FHFU-scorer forklarer karakterinflation og afslører corona-efterslæbet

Jeg har opfundet en indikator som jeg kalder “FHFU-scorer”. Det er et mål af andelen af danske 9.klasses elever, hvis forældres højest fuldførte uddannelse (FHFU) er kort videregående eller derover (KVU, MVU, LVU).

Målet er relevant fordi en af de stærkeste forklaringer på de karakterer man som elev får i den danske grundskole er, hvad ens forældres højest fuldførte uddannelse (FHFU) er. Er dine forældre akademikere, så er der en høj sandsynlighed for at du får højere karakterer end hvis de ikke var det.

Her er en tabel, der viser hvad danske 9.klassere i gennemsnit får i standpunktskarakterer, efter hvad deres forældres højest gennemførte uddannelse er. 

Antallet af højtuddannede forældre er steget

Så langt tilbage som uddannelsesstatistik.dk har data (i øjeblikket 2002) har der været en stigende andel af forældre, hvis højest fuldførte uddannelse er kort videregående uddannelse eller derover.

Procenterne dækker alle elever i 9. klasse og dem er der ca. 60.000 af om året. Som det fremgår af diagrammet er FHFU steget fra at under 40% var akademikere i 2002, til at mere end 50% er det i dag. 

Når vi ved at elever hvis forældre har en lang videregående uddannelse i gennemsnit får næsten et helt karakterpoint bedre standpunktskarakterer end alle andre, så vil landets karaktergennemsnit også stige når der kommer relativt flere elever af sådan nogle forældre. Og det er lige præcis, hvad der er sket.

Omkring 85% af variationen i standpunktskarakterer på tværs af landets fem regioner, kan forklares med antallet af elever, hvis forældre er akademikere i de regioner.

På y-aksen ser vi standpunktskarakterer sorteret efter de danske regioner, og på x-aksen FHFU-scorer. FHFU-scorer er beregnet ved at tage sumproduktet af procent-andelene af de forskellige uddannelsesniveauer for hvert år (f.eks. var forældre hvis højest fuldførte uddannelse er 0.-9. klasse 3,8% af alle forældre til 9. klassere i 2024) og så den gennemsnitlige standpunktskarakter for uddannelsesniveauerne i perioden 2002-2024 i den givne region. Der er syv uddannelsesniveauer i FHFU-målet (0.-9.klasse, 10. klasse, erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse, KVU, MVU og LVU). 

På diagrammet ses dog kun data for årene 2002-2019, året før corona. For hvis man tilføjer corona-årene (samt 2023 og 24), så falder forklaringskraften til 79%:

Målet giver os altså også en ny mulighed for at se effekten af corona-nedlukningerne. Særligt efter corona (og de manipulerede karakterer i årene 2020-2022), ser vi standpunkt falde, imens FHFU-scorer stadig stiger.

Effekten af corona-nedlukningerne ses tydeligt i det, at imens antallet af akademiske forældre fortsat er steget siden 2020, så er standpunktskaraktererne faldet. Nedlukningerne har altså hæmmet effekten af tilvæksten af akademiske forældre.

Sammenligner vi linjerne for de to variable, ser vi da også at mange andre ting stadig har inflydelse på karakterudviklingen. Faktorer jeg jo generelt har søgt at finde og forklare i de indlæg jeg laver her på bloggen.

Hvilken effekt bør vi forvente når FHFU-scoren stiger?

Jeg forestiller mig at effekten af FHFU-scorerens udvikling på standpunktskarakterer er overdrevet i de diagrammer jeg har vist. Med en p-værdi der ligger 38-39 0’er under kommaet, hvilket vil sige langt under hvad vi kræver for at opnå statistisk signifikans (0,05), er det ikke særlig plausiblet at relationen imellem de to variable er tilfældig. Med hensyn til en praktisk forklaring giver det, som nævnt, mening at når elever med højtuddannede forældre systematisk får markant højere karakterer end alle andre, så må flere af sådan nogle elever jo skubbe til landsgennemsnittet. Alligevel er det suspekt, at FHFU-scorens stigning ikke mødes af en tilsvarende stigning i standpunktskarakterer fra 2002 og indtil implementeringen af den nye karakterskala i 2008. Akademikerbørn havde også markant højere gennemsnit i årene før 2008, så hvorfor stiger karaktersnittet ikke når andelen af dem med høje karaktersnit stiger? Jeg har ikke svaret, men en kollega foreslog at folkeskoleændringerne i 2006 var en “akademiker-reform”. De ændringer der blev lavet var til fordel for akademiker-børnene. Det er et bud, men den omvendte ende af den hypotese er at folkeskolen, før det, var så uigennemskulig at eleverne var mere ligestillede med hensyn til deres socioøkonomiske udgangspunkt? Det skulle jo have været noget af et kaos.

Karakterloftet

Det er også værd at overveje, at vores karakterskala ikke er lineær. Den er normalfordelt. Den er lavet til at 10% af eleverne skal have 2, 25% skal have 4, 30% skal have 7, 25% skal have 10 og 10% skal have 12 (https://eva.dk/videregaaende-uddannelse/undervisning-og-laering/karakterer-og-bedoemmelse/7-trins-skalaen/karakterinflation-paa-de-videregaaende-uddannelser).

Derfor kan gennemsnittet jo godt skubbes opad når der er tilstrækkeligt meget pres på, som f.eks. bedre FHFU-scorer, ny reform, mere ulige fag etc. Forskellen fra 13-skalaen skabte også karakterinflation. Men ikke alle kan få 12 hele tiden, og når gennemsnittet skubbes tilstrækkeligt op, så må det falde igen på et tidspunkt, som undervisere og elever tilpasser sig hinanden niveau og nye reformer og alt muligt andet. Måske det delvist er sådan en effekt vi også ser i forbindelse med det faglige fald efter corona?

Der er indbygget i karakterskalaen en naturlig væg af faldende afkast, hvor hver tilføjelse af flere elever med akademiske forældre, ikke resulterer i den samme forøgelse af standpunktskarakterer. Hvis du har en skole hvor alle elever har højtuddannede forældre, så får de elever i relative termer dårligere karakterer end eleverne i en skole, hvor flertallet af elever ikke har højtuddannede forældre. En elev af højtuddannede forældre, som får dårlige karakterer på en eliteskole, ville måske være topscorer på en skole hvor elevgruppen har dårligere uddannede forældre. Der er en potentielt stor undersøgelse her, hvor man tjekker graden, hvormed skoler i landet er normalfordelte, hvad angår FHFU-scorer. Skoler der tidligt i perioden (2002-2024) var normalfordelte med hensyn til FHFU, altså havde elever fra alle slags hjem, og senere fik en øget andel af elever hvis forældre er højtuddannede, må have set en større vækst i karaktersnittet, end skoler som i forvejen var eliteskoler, eller som ikke så en øget FHFU-scorer.

Man kan sagtens forestille sig, på baggrund af debatterne om ulighed blandt skoler og kommuner, at den største tilvækst af børn med højtuddannede forældre er sket steder i landet, hvor der i forvejen var mange af dem.