Årgang lidt gladere
En større andel af 9. klassere i 2026 svarer positivt på spørgsmål om social trivsel i den nationale trivselsundersøgelse end i 2025.
Data er fra uddannelsesstatistik.dk og kun for folkeskolen. Alle spørgsmål er besvaret på en skala fra 0-5, hvor 0 er “Ønsker ikke at svare på spørgsmålet”. Skalaen er tilpasset således at 5 altid er det mest positive. Dvs. at i modsatrettede spørgsmål som f.eks. “Er du blevet mobbet dette skoleår?” og “Er du glad for din skole?” ser svarmulighederne ud som følger:
På de diagrammer jeg viser fremgår den andel elever der svarer 4 og 5 og det er altid i den positive fortolkning af det givne spørgsmål.
På ovenstående diagram vises alle spørgsmål der indgår i kategorien social trivsel efter andelen af elever i 9.klasse, der har svaret 4 eller 5 på de spørgsmål siden 2015 da undersøgelsen startede. Som det fremgår er der en markant stigning på de fleste spørgsmål i 2026.
Andre kategorier af trivsel er også i bedring
Hvad angår de andre indikatorer i trivselsundersøgelsen er der stagnation eller små stigninger.
I kategorien faglig trivsel er der et spørgsmål (“Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen?”) som kun har svarværdierne 0-4. Jeg ved ikke hvorfor, men det betyder at kun andelen af 9.klassere der valgte svarværdi 4 er med i opgørelsen her, hvorfor den er markant lavere.
Notér den meget mærkværdige situation at imens spørgsmål om ondt i hovedet og maven henholdsvis står stille og løfter sig meget lidt, så er en markant større andel 9.klassere i 2026 enige om at toiletterne er mere rene og at de godt kan lide skolens lokaler og udeområder.
Jeg kan da godt finde en nyere artikel hvori Københavnskommune afsætter penge til toiletter på 17 skoler (https://kobenhavnliv.dk/boernogunge/elever-plaget-i-aarevis-17-skoler-faar-nu-renoveret-toiletter-se-om-dit-barns-skole-er-paa-listen). Umiddelbart synes jeg alligevel at der burde skulle mere til at flytte så relativt mange elevers holdninger. Der kan også være et kognitivt argument, måske de nye 9. klassere der har øget social trivsel, af den årsag også opfatter deres miljø mere positivt. Men det store spørgsmål er selvfølgelig stadig hvad det er der har flyttet den sociale trivsel? Er der rent faktisk sket noget, eller er spørgeskemaundersøgelser bare meget variable?
Hvad med årgangenes udvikling?
For at komme lidt nærmere har jeg sorteret dataen, så jeg kan følge hver årgang. Når vi ser 9. klassere over tid, så er det forskellige årgange af elever. Ved at følge enkelte årgange kan vi se, om den samme gruppe af elever har ændret sig over tid. Dvs. næsten den samme gruppe elever, for igennem folkeskolen bliver elever både sorteret til og fra årgange af diverse årsager. Fordi der er så mange elever (ca. 40.000 hver årgang), mener jeg at det er en plausibel antagelse at årgange kan sammenlignes med sig selv over tid.
De spørgsmål som stilles i de nationale trivselsundersøgelser er de samme fra 4. klasse til 9. klasse og derfor kan vi i dataene følge årgange over den periode.
Jeg navngiver årgangene efter den periode de har gået i folkeskolen. Således hedder den nyeste årgang f.eks. “Årgang 21-26”. De gik i 4. klasse i 2021 og i 9. klasse i 2026. Årgangen før hed “Årgang 20-25” osv.
Jeg bruger fortsat andelen af elever i en given årgang der har svaret mest positivt, dvs. henholdsvis 4 eller 5 på spørgsmålene.
Her er udviklingen i andelen af Årgang 21-26 der har svaret mest positivt på alle social trivselsspørgsmålene:
Ligesom med 9.klasserne generelt er der et markant fald i perioden efter corona-nedlukningerne. Notér dog også hvordan andelen af elever der rapporterer, at de enten sjældent (4) eller aldrig (5) er blevet mobbet, stiger gennem perioden. Ser man bort fra spørgsmålene om pauser og ensomhed, så stiger alle de andre en del i forhold til udgangspunktet. Tabet fra corona-nedlukningerne er ikke genvundet, men det lader til at gå i den rigtige retning.
