Den perfekte afgangsprøve til 9.klasse

Den 29. August kom Rådet for Børns Læring (nedsat af UVM) med deres anbefalinger til, blandt andet, hvordan man kunne skære i 9. klasses afgangsprøver. For der er mange af dem og de er dyre. Det officielle argument for at beskære er dog at lette “prøvetrykket”, et begreb som føles intuitivt, men som ikke har skyggen af evidens på sig. 

Uanset kan vi jo med data fra dansk uddannelsesstatistik forestille os, hvad den nye prøvekonstellation vil gøre ved karaktergabet mellem piger og drenge i 9. Klasse, som jeg har dækket i en anden artikel. 

Forslaget fra Rådet for Børns Læring er, at man kun skal have prøver i to fag, dansk og matematik, en skriftlig og en mundtlig. 

Forbliver prøverne i øvrigt uændrede må vi forvente at fremtidige prøver vil følge tendenserne fra 2015, hvor både karakterinflationen og karaktergabet mellem drenge og piger stagnerede. Så ville situationen være følgende:

Noter at corona-årene er fjernet, da de var anormale (forklaret i den førnævnte anden artikel).

De foreslåede prøver vil altså fremstille de faglige forskelle mellem drenge og piger i ca. samme omfang som de nuværende prøver. Lad os håbe at alle efterhånden forstår at prøveformerne blot accentuerer allerede eksisterende faglige forskelle mere eller mindre, og at folk ikke kommer rendende om nogle år og erklærer at der er et ulighedsproblem, som de har gjort i nyere tid.

Var Rådet for Børns Læring bekymret for uligheden i drenge og pigers karakterer, kunne de blot vælge at fjerne den. Det kræver blot en prøvekonstellation, der accentuerer drenges lille matematiske fordel endnu mere. Jeg har lavet en simulation. Ikke i avanceret, matematisk forstand. Jeg har blot testet hvor mange matematikprøver der skal til at hæve drengenes karaktersnit. Det viser sig at hvis afgangsprøven fra 9. klasse bestod af fire matematiske prøver (uden hjælpemidler) og kun én mundtlig danskprøve. Så ville karaktergabet næsten forsvinde:

2023, lige efter corona-årene (som ikke er med) stiger karakterforskellen, men generelt lader den til at ligge lige omkring 0,02. Aldrig set lavere!

Rådet for Børns Læring foreslår også, at adgangen til en ungdomsuddannelse, det vil sige spørgsmålet om uddannelsesparathed, skal være afhængig af den bedste karakter, som eleven får. Dvs. hvis de scorer højest i matematik, så er det den karakter der bliver brugt til at vurdere uddannelsesparathed. Også standpunktskarakterer gælder her. Hvis man tager det seriøst så vil det blive pigernes ekstremt høje mundtlige danskkarakterer imod drengenes noget lavere matematik karakterer (hvor drengene scorer højest):

Karaktergabet vil, som man kan se (og ser bort fra corona-årene!), være omkring 1,7 karakterpoint (8,9-7,2). Det tror jeg ikke Dansk Erhverv bliver glade for. 

Der er en faglig forskel mellem drenge og piger, men når vi ændrer prøverne, så påvirker vi hvordan det kommer til udtryk.