Karakterinflation ved ungdomsuddannelserne

(Denne artikel er en del af tre artikler hvor jeg gennemgår karakterinflation ud fra data fra uddannelsesstatistik.dk)

Jeg har givet en introduktion til karakterinflation generelt, hvori jeg vurderer at det bedste bud på en hovedårsag er implementeringen af den nye karakterskala i 2007. Det kan forklare en del af karakterinflationen i både grundskolen og ved ungdomsuddannelserne. En særlig problemstilling ved ungdomsuddannelserne er imidlertid, at karakterinflationen lader til ikke at stagnerer som i grundskolen. Årsagen til dette er der et rimeligt konkret svar på: Omfordeling.

Hvorfor fortsætter inflationen ved ungdomsuddannelserne?

Som beskrevet andet steds så lader karakterinflationen til at stagnere i grundskolen fra 2015, med undtagelse af Corona-perioden.

Udover den forventelige stigning, sandsynligvis skabt af justering til den nye karakterskala, ser vi at antallet af elever der i grundskolen fik under 7 i snit i langt højere grad end tidligere fordeles væk fra STX, HHX og HTX over til HF, HF-enkeltfag og EUX-merkantil. Vi kan se fordelingen ved at kigge på dimittender fra ungdomsuddannelsernes karaktersnit fra de bundne prøver ved 9.klasses afgangseksamen. Dataene fra uddannelsesstatistik.dk er altså fra dimittender der dimitterede de, i diagrammet viste år, men deres karaktersnit er ikke det de dimitterede med, men, som sagt, deres snit fra 9. klasses afgangsprøve. Det giver os mulighed for at se hvor de dygtige elever tog hen og færdiggjorde en ungdomsuddannelse. Det giver os ikke mulighed for at se snittet for alle der søgte ind og faldt fra igen. Kun karaktersnittet for de elever, med en 9.klasses afgangseksamen, som rent faktisk færdiggjorde en ungdomsuddannelse. Nu er der nogle læsere som tænker at karaktersnittene jo bare stiger fordi der er generel karakterinflation. Det kommer jeg tilbage til, men generelt er omfordelingen meget stejlere end karakterinflationen foreskriver.

Mængden af elever med over syv i snit fra 9. Klasse (bundne prøver) stiger på STX, HHX og HTX i sådan en grad, at det øger karaktersnittene på disse uddannelser.

Notér at 100% af elevgruppen ikke er repræsenteret på diagrammet, da jeg har udeladt de mindste ungdomsuddannelser (2-årig hhx, 2-årig stx, GIF og EUX). Notér også at 2010 er en outlier fordi rapporteringen af dimittendernes grundskolekarakterer ikke var ordentligt implementeret det år.

Særligt omfordelingen af elever der får under 7 i snit til HF og EUX-merkantil er så markant, at man ikke engang kan se karakterinflationen på de uddannelser:

Som det fremgår ligger HF og EUX-merkantil vandret, imens særligt HHX og HTX vokser henholdsvist hurtigere og mere markant end hvad vi kan forvente med implementeringen af den nye karakterskala alene. 

Det er væsentligt at overveje udviklingen i forhold til ny og gammel skala. Som man kan se starter STX med at være omkring skalaens midte før implementeringen af den nye skala (alle tal er selvfølgelig oversat til ny skala i diagrammet). Dette imens alle de andre ungdomsuddannelser og folkeskolen lå under gennemsnittet før den nye skala blev implementeret (fordi den gamle skala, med sit 13-tal var mere skæv). STX var altså altid allerede i høj grad de bedste elever fra folkeskolen. STX vokser i den sammenhæng til at ligge omkring 0,4 karakterpoint over gennemsnittet efter den nye skala blev implementeret. Det er svært at sige om de så er blevet meget bedre end de var i forvejen, men det kræver en del at flytte karaktersnittet på STX. STX er den absolut største ungdomsuddannelse, med omkring 25000 elever (2023), over dobbelt så mange som HHX, omtrent 4 gange så mange elever som på HF og 5 gange så mange som HTX. Faktorer der påvirker elevers gennemsnit vil være sværere at se, alene fordi populationen er så stor. I en population på ti personer kan én person med et tolvtal flytte hele gennemsnittet. I en population med 25000 skal der flere til. 

I perioden vokser HTX fra at ligge et halvt karakterpoint under gennemsnittet til at ligge næsten et helt karakterpoint over. Dette passer med at HTX også har den mindste population (af de her udvalgte største ungdomsuddannelser) og oplever de mest markante ændringer i fordelingen af elever med hensyn til karaktersnit. HHX oplever også en markant ændring i fordelingen af elever, og snittet vokser fra at ligge et helt point under gennemsnittet, til at ligge 0,1 point over.

