Kilden til karakterinflation i grundskolen og ungdomsuddannelserne
(Denne artikel er en del af tre artikler hvor jeg gennemgår karakterinflation ud fra data fra uddannelsesstatistik.dk)
For nylig er ideen om karakterinflation blevet hevet frem i forbindelse med regeringens forslag om nye, højere karakterkrav til gymnasiet.
Først og fremmest: Hvad er karakterinflation?
Karakterinflation er når karaktererne stiger, uden at vi nødvendigvis kan forklare det med at eleverne bliver bedre. Det er i den sammenhæng også den første hypotese, som alle lader til at forkaste. Der er ingen i det her land som tror på at ungdommen er blevet bedre til noget som helst! Jeg er selv gymnasielærer og kan i den sammenhæng også høre på gangene, at en mere prevalent teori er at de unge endda er blevet dummere, men den fortælling har man hørt i flere tusinde år efterhånden. Der er dog ikke meget evidens for den.
Evidensen for at de unge ikke er blevet klogere er at PISA resultaterne er mere eller mindre uændret (dem kan man selv tjekke). Hvis drenge og piger var blevet generelt fagligt dygtigere, så ville vi se det på PISA resultaterne. I stedet ser vi blot karaktererne i grundskolen og på ungdomsuddannelserne stige.
Her er karakterinflationen for alle elever i 9. ved de bundne og obligatoriske prøver, samt alle ungdomsuddannelser (2-årig STX, 2-årig HHX, STX, HHX, HTX, HF, HF-e, EUX-merkantil, EUX, GIF).
Ungdomsuddannelserne stiger med ca. 0,5 karakterpoint over perioden, imens grundskolen stiger ca. 0,75 karakterpoint, hvis man ser bort fra den mærkværdigt lave præstation i de obligatoriske prøver i 2007 (første år med den nye skala). De obligatoriske prøver er i den sammenhæng de bundne prøver plus udtræk af 2 fag som ikke indgår i de bundne prøver til 9. klasses afgangseksamen. Derfor holder jeg mig som udgangspunkt til de bundne prøver, for de er altid de samme og derfor mere pålidelige hvad angår effekter af eventuelle trends.
Uddannelserne stiger, som det fremgår af diagrammet til at approksimere det snit vi forventer med den nye skala, 7-trins skalaen (EVA kommentar). De stiger således fra at ligge under gennemsnittet på den gamle 13-skala, omkring 6,5 (ca. 8 på gammel skala), til at ligge omkring gennemsnittet for den nye skala på 7. Det skyldes to ting, for det første at karaktererne jo klumpes i færre kategorier, og mere specifikt at karakteren 13 var en sjældenhed. For det andet at undervisere skulle vende sig til at topkarakteren 12 ikke skulle være en sjældenhed på samme måde og i det hele taget skulle instrueres i at bruge den nye skala. Her er nogle sigende citater fra fagbladet Folkeskolen:
"Den nye karakterskala kan ikke sammenlignes karakter for karakter med 13-skalaen. Derfor skal læreren jævnligt minde sig selv om, at den gamle skala skal smides helt væk. Men det er bare ikke helt nemt. Indførelsen af syvtrinsskalaen er godt i gang. Væk er den gamle 13-skala, og overgangen til de nye karakterer kræver en omstilling, der godt kan tage tid."
("Den gamle skala rumsterer i baghovedet". 2. november 2007 Folkeskolen Side 14 (Artikel) Charlotte Mærsk, ,Plank | Folkeskolen@Dlf.Org... 1110 ord Id: e0bd3e64 (Infomedia))
"Over hele landet har man travlt med at sætte sig ind i, hvordan der skal gives karakterer efter den nye syvtrinsskala. »I skal foretage en objektiv vurdering«. Det er en ofte gentaget sætning på de informationsmøder, som Undervisningsministeriet holder landet over om det nye karaktersystem, der i flæng kaldes 12-skalaen eller syvtrinsskalaen."
(»Skal vi give 10 eller 7?«. 28. september 2007 Folkeskolen Side 20 (Artikel) ,Jan Kaare | Folkeskolen@Dlf.Org... 1035 ord Id: e0b72112 (Infomedia))
Alle institutioner ligger under gennemsnittet i de år vi har data for før den nye skala. Indenfor ungdomsuddannelserne er det kun STX der lige nærmer sig gennemsnittet engang imellem. Selvom 7-skalaen officielt er implementeret i 2007, så tæller dette år med som et 13-skala år:
Med hensyn til før viste diagram så stiger grundskolens snit også fra at ligge under gennemsnittet for den gamle skala, til at ligge lige over gennemsnittet for den nye skala indtil 2015 hvor der sker et større hop. Prøverne i 2015 er første år med karakterkravet på 4 til gymnasiet.
Kigger man lidt efter, kan man se, at inflationen faktisk stopper efter hoppet i 2015. Det der forvirrer stagnationen er årene 2020 til 2022 med ekstrahøje karakterer, dvs. Corona-årene. De år blev prøvekarakterer erstattet med standpunktskarakterer og der blev i øvrigt indført ad hoc regler om hvorvidt man måtte sænke en standpunktskarakter efter hjemsendelse, hvorfor snittet blev højere. 2023 viser dog et fald tilbage til niveau, som forventeligt (forhåbentligt) fortsætter i 2024.
Når ungdomsuddannelserne ikke falder helt tilbage til før Corona, skyldes det en ret heftig omfordeling af elever fra grundskolen som jeg gennemgår i næste artikel.
