Endelig en effekt af corona!

Som beskrevet i en anden artikel, har jeg nu fundet stærkere indikationer på en efterslæbs-effekt af corona-nedlukningerne i amerikanske data. Dvs. at elevernes standpunktskarakterer og prøvekarakterer i 2023 og 2024 stadig viser en reduceret faglig kompetence på grund af den manglende undervisning under nedlukningerne. I to andre indlæg (et og to) har jeg beskrevet hvorfor det er svært at finde bevis for den effekt. I årene for nedlukningerne (2020-2022) kan vi ikke se noget, hverken på standpunkt eller prøvekarakterer fordi man fra regeringens side simpelthen implementerede regler der gav eleverne højere karakterer i snit end de ellers ville have fået (midt på siden i dette indlæg). Derfor kigger jeg efter denne “efterslæbs-effekt”. Jeg bruger ikke danske prøvekarakterer, da de generelt varierer for meget, i stedet bruger jeg standpunktskarakterer (alle data er fra uddannelsesstatistik.dk). Trods de omtalte forsøg er det nu lykkes mig at finde en plausibel effekt af corona-nedlukningerne på eleverne i 9. og 10. klasses standpunktskarakterer. 

Jeg har kaldt følgende for en sektoranalyse, men det er måske mere bare en visualisering. Den tydeliggør omtalte effekt. En “sektor” betegner her sammensætningen af flere forskellige dimensioner. Der er tale om gennemsnitlige standpunktskarakterer sorteret efter henholdsvis: Klassetrin, Forældres Højest Fuldførte Uddannelse (FHFU) og Region (dvs. geografisk placering).

En del af problemet ved at påvise den faglige efterslæbs-effekt af corona-nedlukningerne har været, at der både er eksempler på 9. og 10. klasser, der ikke viser en effekt indenfor omtalte sektorer. Et eksempel er at 9. klassere i region hovedstaden, vis forældres højest fuldførte uddannelse er 0. til 9. klasse oplevede en fremgang på 0,17 i standpunktskarakter i 2023 og 2024 i forhold til 2018 og 2019 (de to år før corona-nedlukningerne). Den gruppe af elever blev altså i gennemsnit fagligt dygtigere af at være hjemsendte, hvis vi antager at der ikke kan være andre forklaringer. 

Der er således nogle grupper, som tilsyneladende ikke blev særlig hårdt ramt af corona. Det som sektoranalysen afslører er at langt størstedelen blev ramt, og at spørgsmålet derfor ikke er om der var en negativ effekt af nedlukningerne på elevernes faglige formåen generelt. I stedet er det de sektorer hvor der ingen effekt var, som er de underlige, og som skal forklares. 

Logisk set kan man da også tænke sig til at ikke alle elever naturligvis bliver dårligere til et givent fag, bare fordi de mangler undervisning i en periode. Der kan være et hav af faktorer på spil. Når vi ser at flertallet bliver markant, fagligt dårligere, i årene efter corona-nedlukningerne er det plausibelt at tænke nedlukningerne som den primære årsag. Der kan dog også være sket ting uddannelsespolitisk (f.eks. ændringer i fag), som også har haft effekt.

Her er sektorerne med corona-effekt-mål

Først 9. klasses elever:

10. klasses elever

Det er stadig interessant at forskellen på 9. og 10. klasse er så markant. De få sektorer i 9.klasse som går frem, går kun lidt frem, imens de som falder ofte falder meget. I 10. klasse ser vi stor fremgang i mange sektorer. En forklaring kan være den tidsmæssige forskydning mellem 9. og 10. klasse. Effekten er som nævnt beregnet ved at trække gennemsnittet af standpunktskarakterer i 2023 og 2024 fra gennemsnittet i 2018 og 19. 10. klassere i 2023 og 2024 oplevede nedlukningerne i 7. Og 8. klasse, imens 9. klasserne oplevede dem i 6. Og 7. klasse, og det gør måske en forskel. Hertil er der selektionsforskellen. Omkring 60.000 elever tager 9.klasse, men kun ca. halvdelen af den gruppe tager 10.klasse, og de ligger generelt lavere i karaktersnit. 

Ikke desto mindre er det overordnede billede i denne analyse tilbagegang. Det er plausibelt, sammenholdt med ovennævnte amerikanske data, at det skyldes corona-nedlukningerne.