Tabellen viser den procentmæssige stigning i karaktergennemsnit. Beregningen er lavet ved at dividere de sidste fire år af perioden (med corona (2020-2023) og uden corona (2017-2019 + 2023)) med de første fire år efter 2007 og derefter gange med 100 for at få den fulde procent og trække 100 fra for at få procentstigningen. Som man kan se stiger HF ikke. Dette er interessant fordi HF også har fået flere elever med et grundskole snit over 7 i perioden, men af de elever de får ind med et snit over 7 er det kun en fjerdedel som har et snit over 9. Til sammenligning er det på STX omkring halvdelen. De elever som HF får ind der har et snit over 7 har altså ofte ikke et snit der ligger meget over syv og trækker særlig meget i institutionens samlede karaktersnit. Hertil skal man huske at det vi kigger på er karakterer fra afgangsprøven i 9. klasse fra dimittender fra de nævnte ungdomsuddannelser. Der er altså 3-4 år imellem karakterersnittene fra afgangsprøven og karaktersnittene fra ungdomsuddannelserne, så der er ingen grund til at antage en 1-1 korrelation. Sådan en korrelation ville betyde, at eleverne ikke ændrer sig og dermed ikke lærer noget ved at tage en ungdomsuddannelse, og at ungdomsuddannelser ikke er sværere end grundskolen osv.. Korrelationsspørgsmålet håndterer jeg længere nede.

Usikkerhed

Vi kan ikke lave en én til én beregning og sige at hver elev med et grundskolesnit over syv der kommer ind på HHX tilføjer så og så meget til snittet tre år senere. For det første er det en helt anden uddannelse og for det andet også en sværere uddannelse end grundskolen, som de andre ungdomsuddannelser, og for det tredje kan der ske mange ting på tre til fire år. Vi kan bare sige at der er en forøgelse af snittet som overstiger vores forventninger til karakterinflationen og det passer med måden som elever med forskellige karaktersnit fordeles på.

Men er det ikke bare på grund af karakterinflationen at der i det hele taget er flere 9. klassere med et snit over 7?

Som sagt stagnerer karakterinflationen fra 2015 i grundskolen, med undtagelse af Corona-årene og det kan man selvfølgelig også se på fordelingen af elever efter karaktersnit:

Denne fordeling er for andelen af elever der tog 9.klasses afgangsprøve (bundne prøver) de givne år. Den bliver skæv af karakterinflation, men ikke lige så skæv som fordelingerne på de forskellige ungdomsuddannelser. Grundskolen ender med en fordeling på ca. 60/40 med karaktersnit henholdsvis over og under 7. HHX er tættere på en 70/30 fordeling. Dvs. mere end hvad der kan forklares med inflation på grund af den nye karakterskala. Det kan forklares med udvælgelse.

HHX

Her er omfordelingen ved HHX:

Rapporteringen er som sagt grænsende til ubrugelig i 2010 med omkring 4400 uoplyste karaktersnit fra HHX og næsten 20.000 på tværs af ungdomsuddannelser. Den bliver bedre løbende med 860 manglende karaktersnit (unikke personer) af 7258 ved HHX i 2011 og 130 af 9211 i 2023. På det tidligere diagram med ungdomsuddannelsernes karaktersnit kan man se at HHX approksimerer karakterskalaens gennemsnit, men man kan også se at de startede lavere end alle andre ungdomsuddannelser og at inflationen tilsyneladende ikke aftager i 2023. Hvis omfordelingen fortsætter på HHX, så fortsætter karakterinflationen også.

Her kan man se det fulde antal (med ovennævnte mangler særligt i 2010) dimittender fordelt i grundskolekaraktergennemsnits-intervaller ved HHX. Den linje der vokser allermest er antallet af dimittender med grundskolekaraktersnit på 10 og derover. Generelt kan man se at alle intervalkategorier under 7 falder, imens de som er over 7 stiger. 

HTX

HTX’s voldsomme vækst i karaktersnit kan forklares med en halvering af andelen af elever med under 7 i snit fra grundskolen. Havende en meget stor grad af tiltagende omfordeling, samtidig med et relativt lille antal elever (ca. 3900 i 2023) er det således ikke mærkeligt at HTX ender med et snit der ligger næsten et helt karakterpoint over karakterskalaens midtpunkt. De elever de får ind med et grundskoletnit over 7 er i høj grad også elever med snit over 10, og på grund af den relativt lille population skal der ikke mange elever til at flytte snittet. 