Med den nye 7-skala forventer vi at 10% af karaktererne er 12-taller og at 25% af karaktererne er 10-taller. Det er ikke min opfattelse at 35% af karaktererne givet med 13-skalaen var 13, 11 og 10-taller. Jeg har desværre endnu ikke kunnet skaffe karakterer fra institutionerne med13-skala, men i de oversatte snit fra uddannelsesstatistik.dk kan vi, som nævnt, se at de fleste ligger under midten før 2007. Man kan få prøvekarakterer tilbage til 2002, men de er uvægtede. Her har vi dog muligheden for at se hvor mange elever ved prøverne i 9. klasse før den nye skala der fik "10 eller derover i snit":
.png)
På den nye skala forventer vi som sagt at 35% af eleverne får 10 og 12. På diagrammet kan vi se at omkring 18% af eleverne får "10 eller derover" i snit før den nye skala implementeres.
Uddannelsesstatistik.dk mangler generelt vægtede karakterer fra før 2008 (det første år hvor flertallet ved ungdomsuddannelserne, som vist, gik til eksamen med 7-skalaen), men vi har nogle få år før. Ungdomsuddannelsernes gennemsnit går tilbage til 2005:
Der er generelt noget variation i gennemsnittene, også før 2008, men vi får en indikation på at der ikke var den store stigning i gang før efter 2008 (linjerne ser meget vilde ud, men hvis man kigger på tallene er det rimelig roligt). Samtidig ligner det at der heller ikke kommer den store stigning i 2009. Tesen er da også at underviserne skal tilvendes til at bruges skalaen og derfor ser vi ikke nødvendigvis stigninger lige med det samme. I den EVA-kommentar jeg refererede til tidligere er bekymringen at karaktersnittet stikker af på de videregående uddannelser og at det har at gøre med at man har været dårligere til at kvalitetssikre applikationen af den nye karakterskala der, end i grundskolen og gymnasiet.
For grundskolen kan vi ikke få vægtede prøvekarakterer fra før 2007, men vi kan få standpunkt tilbage til 2002:
Standpunktskarakterer ligger generelt lavere end prøvekarakterer. Den almindelige forklaring er at elever “tager sig sammen” når de skal til prøve.
På diagrammet lader billedet til at være noget klarere. Stigningen starter i 2007 (hvor skalaen også blev fuldt implementeret i grundskolen modsat ungdomsuddannelserne) og der sker ikke rigtig noget før det og man ligger under gennemsnit, hvilket igen viser at det var tendensen med 13-skalaen. Man kan dog undres over en forlænget stagnationsperiode hos 10. Klasse. En del af forklaringen er at der er en selektionsforskel på dem som vælger at gå til ungdomsuddannelse direkte fra 9. klasse og dem som vælger 10. klasse i stedet. Fordommen er at 10. klasse er et “modningsår”. Deres snit er, som det ses, også lavere end 9.klasses. 10. klasse er således et udsnit af de 9. klassere som tilsammen scorede lavere til 9.klasses afgangseksamen.
Fordi 13-skalaen ikke i praksis var normaliseret (man brugte ikke topkarakteren nok) og at institutionerne derfor typisk lå under gennemsnittet og fordi der ikke rigtig skete andet i 2007 rent uddannelsespolitisk der påvirkede både grundskolen og ungdomsuddannelserne er vores bedste bud på kilden til karakterinflationen altså introduktionen af den nye karakterskala, samt, hvad angår grundskolen, introduktionen af karakterkravet på 4 i 2014 (men som først var i effekt ved prøverne i 2015), hvilket vi tager som forklaring på at karakterinflationen i grundskolen i 2015 overstiger forventningen og lander på mere end 7 i gennemsnit i prøvekaraktererne som vist i første diagram.
Det er plausibelt at karakterkravet på 4 for at komme på gymnasiet ikke påvirker standpunktskaraktererne, da de gives individuelt af undervisere i løbet af året. Det tidspunkt hvor det bliver evident om en elev kommer til at få et tilstrækkeligt snit er til afgangsprøverne. Her forventer vi i øvrigt at det specifikt vil være de mundtlige afgangsprøver, da der her er en eksaminator og censor der taler sammen og har sat sig ind i elevens situation. Vi kan da også se, når vi kigger på de bundne prøver for 9. klasse efter fagdisciplin, at karaktergennemsnittet for de mundtlige prøver stiger voldsomt, imens snittet for de skriftlige er nærmest uændret. Det giver mening fordi skriftlige prøver rettes alene.
På diagrammet kan vi, for de mundtlige snit, se hoppet og omtalte stagnation i 2015 for de mundtlige præstationer. Det er dog forstyrrende for hypotesen, at vi også har ligeså markante hop andre år, dog ikke med efterfølgende stagnation.
Det var den grundlæggende introduktion til karakterinflation i Danmark og den primære kilde til inflationen. Der kan være mange andre indflydelser på variationer i karaktersnit, men overordnet set lader den nye karakterskala til at være et godt bud.
Et par alternative hypoteser om karakterinflation generelt:
Uddannelsespolitiske ændringer som grundskolereformen i 2014 og løbende ændringer i folkeskoleloven.
Evt. ændringer i sammensætningen af lærekollegiet, fyringer og ansættelser, eller generationer der går på pension.
Andre lande oplever også karakterinflation:
https://en.wikipedia.org/wiki/Grade_inflation
Også i skak-verdenen er der muligvis inflation i vurderingssystemet: https://en.chessbase.com/post/the-elo-ratings-inflation-or-deflation
Kommentarer
Send en kommentar