Amerikanske data præliminær
Nu har jeg skrevet flere indlæg om min manglende evne til at finde overbevisende effekter af corona-nedlukningerne i de danske data.
Jeg har også påpeget at når danske studerende i 15-års alderen lider så markant et fald i læsning og matematik i PISA, så burde vi jo se dem lide ligeså markante fald i danske prøver.
Endnu mere problematisk har jeg fundet at PISA faktisk ændrede deres tilgang til prøverne i 2022, året for det store fald. Matematikprøven blev blandt andet helt digital, hvor den før kun delvist havde været det og hertil implementeredes "adaptiv testning" hvor spørgsmålene tilpasses brugeren. Det er svært at vide om disse ændringer havde en effekt, men her på bloggen er det primære fund jo at udsving i prøver oftere har med prøverne at gøre, end med eleverne. Derfor er jeg selvfølgelig mistænksom.
Jeg er gået i gang med at kigge på andre testdata fra andre lande. Først kiggede jeg på den amerikanske SAT som tages af amerikanske high-schoolers årligt. Her var der et markant fald i nyere år i både læsning og matematik:
MEN! Lo and behold. SAT implementerede også "adaptiv testning" i nyere tid. Mit problem har altså været at finde store datasæt på akademisk formåen på niveau med danske 9. og 10. klassere, som ikke er påvirkede af nylige ændringer i test-tilgangen.Sådan et datasæt har det heldigvis været muligt at finde. For imens mange amerikanske stater udbyder SAT, så er der også mange som udbyder ACT, og her er der ikke, så vidt jeg kan finde, blevet ændret i prøverne for nylig:
Composite score er en sammensætning af testscorer indenfor både: matematik, læsning, engelsk og science.
Givet at vi kan udelukke at der ikke er blevet ændret i prøve-tilgangen, så ser vi her et markant fald i faglig formåen i forbindelse med corona, som rækker ind i tiden efter nedlukningerne.
Hermed kan vi også konkludere at de fald vi ser på andre tests nok også er påvirkede af nedlukningerne, men at det også er muligt at de er under indflydelse af ændringer i tests samtidigt. Dette kan måske forklare graden af faldet i PISA-scorer som jo er helt ekstremt.
Jeg kan ikke konkludere noget endeligt. Jeg skal læse mere om disse test-ændringer og forskning i "adaptiv testning". For der er stadig en masse huller rundt omkring. Hvorfor falder både SAT, ACT og de danske elevers standpunktskarakterer fra 2018 til 2019? Hvorfor stiger SAT fra 2020 til 21? Hvorfor falder de danske 10. klassere ikke i karakter ligesom 9. klasserne, efter corona? Og mange flere spørgsmål.
Jeg fik også fat i den amerikanske GRE som er en forberedende prøve til videregående uddannelser. Her lader omvendt til at være en stigning i starten af nedlukningerne (senere data mangler desværre):
Med hensyn til graden af nedlukninger i USA, lader det til at staterne i gennemsnit, på skoleområdet, havde samme tilgang. Måske tilgangen var anderledes ved de højere uddannelser. Alternativt kan det være at ældre studerende bare ikke påvirkes ligeså meget som yngre.
Der er nok at tage fat på. Jeg er også interesseret i data fra andre lande f.eks. Frankrig og Tyskland.
Dette indlæg var et hurtigt skud fra hoften om mit igangværende arbejde og derfor har jeg ikke postet alle mine kilder. Det vil jeg gøre i fremtiden.
Kommentarer
Send en kommentar