En ulige reform
En ulige reform
Med prøve- og standpunktskarakterer fra 2024 er det nu muligt at vise at reformen af 2014 har været ulighedsskabende med fordel til pigerne, og at den skabte ulighed, i forbindelse med afvikling af reformen (Lars Qvortrup reflekterer over afviklingen (som om det ikke var hans reform…)) nu er ved at aftage.
Som jeg har påpeget i en anden artikel har der været bekymring for faldet i karakterer i 2023 og 2024, men som jeg også har påpeget er det eneste vi får ud af prøvekarakterer for tiden et indblik i, hvor lidt indsigt prøvekarakterer giver os i elevernes formåen. Ændringer i prøvekarakterer fortæller os mere om ændringer i prøverne end ændringer i eleverne og undervisningen.
Af den årsag tager jeg her udgangspunkt i standpunktskarakterer fra uddannelsesstatistik.dk, som varierer meget mindre fordi de jo er afhængige af den enkelte undervisers udgangspunkt. Det bør noteres, at standpunktskaraktererne er uvægtede, men at der er så mange observationer (ca. 60.000 pr. år), at vægtning næppe vil gøre meget forskel for billedet af den generelle udvikling.
Problemet jeg forsøger at forklare her er den generelle stigning i kønsgabet året for reformen 2014 og frem til 2023 og 2024. I 2014 stiger standpunktskaraktererne på tværs af de fleste fag, men pigernes stiger mere end drengenes.
Her ses kønsgabet (piger standpunkt - drenges standpunkt) for de fire fag vi har flest data for. Som man kan se hopper pigerne 0,1-0,2 point over drengene i 2014 på tværs af alle fire fag, og trenden fortsætter frem til 2023 med udsving primært imod yderligere ulighed.
Her ses resten af de fag i 9.klasse, som alle elever i landet får standpunkt i. Notér at biologi er lidt skjult i midterregionen. Ligesom med forrige diagram kan vi se hoppet i 2014, første år for reformen.
Vi kan desværre ikke få data fra alle klasser, men uddannelsesstatistik.dk tilbyder data fra 8. klasse fra 2018 og 10. klasse tilbage til 2002, dog kun i de fire fag fra første diagram. Disse data kan vi ikke desto mindre anvende til at indikere at den trend vi ser i 2014 ikke skyldes ændringer i elevpopulationen.
Ved 10. Klasse kan vi se at hoppet forekommer i engelsk og fysik/kemi i 2014. Matematik har et lille fald da det lå højt i 2013, det går imod vores teori, sammen med dansk der også stiger allerede fra 2012 til 2013 og stagnerer 2013 til 2014. Det kan have at gøre med anderledes implementering af reformen i 10. klasse centrene. Ikke desto mindre, hvis stigningen i kønsgabet i 9. klasse var et produkt af faktorer i elevpopulationen selv, dvs. deres undervisning, læring, motivation etc. så ville vi først se hoppet i 10. klasse i 2015, da den elevpopulation kom videre i systemet. I dansk ville vi først se hoppet i 2016. Tværtimod ser vi hoppet i to af fagene i 2014 med skarp stigning bagefter, og tendenser til et lignende hop årene før, som nævnt i dansk og matematik. Ligeledes ser vi faldet i alle fag i 2023. Hvis det var kvaliteter ved elevpopulationen der skyldtes faldet, ville vi ligeledes først se 9. klassernes fald i 2023, i 2024 hos 10. klasserne. At tendensen ikke skyldes kvaliteter ved en eller flere specifikke årgange kan også korroboreres ved at kigge på PISA resultaterne:
Som man kan se på diagrammerne for både PISA læse-resultater og matematik-resultater er både den nationale og internationale tendens i årene for den danske folkeskolereform at karaktergabet bliver mindre end før 2014. Altså den modsatte tendens af den jeg har vist. Med andre ord kan vi ikke pege på kvaliteter ved eleverne der ændrer sig, eller faktorer som påvirker sådanne kvaliteter (undervisning, socio-økonomisk status etc.). Hvad end årsagen er må det skyldes ændringer der påvirker karaktergivning i den danske grundskole som så.
