Uforskning

Engelske elever burde have lidt et fagligt fald i PISA 2025 på niveau med andre OECD lande.  Ved sammenligning af tabellerne fra henholdsvis 2022 (A.20) og 2025 (A.17), kan man se at Englands PISA sample er lidt mere skævt (biased) i 2025 end i 2022. Eksempelvis var andelen af elever der var SEN registreret (Special Educational Needs) større blandt de elever som ikke deltog i PISA, end blandt de som gjorde i 2022 (8,4% vs 16,4%). I 2025 var forskellen endnu større (10,7% vs 25%). De som ikke deltager i PISA, fra en given socioøkonomisk gruppe, vil i højere grad være de fagligt dårligste i gruppen. Som det fremgår af sidste tabel (A.23) kunne man i 2022 måle, hvor meget bedre de PISA-deltagende elever var i matematik, end de som ikke deltog. De bedste elever var overrepræsenterede og elever under gennemsnittet var underrepræsenterede. Den vurdering kunne man ikke lave i 2025, da de elever der deltog i PISA det år, skulle have taget de nationale prøver under Covid. Da man ikke kan må...

Dette er en fortsættelse af et tidligere indlæg af samme navn . Der er en generel dissonans imellem PISA 2025 og resultaterne fra nationale prøver i matematik og læsning.  Herunder er en datarapport hvori man kan se sammenligning mellem PISA 2025 og nationale prøveresultater på tværs af en række lande. Landene har ikke andet til fælles end at de er OECD lande som ligger resultaterne af deres nationale prøver tilgængelig for offentlig anvendelse.  (Se alle lande i rapporten, samt kilder, ved at trykke fuldskærm i nederste højre hjørne - noter at Englands PISA 2025 resultater er biased og at der burde have været et fald) Datarapporten viser at der ikke generelt er den store overensstemmelse mellem resultaterne af nationale prøver i matematik og læsning og så de tilsvarende prøver i PISA 2025. Dataene er dog nogenlunde forenelige, hvis vi accepterer at det faglige fald stoppede omkring 2023 og PISA 2025 bare har målt bunden af faldet fra covid-nedlukningerne. Med andre...

Konsulent Dorte Ågård og forsker Aida Bikic advarer i Altinget imod professor Svend Brinkmanns udvælgelse og håndtering af forskning i forbindelse med hans advarsel imod social-medie-alarmisme.  Ågård og Bikic fremlægger forskning, som tværtimod Brinkmanns pointe skulle vise at sociale medier generelt har negative effekter på unges koncentrationsevne, behovsudsættelse og trivsel. De laver selv de samme fejl, som de anklager Brinkmann for. Om et studie som Brinkmann bruger, påpeger Ågård og Bikic, at han ikke har læst studiet grundigt nok. Det konkluderes nemlig at imens der ikke er sket noget med børns overordnede scorer i en koncentrationstest mellem 1990 og 2021, så er mængden af fejl steget sammen med hastigheden, hvormed børn tager testen. Man bør vide om studiet at forskerne har samlet resultater fra 287 gennemførelser af den samme koncentrationstest fra 32 lande over den 31 årige periode. Det lyder af meget, men i alt har de kun 21.291 besvarelser fra både børn og voksne. ...