighed?
Jeg vil påpege at jeg personligt ikke er interesseret i at uddannelsespolitik skal laves for at øge drengenes niveau, eller andres. Som jeg har vist, er situationen dog ikke neutral. Vi har i lang tid ført uddannelsespolitik til fordel for pigerne, og jeg er af den holdning at vi bør søge tilbage til mere neutrale tider.
Et problem med de testkonstellationer som jeg har vist, hvor vi forestiller os at vi gik tilbage til de gamle prøveformer i fysik/kemi og dansk er at de karakterer vi estimerer de prøveformer ud fra er fra før meget af karakterinflationen og derfor falder både drenge og piger i vores estimater. Dvs. de dårlige prøve-år efter corona, som ligger lavt, kan ikke længere trækkes op af de høje karakterer i dansk, engelsk og fællesprøven i fysik/kemi biologi og geografi.
Derfor må vi jo også se et estimat af prøverne baseret på karaktererne på det niveau de var på, dengang vi havde de gamle prøveformer, år 2016:
I den sidste testkonstellation her får vi lidt flere elever forbi karakterkravet på 6, men karaktergabet er til gengæld ikke mindsket særlig meget.
Det behøver ikke være en jernlov at hvis karaktergabet mindskes, så falder karaktererne også, selvom det ofte er pigerne der trækker karaktersnittet op, eksempelvis når eksamensformerne ændres til deres fordel.
Grundet den løbende karakterinflation vi har haft, som nu er blevet defleret efter corona, er det dog muligt at vi ser ind i en periode hvor karaktererne bare ligger lidt lavere. Det ville være problematisk når det nye karakterkav er baseret på en verden, hvor karaktererne lå højere.
Kommentarer
Send en kommentar