For at vende tilbage til dataene fra uddannelsesstatistik.dk, så underbygges observationen yderligere af 8. klasserne, hvor vi desværre mangler data fra før 2018, men har fra de senere år.
På diagrammet fra 8. klasse ser vi et generelt fald i kønsgabet allerede fra 2020, og derfor lidt større variation i 2023 og 2024. Dette skyldes at standpunktskaraktererne fra 9. og 10. klasse blev anvendt som erstatning for prøvekarakterer og i den sammenhæng blev der lavet en masse tiltag som kunne hæve standspunktskaraktererne over normalt niveau. Da man ikke som regel tager afgangsprøver i 8. klasse ser vi ikke effekten her.
“Et gennemgående perspektiv i elevinterviewene var, at lærerne tydeliggjorde, at elevernes præstationer i den sidste undervisning op til sommerferien og i prøvelignende aktiviteter kun kunne hæve deres karakter op. Eleverne fortæller, at lærerne ofte gjorde det klart, at fx en opgave, aflevering eller en prøvelignende aktivitet ikke kunne trække ned, men at de modsat havde mulighed for at påvirke deres karakter positivt, hvis de lå på vippen mellem to karakterer. I forlængelse heraf beskriver eleverne, at de var positivt overraskede over deres afsluttende standpunktskarakter, at lærerne havde været gavmilde med karaktererne, og hvis læreren var i tvivl, fik eleverne den høje karakter. Interviewpersonerne beskriver dog også klassekammerater, som havde regnet med at få højere karakter, end de fik, eller klassekammerater, som blev nødt til at tage 10. klasse, da deres karaktergennemsnit ikke var højt nok til at give adgang til den ønskede ungdomsuddannelse. I tråd med elevernes beskrivelser viser tal fra BUVM, at standpunktskarakterer for årgang 2019/20 generelt er på et højere niveau end tidligere år, og at niveauet er steget i de fleste fagdiscipliner. Dette ses tydeligst i mundtlig dansk og engelsk, hvor karaktergennemsnittet for standpunktskarakteren i begge tilfælde ligger 0,5 højere i 2019/20 end året før. Tallene viser derudover, at det samlede karaktergennemsnit for folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse er på niveau med året før (7,4), men at en større andel elever har opnået et samlet gennemsnit på under 2,0, og en større andel elever har opnået meget høje gennemsnit i skoleåret 2019/20 sammenlignet med året inden. Tallene bør dog tolkes med ekstra varsomhed, da elevernes prøvekarakter i skoleåret 2019/20 netop udgøres af en ophøjelse af elevernes standpunktskarakter, hvorfor evt. udviklinger over tid ikke nødvendigvis er et udtryk for ændring i det faglige niveau (BUVM, 2020c). “ (s78 https://eva.dk/Media/638348662378957749/Grundskolers%20erfaringer%20med%20n%C3%B8dundervisning%20under%20covid-19-pandemien.pdf)
UVM påpeger i øvrigt om 2021/22 at det var legitimt at lempe elementer af prøverne, og hertil måtte man bruge standpunktskarakterer som afsluttende prøvekarakterer hvis standpunktskarakteren var højere end prøvekarakteren (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2023/sep/230919-grundskolekarakterer).
Således forstår vi nu at det fald vi ser i 2023 og 2024 er et fald vi ville have set tidligere i 9. og 10. klasse havde det ikke været for tiltagene under nedlukningerne. Overvej karakterudviklingen i de tre årgange:
Her ses det tydeligt, hvordan corona udskød faldet i standpunktskarakterer i 9. klasse. Noter at der for 10. klasse mere er tale om stagnation hvad angår standpunktskaraktererne, dette gælder også den gennemsnitlige udvikling i kønsgabet. UVM og andre har i de mange rapporter om implementeringen af reformen ikke inkluderet 10. klasse, hvilket måske i sig selv er en indikation på en svag implementering der. Dette understreger dog yderligere at der ikke er tale om kvaliteter ved elevpopulationen som kan forklare kønsgabet.
