Uddannelsespolitikkens effekter på karakterinflation

 Uddannelsespolitikkens effekter på karakterinflation

Her giver jeg nogle få eksempler på fund fra mit arbejde med at vise hvordan udsving i karakterinflation og karaktergabet i grundskolen, primært forklares af uddannelsespolitiske tiltag og herunder, specifikke ændringer i prøver og fag.

En af de ting i landet der bedst korrelerer med udviklingen i 9. klasses karakterer i folkeskolens prøver er kontorchef for Skolestyrelsen (senere Kvalitet- og Tilsynsstyrelsen) Tine Baks udtalelser i fagbladet Folkeskolen.

Således ser vi f.eks. i 2009 og 2010 en voldsom vækst i karaktersnit ved biologiprøven i 9. klasses afgangsprøver:

Med Tine Baks hjælp kan vi spore os ind på et par forklaringer. Om 2009 prøverne forlyder det at hackergruppen Hacklab før prøverne udgav en pressemeddelelse om hvordan man til årets multiple-choice spørgsmål i biologi kunne få mere end 80% rigtige grundet en fejl i prøven (“Trussel om hacking ved biologiprøven” 22. maj 2009 Folkeskolen Side 14 (Artikel) ,Pernille Aisinger | Pai@Dlf.Org... 306 ord Id: e186ce6f). Tine Bak forsikrer os om at ingen snyder og at de som snyder vil blive taget. Både drenge og pigers prøvekarakterer i biologi det år hopper næsten et karakterpoint. En stor afvigelse fra prøvekaraktererne selv og også relativt til standpunktskaraktererne. 

Året efter hopper prøvekaraktererne næsten 2 karakterpoint. Tine Baks forklaring til Folkeskolen er at der laves forsøg med prøven, hvad der også gøres i perioden og at den derfor varierer i sværhedsgrad sammen med andre prøver i øvrigt. Jeg vil til dette tilføje en lidt beskidt gisning, som jeg ikke har kunnet bekræfte. Givet mit kendskab til offentlig IT i Danmark, som er begrænset, men måske lidt større end andres fordi jeg jo tit inddrager eksempler i min undervisning (Informatik), kan jeg hurtigt komme til at tænke, udover Tine Baks forklaring, at IT-fejlen fra året før, måske ikke blev rettet. Det hop, vi ser på diagrammet er et enormt hop. I samme periode er man også i gang med at udvikle prøver til faget geografi. Der er et hop samme år, med samme begrundelse som Tine Bak giver, men det er ikke i nærheden af den størrelsesorden som hoppet i biologi:

Hoppene i geografi og biologi er tilsammen så store at vi ser et generelt hop i snittet på tværs af obligatoriske prøver det år 

Tine Baks udtalelser kan i visse tilfælde også være omvendt korreleret med karakterudviklingen. I 2009 laver 3000 elever en gruppe på Facebook, hvor de klager over at teksten til årets læseprøve var for svær. 2600 elever skriver under på en underskriftindsamling med samme budskab. 

“Hos Skolestyrelsen, fortæller kontorchef Tine Bak, at der ikke er nogen indikationer på at prøven skulle være sværere i år.” (“Elever: Afgangsprøven var for svær”

 5. maj 2009 Jv.dk (JydskeVestkysten) 244 ord Id: e181cf49)

Karakterudviklingen for læsning ved afgangsprøverne ser således ud:

Karaktersnittet i læsning i 2009 falder for omkring 60.000 elever. 

Nu har vi nogle indikationer på at uddannelsespolitikken og herunder udviklingen af prøver påvirker de karaktersnit vi ser i grundskolen. Både med hensyn til eventuel karakterinflation eller forandringer i karaktergabet mellem drenge og piger. Noter i den sammenhæng, på de viste diagrammer, hvordan standpunktskaraktererne, der, som jeg har vist i en anden artikel, ikke viser nogen udvikling i karaktergabet generelt, faktisk viser et øget karaktergab når vi kigger på biologi og geografi specifikt. Denne forøgelse i karaktergabet mellem drenge og piger, som jo må skyldes ændringer i faget, da den ikke passer med udviklingen i prøvekaraktererne, viser sig omkring tiden for grundskolereformen. Som jeg også har dokumenteret i den førnævnte “anden artikel”, så er de faglige forskelle på drenge og piger velkendte. Derfor må vores umiddelbare teori om forøgelse af karaktergabet i standpunktskarakterer i specifikke fag, have at gøre med accentueringer af de allerede eksisterende forskelle. Stigningen i biologi og geografi hænger derfor sandsynligvis sammen med ændringer af de fag, i forbindelse med reformen, som mindsker drenges faglige fordele til fordel for pigerne. Det kan eksempelvis være et øget fokus på skriftlighed eller læsning.