Børnene er aldrig skoleklar

På Folkeskolen.dk kan man læse om DLFs nye analyse, hvori ca. 66% af børnehaveklasseledere (lidt under tusind besvarelser i alt) mener at børnene er blevet mindre skoleklar. Analysen og fortolkningerne af den er endnu et eksempel på hvordan vi med svage og uregelmæssige forskningsdesigns, kan piske en stemning op uden egentlig at vide noget. 

Tænker man lidt over det, bør man være mistænksom overfor antagelsen om at børnehaveklasseledere kan forholde sig til ideen om seksåriges sociale evner idag og sammenligne med de seksårige, de måske, måske ikke husker fra for fem år siden. Noget man kan tænke over i den sammenhæng er de mange andre gange hvor nyheden om “mindre skoleklar” er kommet over årene:

I 2022 lavede DLF også en analyse, som blev inddraget i dagbladet Information under titlen: “Børnehaveklasseledere oplever flere børn, der ikke er skoleparate”. Det ville have været smart om analysen var den samme, så vi kunne se om børnehaveklasseledere så havde en anden holdning dengang. I stedet for at bede børnehaveklasselederne sammenligne dagens børns sociale færdigheder, med børn fra for fem år siden, blev de bedt vurdere om de modtog flere “børn med særlige behov” idag (2022) end for fem år siden. Svaret var ja (“flere”) for 84% af børnehaveklasselederne (analyse). 

I 2017 kunne man i Danske Kommuner Online læse at “Tre ud af 20 børn er ikke klar til skolen”. Denne gang en undersøgelse hvor man havde spurgt skoleledere, som jo er noget længere væk fra 0. Klasse. 

I 2016 kunne man i Politiken læse “26 udsagn om børn i 0.: »De gør stort og småt i bukserne«”. Artiklen findes tilsyneladende kun i Infomedias database idag, men med et enkelt citat:

“En del af børnehaveklasselederne svarer i en ny rundspørge, at de børn, de modtager fra børnehaverne, er mindre skoleklar i forhold til for fem år siden.”

Vores bedste indikation er således at børnehaveklasseledere altid vil svare at børnene i 0. Klasse er mindre skoleklar idag, end for fem år siden. Vi ved således ikke, at der er sket noget i nyere tid, som skulle gøre børnene mindre skoleklar. Endnu engang er det succesfuldt blevet bevist, at når tænketanke og interesseorganisationer laver usammenhængende og enkeltstående analyser, så vi ikke kan sammenligne på tværs af tid, så lærer vi ingenting og bliver overraskede over alt. 

Selv hvis vi køber ideen om, at der er sket noget med børnene de sidste fem år, så er fortolkningen af sagen også mærkelig. På Folkeskolen.dk ender vi med et billede af, at et overdrevet fokus på børnenes faglige kunnen skulle have svækket deres sociale færdigheder (de problemer som børnehaveklasselederne i DLFs analyse lægger mest vægt på). Men børnehaveklasselederne understreger også at børnenes ordforråd er dårligt, så hvis årsagen er at vi fokuserer for meget på faglig kunnen, hvorfor bliver den faglige kunnen så ikke i det mindste bedre? Sådanne spørgsmål bør dog ikke bekymre os, før vi har en undersøgelse som rent faktisk viser noget. 

Indtil da er det eneste nye, det gamle der er sket. Færre børn er skoleudsatte. Det vidste DLF i 2022, men ikke i dag åbenbart. I 2010 blev ca. 13% af børn skoleudsat (flest drenge), så startede besparelserne og fra 2020 er det kun omkring 5-6%, der skoleudsættes (analyse). Det bør kunne mærkes, fordi vi ved at skoleudsættelse har positive effekter for både faglighed og trivsel (rapport).