Inddeler vi vores data således at vi kan følge de enkelte elevgrupper/årgange gennem klasserne, ser vi det generelle fald i karaktererne mere tydeligt. De elevgrupper der går i 9. klasse under de to første corona år ligger naturligvis markant højere end de andre. Vi ser dog en generel tendens til at snittet falder over hele linjen. De som gik i 8. klasse i 2022 scorer lavere end de som gik i 8. klasse i 2021, som scorer lavere end de der gik i 8. klasse i 2020, og elevgrupperne fordeler sig på samme måde i 9. og 10. klasse kun forstyrret af karaktermanipulation under corona. Der er således tale om en generel karakterdeflation som lader til at være startet omkring 2018. Den årgang der gik i 8. klasse før nedlukningnerne, fik allerede lavere karakterer end årgangen før. Ligeledes klarer den seneste årgang sig dårligere end alle de andre, selvom de kunne læse op i både 8., 9. og 10. klasse uden at blive forstyrret af nedlukninger. Hvis det skal give mening, skal vi til at forklare at man er endnu mere følsom overfor nedlukninger i 6. og 7. klasse end i udskolingen, samt at dette gælder særligt for pigerne, som jo falder mere i karakter end drengene, undtagen i engelsk, som på magisk vis er fuldstændigt upåvirket af corona. Noter i øvrigt at 10. klasse systematisk scorer lavere end 9. klasse fordi 10. klasse er et selekteret subset af 9. klasse. Kun omkring halvdelen af eleverne går fra 9.klasse videre til 10. klasse og det er generelt de som enten får at vide, eller selv synes at de “har brug for et år mere”. Noter også at den væsentlige forskel i karaktergivning mellem 8. og 9. klasse er accentueret her, da 8. klasses karakterer, som nævnt, ikke manipuleres i corona-år. Faktisk er forskellen på at være 8. og 9. klasser ret konsistent, nærmest præcis 0,5 karakterpoint:
Forskellen ændres kun under corona og falder så tilbage. Dette er yderligere indikation på, at elevgruppens gennemsnitlige faglige kompetence ikke ændrer sig på tværs af klasser. I de første to decimaler efter nullet er alle ændringer tilsyneladende på grund af uddannelsespolitiske tiltag.
En af grundene til at vi ved at der ikke er sket meget med elevernes evner er, som nævnt, at karakterdeflationen primært er drevet af at pigerne falder i karakter, undtagen i engelsk og fysik/kemi.
På tværs af fagene går pigerne i gennemsnit 0,1 karakterpoint længere tilbage end drengene. Dette er også en indikation på, at effekten i virkeligheden har med afviklingen af reformen fra 2014 at gøre. Ligesom man kan beregne corona-effekten (som jeg har kaldet beregningen i diagrammet ovenfor, selvom vi nu ved at det nok ikke har meget med corona at gøre), så kan man beregne reform effekten:
I gennemsnit gik pigerne 0,17 karakterpoint frem da reformen blev implementeret. Notér at idræt i sin nuværende form blev oprettet med reformen og derfor mangler vi data for årene før. Som man kan se på uddannelsesdebatten, så kan vi alle se logikken i at corona har gjort eleverne fagligt dårligere, men her har jeg vist at det ikke er tilfældet, eller at vi i hvert fald ikke kan se effekten på deres karakterersnit. Hvem vil stå på mål for at reformen i 2014 gjorde eleverne, og specifikt pigerne bedre?
Forklaringer
Som det fremgår af de diagrammer jeg nu har vist er der generelt på tværs af fag en stigning i kønsgabet der tilgodeser pigerne i 2014, og et fald der formodentligt er startet omkring 2018, men først ses tydeligt i 9. klasse i 2023 og 2024. Ikke alle fag falder, som man kan se, tilbage til niveauet før 2014. Dette kan hænge sammen med at elementer af reformen fra 2014 jo stadig findes.