Mængden af elever med grundskolesnit på over 10 stikker simpelthen af ved HTX.

STX

Med sine omkring 25000 elever er STXs gennemsnit mere moderat end HTXs, selvom fordelingsgraden generelt er større. I den sammenhæng var STX også i forvejen den ungdomsuddannelse med flest elever der kommer fra grundskolen med over 10 i snit. Og mængden er kun vokset, imens alle andre intervaller er nogenlunde stabile. 

HF

Til sammenligning er her HF, hvor vi jo ikke kan se nogen reel karakterinflation som produkt af den nye karakterskala:

HF’s snit svinger, som tidligere diagram viste, omkring 6 i karaktersnit hele perioden. De ender med en fordeling tilsvarende folkeskolens fordeling, men med omvendt fortegn 40/60 til de elever med et snit under 7. HF nyder altså intet af karakterinflationen (på overfladen). Men hvordan kan det være, at når der nu både er karakterinflation og faktisk også flere elever med et snit over 7, at HFs snit ikke vækster? En del af forklaringen er, som nævnt, støj fordi der er 3-4 år imellem de karaktersnit vi sammenligner. Hertil er det også muligt at karakterkravet på 4 til gymnasiet, som blev implementeret i 2015, har gjort at nogle elever bliver overvurderet til de mundtlige afgangsprøver i grundskolen. De som bliver overvurderet, vil være de som ligger lige under 4 i snit og derfor kan “reddes” af en mundtlig eksamen. Det vil derfor også i højere grad være de elever der kommer ind på HF. Derfor er det muligt at forskellen på hvor godt de klarede sig i 9. klasse og hvor godt de klarer sig til eksamen på HF er større end hvad vi ser ved de andre ungdomsuddannelser fordi de i højere grad bliver overvurderet. Det er en teori. En anden forklaring er bevægelserne imellem interval-kategorierne:

Her kan vi se at imens antallet af elever med over 10 i snit fra grundskolen stiger, så stiger mængden af elever med snit nærmere midten af skalaen mere. 

Korrelationerne

Nu har jeg vist en masse diagrammer uden de store beregninger. Det er svært at lave en korrelationsberegning på den samlede fordeling. Man kan f.eks. have en situation, som på HF, hvor det samlede gennemsnit står mere eller mindre stille, men alle interval kategorierne bevæger sig i forskellige retninger. Generelt er de stærkeste korrelationer mellem de ungdomsuddannelser hvor snittet stiger og så mængden af dimittender på den givne uddannelse, der fik 10 eller derover i 9. klasse afgangsprøve.

Tabellen viser korrelationerne imellem de forskellige intervalkategorier og ungdomsuddannelsernes samlede karaktersnit. En korrelation er kort sagt en beregning hvor vi ser hvor ens to serier af tal (linjer) er. Det kan være lettest at forstå med et visuelt eksempel. Her er vores bedste korrelation for ungdomsuddannelserne, dvs. elever ved HHX der fik over 10 i 9. klasse (bundne prøver) hænger godt sammen med HHX’s generelle karaktersnit:

På X-aksen ser vi antallet af elever i karakterintervallet “10 eller derover” (bundne prøver fra 9.) og på y-aksen ser vi karaktersnittet fra HTX. En perfekt korrelation ville være på 1 og det ville være en helt lige linje, og betyde at de to datasæt udvikler sig fuldstændigt i takt med hinanden. 0,94 som vist her betyder, som man kan se på prikkerne, at der er noget variation fra den perfekte linje, men at når der er et fald i antallet af elever der fik over 10 i 9. klasse, så er der også et lignende fald i karaktersnittet det år de dimitterede fra HTX.

I yderste højre side af før viste tabel er korrelationerne mellem grundskolens generelle karaktersnit ved de bundne prøver i 9. Klasse og elevernes fordeling i karakterintervallerne samme år. Som man kan se er det en harmoni af matematisk præcision. Alle intervallerne under syv skrumper i takt med at karaktersnittet stiger, imens intervallet omkring syv står næsten stille og alle intervaller over 7 stiger i takt med snittet. Det er den slags præcision vi gerne vil se ved ungdomsuddannelserne, men det gør vi ikke, nok mest fordi at der som sagt er 3-4 år imellem de karaktersnit vi sammenligner. Hertil kan man se at HF er helt ad helvede til. Ingenting korrellerer i interessant grad, fordi karaktersnittet står stille og intervallerne bevæger sig som vist på tidligere diagram. Vi kan dog se at bunden af karakterintervallerne korrelerer bedst, og det indikerer jo at det er bunden af karakterskalaen der bestemmer på HF.