Slet ingen effekt af corona!?

Som jeg har påpeget i en anden artikel er det svært at få øje på et eventuelt efterslæb af corona-tiden, som skulle påvirke elevernes faglige niveau.

Et nyt studiedesign

Nu har jeg samlet data til at følge den enkelte årgang fra klasse til klasse og til gymnasiet. Her viser det sig også at der egentlig ikke er meget som påvirker den enkelte årgang, dvs. set bredt på landsplan.

I data fra uddannelsesstatistik.dk kan vi få data fra 8. klasse (men kun fra 2018), 9. Klasse, 10. klasse og dimittender fra gymnasiale uddannelser. Derfor kan vi i princippet se at den årgang som f.eks. gik i 8. klasse i 2018, må være ca. den samme som den der gik i 9. klasse i 2019 og så fremdeles. Herfra kræves dog nogle antagelser. For imens der er ca. 60.000 elever hver årgang, så begynder årgangene at fordele sig anderledes når de gennemfører 9. Klasse. Det er således kun omkring 30.000 af eleverne der også tager 10.klasse. Her er i øvrigt en selektions bias, som gør at 10. klasse konsistent ligger under 9. klasse i standpunktskarakterer, som er de karakterer jeg bruger i denne artikel (men det gælder også prøvekarakterer). 

Det er altså ikke bare hvem som helst af de 60.000 fra 9.klasse der tager 10., det er en fagligt mindre dygtig skarre. 

Fra gymnasiet kan vi kun få karakterer fra dimittender. Derfor skal man holde sig for øje at det for nogle af dem er 3 år siden de forlod 9.klasse, imens det for andre er 3 år siden de forlod 10.klasse. Årgangene blandes altså mere og mere når vi kommer til 10. og gymnasiet. Jeg kan dog ikke komme tættere på i øjeblikket, så “here goes”.

Årgangene sammenlignet

Her ser vi fire årgange, hvoraf den sidste ikke er færdig på gymnasiet endnu. I stedet for årstal, ser vi foroven fire titler, som indikerer de klassetrin som den enkelte årgang/elevgruppe kommer igennem. 

Tvivlsomme resultater

Her ser vi muligvis en corona-effekt! For vi kan jo i hvert fald se at de sidste to årgang lader til at ligge generelt lavere end de to foregående. Omtrent 0,2 karakterpoint i gennemsnit i 9. og 10. og 0,08, knapt en tiendedel karakterpoint i gymnasiet. Så det er ikke meget. Og der er da også et snyde-element på spil her. Som forklaret i en anden artikel så blev karaktererne manipuleret under corona. De blev opjusteret og grunden til at vi ser de to sidste årgange på diagrammet ligge lavt er ikke at de er lavere, men at de foregående årgange indeholder corona-år og derfor ligger højere end normalt.

Resultaterne justeret for corona

Jeg har i den følgende version af diagrammet justeret tallene for corona-inflation, ved at tage gennemsnittet af alle år, inklusiv corona-år, fra 2018 til 2024 og udskiftet alle corona-års karakterer der ligger mere end en standardafvigelse fra gennemsnittet. Så ser diagrammet således ud:

Sidste årgang ligger stadig lidt lavt i 9.klasse men de lå højere i 8. og vi taler om ca. 0,1 karakterpoint, så hvis der var en effekt af corona på årgangene, så var det ikke meget, og vi kan da også afvise ideen om at den skulle være vedvarende.

Konklusion

Med hensyn til at afvise hypotesen, kan vi jo stadig gisne om at grupperne lå meget lavere i 9. klasse under corona, og at opjusteringerne af karakterer de år har skjult et stort fald. Jeg kan godt købe at de måske har skjult et lille fald. Jeg kan dog ikke se det. Det jeg kan se er at der ikke rigtig var en faglig effekt af corona på standpunktskarakterer, hverken under eller efter corona, og jeg ser ikke nogen stærke indikationer på at det faglige niveau er faldet. Som jeg har vist i en anden artikel kan vi se det der ligner et generelt fagligt fald i 2023 og 2024, men det er meget sporadisk på tværs af fag. I nogle fag bliver eleverne bedre, generelt rammes pigerne mere end drengene. Der er for mange tvetydigheder til at konkludere at det er corona, som jeg viser i den linkede artikel. 

Man kan også bruge data fra gymnasiet som en slags kontrolgruppe. Her er tendensen at man enten er blevet bedre fagligt efter corona, eller har ramt niveauet fra før corona. 

Kun HF har haft et marginalt fald. Ser man nærmere kan man dog se at det er drengene som er sakket bagud imens pigerne har fundet niveauet efter corona:

For mig giver det ikke intuitiv mening at corona primært påvirker piger i 9. klasse i bestemte fag, men på HF påvirker det kun mænd.

Således konkluderer jeg at corona ikke havde nogen åbenlys effekt på det faglige niveau på danske ungdomsuddannelser og i grundskolen. Hermed siger jeg også at det kæmpe fald vi ser på PISA-resultaterne fra 2022, efter nedlukningerne, muligvis kræver andre forklaringsmodeller. Hvorfor ser vi ikke noget lignende andre på uddannelser hvor der går unge mennesker i samme alder?