Den engelske sampling-bias i PISA 2025
Engelske elever burde have lidt et fagligt fald i PISA 2025 på niveau med andre OECD lande. Ved sammenligning af tabellerne fra henholdsvis 2022 (A.20) og 2025 (A.17), kan man se at Englands PISA sample er lidt mere skævt (biased) i 2025 end i 2022. Eksempelvis var andelen af elever der var SEN registreret (Special Educational Needs) større blandt de elever som ikke deltog i PISA, end blandt de som gjorde i 2022 (8,4% vs 16,4%). I 2025 var forskellen endnu større (10,7% vs 25%). De som ikke deltager i PISA, fra en given socioøkonomisk gruppe, vil i højere grad være de fagligt dårligste i gruppen. Som det fremgår af sidste tabel (A.23) kunne man i 2022 måle, hvor meget bedre de PISA-deltagende elever var i matematik, end de som ikke deltog. De bedste elever var overrepræsenterede og elever under gennemsnittet var underrepræsenterede. Den vurdering kunne man ikke lave i 2025, da de elever der deltog i PISA det år, skulle have taget de nationale prøver under Covid. Da man ikke kan må...