Ingen åbenlys effekt af corona på eftertiden

Jeg har udregnet det jeg kalder corona-effekten af en række fag og prøver i grundskolen. Målet er meget simpelt, måske for simpelt. Jeg tager gennemsnittet af karaktererne fra 2023 og 2024 og trækker det fra gennemsnittet fra 2018 og 2019. Dvs. jeg udelader corona-årene (2020-22), hvor karaktererne blev manipuleret på diverse måder på grund af problemer med at gennemføre prøver. Vi ved at corona, dvs. nedlukningerne, havde en negativ effekt på faglig formåen, de år hvor de foregik, det kan vi se på bl.a. PISA-scorer. Vi kan dog ikke, af førnævnte årsager se det på karakterer fra afgangsprøver eller standpunktskarakterer i 9.klasse, eller på karakterer fra gymnasierne. 

Den tese jeg tester her er altså ikke om nedlukning havde effekt på faglighed selve årene for nedlukning, men om der er et efterslæb. Dvs. er de elever som først tager afgangsprøven i 2023 og 2024, påvirkede af corona?

Når man kigger på karakterudviklingen generelt, lader svaret til at være “ja”. Folkeskolen.dk viste fornylig en artikel med en tabel, hvor man kunne se at eleverne nu scorer lavere end i 2019. 

Kigger man nærmere de enkelte fag viser det sig imidlertid at corona-efterslæbs-hypotesen, samt alle hypoteser om generelle effekter, ikke holder. Her er mit effektmål:

Ideen om et corona-efterslæb er ideen om at hvis kvaliteten af undervisning sænkes i et fag i en længere periode, årene før man tager afgangseksamen, så vil man få et dårligere karaktersnit, da man jo har fået dårligere undervisning. 

Af tabellen fremgår det, at vi med sådan en forklaringsmodel nu er tvunget til også at skulle forklare hvorfor piger bliver bedre i standpunkt til engelsk af at være hjemsendt, end drenge? Ligeledes kan man spørge hvorfor nedlukningerne kun rammer pigernes faglige niveau i standpunkt i historie, matematik, geografi, fysik/kemi, idræt og samfundsfag? Med hensyn til afgangsprøverne må man også spørge hvorfor både drenge og piger blev markant bedre til biologi, geografi og fysik/kemi af at være hjemsendt? Begge grupper blev dårligere til matematik i prøverne, men pigerne blev markant dårligere?

Skal vi så have en ekstra hypotese om at piger rammes hårdere og i længere tid af nedlukninger end drenge? Eller foregår der måske andre ting? Som jeg har vist i en anden artikel har særligt prøvekarakterer en tendens til at sige mere om udviklingen i prøverne, end om udviklingen i elevernes niveau. Med hensyn til naturfagenes forhøjede prøvekarakterer kan vi da også hurtigt finde at alle prøverne i de fag blev ændret i 2019. Der var flere forskellige ændringer, men en af de mere markante var at eleverne nu har mere tid pr. opgave. Det er min tese at vi ved nærmere kig vil finde lignende faktorer på spil i alle de ændringer vi ser i karaktererne. 

I førnævnte artikel fra Folkeskolen.dk er der en bekymring for faldet i delprøverne i matematik og dansk. Her er corona-effekten (som nok ikke er en corona-effekt):

I artiklen fra Folkeskolen.dk forsøges faldet forklaret med meget overordnede forklaringer så som at gruppen af elever er de første der kun har gået i skole efter reformen i 2014. En teori der ikke giver mening hvis man tænker over det, fordi den indebærer at de som gik ud året før var bedre til matematik og dansk, fordi de gik i 1. klasse før reformen. Var effekten af en enkelt klasse så stor over så mange år, ville vi se en helt og aldeles horribel udvikling i de nævnte fag som fulgte mængden af år eleverne havde gået i skole under reformen. 

Andre forklaringer såsom den moderne klassiker “det var sociale medier”, eller det har med stress og motivation at gøre, kan vi ligeledes udelukke når vi kigger på tallene. Hvilken generel faktor ville resultere i forværring af læsning og retsskrivning, men forbedring i skriftlighed? Hvorfor bliver pigerne så meget dårligere til de skriftlige matematisk prøver end drengene, af en effekt der skulle påvirke begge grupper? Hvorfor bliver ingen dårligere til mundtlig dansk eller matematik? Drengene bliver endda bedre til mundtlig matematik. 

Hvis corona eller lignende generelle indflydelser har haft en effekt på vores 9.klassere i nyere tid, så er effekterne blevet fuldstændigt obfuskeret af ændringer i prøver og fag. 

Med hensyn til de som nu vil tænke på de mange artikler fra Folkeskolen.dk om et generelt fald i faglighed set i PISA-resultaterne må jeg minde om at det generelle faglige fald heller ikke findes. 

De danske 15-åriges PISA-scorer i matematik hoppede fra 500 point i 2012 (503 i 2009) til 511 i 2015. De eneste lande, der hoppede højere end os det år, var Colombia, Norge og Sverige. Altså et urealistisk hop i forhold til alle andre. Et hop som kalder på regression til medianen. Således faldt de også igen til 509 i 2018, hvilket er normal variation. De grimme nyheder kommer fra det herrens corona år 2022, hvor vi faldt til 489. Men der var kun to lande i verden (af de 37 som er med i PISA) som ikke faldt det år, og det var Korea og Japan. Der er masser af lande som faldt mere end os, og det er lande vi sammenligner os med som Norge der faldt 32 point ned til 468. Ideen om at denne udvikling skyldes et generelt fald i evne hos eleverne, som har med kvaliteten af vores uddannelser at gøre og ikke bare kvaliteten for én aldersgruppe i et nedlukningsår er ganske enkelt søgt (læg mærke til ordlyden, effekten er forventelig under nedlukning, men ideen om et efterslæb året efter er ikke bekræftet). I læsning stiger vi alle år frem til 2018 og falder selvfølgelig også i 2022. Der er ganske enkelt ingen trend at se, som ikke kan forklares af nedlukningernes effekt i lige præcis året for testen. En effekt vi ikke kan se i prøvekarakterer fra 9. klasse af de nævnte årsager (karaktermanipulation). Og vi kan heller ikke se den med hensyn til et efterslæb. Enten fordi den ikke findes, eller fordi vi konstant ændrer prøverne og, som under corona, ændrer opgørelsen af karaktererne (som gudskelov også påpeges i artiklen fra Folkeskolen.dk).