Vi ved at stigningen og faldet i kønsgabet ikke skyldes kvaliteter ved elevpopulationerne, da de alle sker samme år, uafhængigt af den enkelte populations bevægelse igennem klasserne fra 8. til 10. klasse. Hertil kan vi udelukke faktorer som ville påvirke kønnene ligeligt i faglig formåen, som f.eks. øget socioøkonomisk ulighed, eller lignende. Dette kan i øvrigt, som vist, korroboreres af PISA scorerne hvor vi har tre år under reformen (2015, 2018 og 2022) hvor tendensen er at drengenes og pigernes resultater bliver mere lige.
Fordi udviklingen foregår på tværs af fag, så er det plausibelt at der er tale om faktorer der påvirker hver enkelt undervisers givning af standpunktskarakterer. Dog med det forbehold at ændringer i fag kan skabe variation i karakterudviklingen der forstyrrer billedet, som i engelsk i 9. klasse hvor faldet er tættere på en stagnation og hvor karaktergabet stiger.
Årsagen til denne generelle stigning og fald i karaktergabet mellem piger og drenge i udskolingen er derfor formodentlig en effekt af elementer i reformen af 2014, som påvirker måden, hvorpå den enkelte lærer giver karakterer på tværs af fag, og som udfases i senere år.
Jeg har i en anden artikel påpeget at der er en generel faglig forskel på piger og drenge på tværs af lande og derfor uddannelsessystemer, hvor piger generelt er bedre til at læse og skrive, mens drenge er en smule bedre til matematik (derfor kan vi også udelukke eventuelle forklaringsmodeller der har med patriarki at gøre, da det jo næppe ville være i patriarkiets interesse at øge kvinders forudsætninger for ideologikritik). Jeg har også påpeget, på grund af denne tilsyneladende robuste, faglige forskel, at stigning og fald i kønsforskelle i karakterer typisk er på grund af ændringer i prøver og fag, således at de accentuerer den allerede eksisterende forskel mere eller mindre (artikel 1, artikel 2). Piger og drenge ændrer sig altså ikke i faglighed i gennemsnit (uddannelse er trods alt fuldt implementeret i det her land), men måden hvorpå deres faglige forskelle kommer til udtryk ændrer sig.
Som forklaringsmodel på det her observerede fænomen kigger jeg derfor efter de elementer af reformen fra 2014, som plausibelt kunne accentuere den faglige kønsforskel mere i karaktergivningen på tværs af fag. Dvs. noget som alle undervisere, uanset fag skal gøre, som en del af reformen, der accentuerer pigernes faglige fordel. En alternativ forklaring er, at der ikke er tale om en effekt på tværs af fag, men at de faglige ændringer i hvert enkelt fag, i forbindelse med reformen, systematisk var til pigernes fordel. Det er muligt, og det kunne jo forklare hvorfor engelsk er en outlier. Den undersøgelse er imidlertid af en meget omfattende karakter og derfor kigger vi lige på overordnede reformelementer først.
I reformen er der en række overordnede elementer der vedrører alle aspekter af skolen. Man kan få en hurtig gennemgang i den artikel fra folkeskolen.dk jeg linkede i starten af denne artikel (den med Lars Qvortrup).
Af de elementer der lever op til de krav jeg har stillet her til en forklaring er der flere mulige forklaringsmodeller. I forbindelse med reformen blev mængden af pædagogisk personale på skolerne i høj grad højnet, som en slags kompensation for den meget tvivlsomme besparelse, det var at forhindre skoleudsættelse (https://sgnation.dk/application/files/4316/8292/4964/Skal_flere_born_skoleudsaettes_-_baggrundsnotat.pdf ).
Mængden af pædagogisk personale er øget, og kunne i princippet have en effekt på karaktergivning omend sådan en forklaring virker perifær. Hertil indgår de primært i indskolingen (https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf21/maj/210528-folkeskolens-udvikling-efter-reformen-en-vidensopsamling-om-folkeskolereformen.pdf s85).
