Cepos forsøger med lærerbias i gymnasiet - fejler

Sidste maj forsøgte Rockwoolfonden at vise at forskelle mellem standpunktskarakterer og prøvekarakterer i folkeskolen, skyldes at lærerne er biased imod bestemt køn og etniciteter. Den fortolkning gav ingen mening, som jeg viste her.

I år forsøger Cepos så med at påvise lærerbias i samme retning på gymnasiale uddannelser igen ved at se på forskelle mellem prøve og standpunktskarakterer. Deres sag er om noget svagere. 

Cepos rapporterer, at forskellen mellem, hvor meget mere afsluttende standpunkt overvurderer kvinder i forhold til prøvekarakterer på de største gymnasiale uddannelser generelt er steget en smule de sidste tre år. 

(s9 i rapporten)

Implikationen er at lærerne plejede at være rigtig glade for kvinder og gav dem mega høje standpunktskarakterer, og nu er de blevet endnu mere irrationelt glade for dem. Fordi de er så biased. Cepos skriver det ganske vist lidt mere nøgternt selvom det er det de mener:

“Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt der – bevidst eller ubevidst – i nogle tilfælde bliver givet en eller anden form ”rabat” på årskaraktererne baseret på eleven køn og/eller etnisk oprindelse. I givet fald vil det ikke være foreneligt med en grundlæggende ambition om et retfærdigt og objektivt bedømmelsessystem.” s10 i rapporten

Cepos anvender kun afsluttende standpunkt og karakterer fra skriftlige prøver, med en antagelse om at de er mere præcise. Hvilket formentlig er rigtigt, men Cepos fejler i at referere korrekt til kilden for deres antagelse, så hvem ved?

Uanset er det en god ide ikke at kigge på mundtlige prøvekarakterer, for så ville man f.eks. skulle forklare hvorfor matematikundervisere på STX der jo, jævnfør Cepos egen hypotese, hader drenge skriftligt, godt kan lide drenge mere end piger når det handler om mundtlig eksamen:

Hvis lærerbias var en plausibel forklaring, så er implikationen af dette diagram at landets matematiklærere favoriserer deres mandlige elever, men at graden af deres favør skifter utrolig meget fra år til år. I 2016 var der således et generelt fald i matematiklæreres holdning til drenges faglige formåen, så blev de heldigvis gladere for dem igen 2017-2019. 

Det kan jo være at nogle årgange af drenge kunne mærke at matematiklærerne var lidt sure og begyndte at lave flere lektier? 

Eller også er lærerbias bare en fuldtændigt mærkelig måde at tolke karakterudviklingen på, som tvinger os til at tolke alt som implicitte følelser og holdninger? 

Kan det i stedet for være at den generelle forskel mellem afsluttende standpunkt og skriftlige prøvekarakterer afspejler to fuldstændigt forskellige forudsætninger for at evaluere elever? Kunne man forestille sig at det at vurdere en elev både mundtligt og skriftligt over flere år er meget anderledes end at vurdere dem ud fra ét stykke skriftligt arbejde? Kan det være at elever simpelthen opfører sig forskelligt efter, om de er til time i hverdagen, eller til en skriftlig prøve?

Hovedproblemet med lærerbias som forklaring er at det metodemæssigt svarer til at bruge ren magi som forklaring. Man kan ikke efterprøve det og det kan forklare alle forskelle mellem grupper. Var Cepos en kommunistisk tænketank havde de også brugt lærerbias til at forklare hvorfor elever hvis forældre har en lang videregående uddannelse får bedre karakterer. Heldigvis er Cepos bare en woke tænketank der nøjes med køn og herkomst. Cepos skulle som minimum have forsøgt sig med nogle korrelationer mellem karakterudviklingen og læreres holdninger. Uden noget der bare peger i retning af lærerbias har de reelt set trukket en forklaring op af hatten som en tryllekunstner trækker en kanin.

Undervisere er mega fordomsfulde og lunefulde

Cepos forholder sig kun til samlede karakterer på tværs af fag, hvilket er smart, for hypotesen om “lærerbias” falder sammen hvis man kigger på de enkelte fag. Lad os derfor tage et kig på nogle af de skriftlige eksamener på de gymnasiale uddannelser. Hvis forskellen mellem afsluttende standpunkt og skriftlige prøvekarakterer drives af lærerbias, så kan vi jo se hvilke lærere der er de mest fordomsfulde og mest lunefulde, da de jo, som vist på diagrammet før, jævnligt skifter holdning. 

(Notér at jeg fjerner årene 2020-2022, ligesom Cepos i deres rapport, fordi der var særregler under corona-nedlukningerne)

Matematiklærere er bare rigtig meget i tvivl om hvor meget de kan lide drenge og piger. Lad os lige se den underliggende karakterudvikling:

Det er næsten som om, at prøven er meget variabel og at standpunkt ikke er det. Så i matematik A ved STX er det altså ikke lærerne der har skiftet holdning, men eleverne som er blevet dårligere til prøven, eller måske prøven der er blevet ændret? Lad os sammenhold med de andre uddannelser som Cepos har med i deres rapport. 

Ved HHX falder matematiklærernes holdning til både mænd og kvinder. Samtidig bliver eleverne bedre til prøven. Det taler jo fuldstændigt imod den generelle udvikling som Cepos rapporterer. Den eneste forklaring må være at HHX undervisere lige har været igennem en meget fordomsfuld periode, men nu er det blevet bedre!

Ja, hvad skal man næsten sige om matematiklærere ved HTX. 2023 var i hvert fald et vildt år. Det er klart at hvis man trækker de afsluttende standpunktskarakterer fra de skriftlige prøvekarakterer i matematik A ved HTX, så er matematiklærere ved HTX de som bedst har overvundet deres kønsbias og Cepos bør belemre dem helt vildt meget for at finde ud af deres hemmelighed.

For at være lidt mere seriøs, trods emnets karakter, så er det primært de skriftlige matematikprøver, der varierer så meget. Kigger vi på Engelsk A, som også er en eksamen mange elever må tage, ser billedet mere roligt ud.

Når vi kigger på diagrammerne for engelsk A, kan vi godt se at der generelt er en øget afstand mellem afsluttende standpunkt og prøvekarakterer efter corona-nedlukningerne. I Cepos forklaringsmodel må vi gisne om at engelsklærerne sad derhjemme og gjorde sig en masse fordomsfulde tanker under nedlukningerne. På STX er det lidt sværere, fordi det primært er prøvekarakteren der falder. På de andre uddannelser varierer det mere.

Der kan være mange årsager til udviklingen. Det er højst usandsynligt at den primære forklaring er lærerbias, fordi store dele af udviklingen ikke skyldes ændringer i standpunkt, men ændringer i prøverne og fordi ændringer i standpunkt så skulle fortælle os at læreres biaser kan ændre sig rigtig meget fra år til år. Hvis det er tilfældet, så er det da håbefuldt for menneskeheden. En sexist kan åbenbart konverteres på et år. 

En anden forklaringsmodel

En helt anden forklaringsmodel, som kan have en stor indflydelse er omfordelingen af fagligt svage elever fra STX, HTX og HHX til HF og EUX:

Notér at udviklingen er mere markant for kvindelige dimittender, hvilket kan forklare, at kvinders standpunkt stiger, eller forbliver relativt højt. Den analyse arbejder jeg stadig på.