Ser man på årgangen før (20-25) er det ikke helt samme billede:
Der er tendens til stigning henimod 2024 og 25, men ikke i samme grad. Dette peger i retning af at den positive effekt har med faktorer de seneste år at gøre, som er eksterne til de enkelte årgange af elever. Dvs. at det peger på, at det er vigtigere, hvilke år man går i skole, end hvilken årgang man er en del af. For at komme den tese nærmere er det retvisende at sammenligne flere årgange i social trivsel.
Sammenligning af årgange
Som man kan se på de diagrammer jeg har vist, følges flere af spørgsmålene i social trivsel ad. De korrellerer, men ikke alle spørgsmål korrellerer lige meget. Derfor er det ikke uden konsekvens at jeg sammenligner flere årgange ved at tage gennemsnittet af andelen af elever der har svaret mest positivt på alle spørgsmål om social trivsel for hver klasse/år. På den måde får jeg gennemsnit for hver årgang, som jeg kan sammenligne. Men enkelte af de spørgsmål som gennemsnittene består af, korrellerer som sagt dårligere med gennemsnittet og kan f.eks. tale imod generelle tendenser. I den forstand er der noget støj i de gennemsnit jeg her sammenligner. Det er en antagelse at udviklingerne i årgangene er forskellige nok til at vi kan lære noget af følgende på trods af mængden af støj.
Situationen er meget markant. Generelt ser vi at jo nyere en årgang er, jo mindre er andelen af elever som i gennemsnit svarer positivt på sociale trivselsspørgsmål. Fra 7. klasse hopper den nyeste årgang (21-26) imidlertid fra bunden af feltet til en fjerdeplads frem til 9. klasse. Det underbygger tesen yderligere, for stigningen i nyeste årgang fra 7. til 8. klasse er ca. den samme som stigningen i forrige årgang fra 8. til 9. klasse.
Vi kan også kigge på udviklingen efter år i stedet for klasse:
Årgangene er næsten en lige linje der følger hinanden. Der er lidt variation imellem dem, som kan forklares som f.eks. forskelle i alder eller klasse. Det lader eksempelvis til, at 4. klassere altid er relativt negativt stemt og at 9. klassere er lidt mere positive.
Ud fra dette diagram kan man tolke størstedelen af faldet i social trivsel som et spørgsmål om corona-nedlukninger, hvilket også er den mest gængse forklaring. Der var dog også et lille fald før corona, men situationen efter corona passer meget godt med en slags genopretning. Den ide er imod mine grundantagelser om emnet. Jeg tror ikke på at der er noget “naturligt” niveau for elevernes sociale trivsel og derfor tror jeg heller ikke på at trivslen af sig selv ville stige igen nu hvor der ikke længere er corona-nedlukninger. Jeg ville istedet antage at fordi spørgeskemaundersøgelser er en rimelig vag disciplin, så ville der opstå en slags gennemsnitligt plateau så længe der ikke foregår markante ændringer i elevernes hverdag. Derfor antager jeg at den stigning vi ser i social trivsel nu, må skyldes en eller flere hændelser i elevernes hverdag der påvirker dem ligesom corona-nedlukningerne gjorde, men nu i modsat retning.
Mit bedste bud er ikke særlig plausibelt, men det er mit bedste bud. Det tyder på at der er et stykke uddannelsespolitik som virker. I 2024 lavede man kvalitetsprogrammet “frihed og fordybelse” til folkeskolen. Det består af rigtig mange mindre indgreb, blandt andet færre eksamener, kortere dage og mere valgfrihed i nogle sammenhænge. Man kan læse om det her: https://uvm.dk/grundskole/folkeskolen/lovgivning-og-politiske-aftaler/politiske-aftaler/folkeskolens-kvalitetsprogram/om-aftalen/10-markante-initiativer/
Mit næst bedste bud er at der bare er rigtigt mange skoler som er begyndt at rense deres toiletter. Der er plads til meget mere undersøgelse.
Kommentarer
Send en kommentar