En mere plausibel tese er, at de længere skoledage implementeret under reformen har en effekt på eleverne. Det virker dog ikke plausibelt, at effekten er så ulige mellem kønnene. Det burde være en “alt-andet-lige” situation, men måske er det ikke. Der er uanset en klar tendens til at afviklingen af reformen har manifesteret sig i kortere skoledage efter 2018:
Korrelationen ville være noget i stil med at for hver gang skoledagene bliver kortere så falder både piger og drenges karakterer, men pigers falder mere? Så alle bliver dårligere af kortere skoledage, men piger bliver endnu dårligere? Det lyder mærkeligt. Hvis det var tilfældet, ville der være tale om at drenge i det hele taget er mere robuste overfor den slags ændringer, fordi de i det hele taget ikke forbereder sig. Måske.
Et andet element i reformen der kan være en mulig forklaring er opkvalificeringen af undervisere, som i høj grad er blevet implementeret (https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf21/maj/210528-folkeskolens-udvikling-efter-reformen-en-vidensopsamling-om-folkeskolereformen.pdf s90). Hvis man bliver en bedre underviser, så giver man formodentlig mere informerede karakterer og hvis det er tilfældet så er det plausibelt at karaktergabet bliver mere synligt, fordi lærerne ved mere om hvad den enkelte elev kan og ikke kan. Dette kunne således accentuere de forskelle der i forvejen er imellem piger og drenge i forhold til faglig formåen. Men hvis dette er forklaringen, er lærerne så blevet dårligere i forbindelse med at reformen afvikles? Det lyder også mærkeligt.
Den forklaringsmodel jeg selv finder mest plausibel, omend evidensen er sparsom og også tvivlsom er den markant øgede implementering af Fælles Mål og mere specifikt anvendelsen af Fælles Mål som en tjekliste. Hvis en stor mængde af undervisere pludselig begynder at føre tjek med, hvorvidt de enkelte elever lever op til diverse Fælles Mål og lader dette influere deres karaktergivning, så vil det sandsynligvis være en fordel for pigerne. For pigerne klarer sig generelt bedre i de fleste fag, også før reformen. Var deres faglige formåen pludseligt yderligere udtrykt i registreringen af Fælles Mål, ja så ville dette måske accentuere de faglige forskelle. Det ville også passe med præcis hvornår pigernes karaktersnit begynder at falde. Først steg de i 2014 og så faldt de i 2018 og det er de år, kravene til Fælles Mål henholdsvis skærpes og lempes.
Af loven i 2014 (reformen) lød det således med hensyn til evaluering:
“§ 13. Eleverne og forældrene, jf. § 54, skal regelmæssigt underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3.
Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til kompetencemål, færdigheds- og vidensmål og opmærksomhedspunkter, jf. § 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. § 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1.” (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/665)
Med andre ord er de mange færdigheds- og vidensmål og opmærksomhedspunkter bindende.
Først ved årsskiftet i 2017 (dvs. evt. effekter i 2018) ændres formuleringen til dette:
“§ 13. Eleverne og forældrene, jf. § 54, skal regelmæssigt underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3.
Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til kompetencemål og opmærksomhedspunkter, jf. § 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. § 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1.” (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1510)
Nu er det kun de overordnede kompetencemål og opmærksomhedspunkter der er bindende
Udviklingen passer dog ikke med udviklingen i graden hvormed undervisere rapporterer at de anvender Fælles Mål i undervisning, forstået som at de omdanner det givne fags mål til læringsmål i de enkelte moduler og bruger læringsmålene som tjekliste til løbende at evaluere elevernes fremskridt.
Det største fald i implementering af Fælles Mål i udskolingen er i 2018, første år hvor den juridiske lempelse gælder. Men karaktergabet falder ikke i takt med rapporteringen i diagrammet, så der er ikke en åbenlys korrelation.
Der er altså ikke nogle virkelig gode forklaringer at finde i de overordnede reformelementer. Jeg kan således blive nødt til at kigge igennem alle fagændringerne…
Kommentarer
Send en kommentar