Sociale medier, mistrivsel og matematik

Efter en længere debat på folkeskolen.dk (man kan læse min artikel og efterfølgende diskussion her) har jeg valgt at kigge lidt ekstra på to tilsyneladende populære hypoteser:

1. Sociale medier øger mistrivslen blandt piger.

2. Pigers øgede mistrivsel påvirker deres akademiske præstationer i matematik negativt. 

Notér implikationerne af de to hypoteser. Der bliver ikke rigtigt argumenteret for at sociale medier skulle øge mistrivslen blandt drenge, for drenges mistrivsel er generelt lavere end pigernes på de mål vi har. 

Der diskuteres heller ikke et generelt fald i drenges formåen i matematik, fordi der ganske enkelt ikke er blevet observeret sådan et fald. Faktisk har man i PISA 2022 og TIMSS 2023 observeret en absolut stigning i drenges formåen i flere lande. 

Hypotese 1

På baggrund af data fra WHO’s skolebørns undersøgelse (HBSC - Health Behaviour in School-aged Children), kan vi hurtigt blive i tvivl om ideen om at pigernes mistrivsel, eller nogle andre gruppers mistrivsel er særligt påvirket af social mediebrug. 

Intuitivt får vi ellers hurtigt en følelse af tro på hypotesen, når vi ser på resultaterne af HBSC 2022. På tværs af alle lande i undersøgelsen er pigernes mistrivsel steget markant. Vores indikation på pigernes mistrivsel er svar på spørgsmål om følelser af irritation, nervøsitet, nedtrykthed og problemer med at sove. Med hensyn til mere fysiske indikatorer som ondt i maven, svimmelhed, hovedpine etc. er den generelle trend også den samme, hvilket er lidt mistænkeligt, men vi kan da godt forestille os at sociale medier giver ondt i ryggen. 

Fra 2018 til 2022 er pigerne blevet markant dårligere end drengene på alle de nævnte indikatorer (Find det hele her). Fra 2014 til 2018 blev pigerne også dårligere, men med en lidt mindre markant udvikling end førnævnte periode. 

Det passer intuitivt med en teori om at anvendelsen af sociale medier tog til fra 2014 til 2018, og så endnu mere fra 2018 til 2022. Problemet med den teori er bare at det ikke er tilfældet for perioden 2018 til 2022. Vi har to indikatorer fra HBSC:

• Problematisk grad af anvendelse af sociale medier.

• Vedvarende social kontakt online.  

Som det fremgår rapporterer piger altid i højere grad en anvendelse af sociale medier på et niveau hvor det er problematisk. Men udviklingen fra 2018 til 2022 står stille i de fleste lande, og i mange lande er den faldet. Hvis vi mener at graden af problematisk anvendelse af sociale medier driver pigers mistrivsel, så bør pigers mistrivsel stige fordi graden af problematisk anvendelse af sociale medier stiger. Men der er ingen korrelation. 

Ligeledes ser vi med hensyn til mængden af vedvarende online social kontakt, at piger fra 2018 til 2022 kun oplever en lille stigning i nogle få lande, hvor udviklingen står stille eller direkte falder i flertallet af lande. 

Her er udviklingen i danske piger og drenges følelse af at være nedtryk fra 2014-2022, i alderen henholdsvis 11år, 13år og 15år. 

Her er udviklingen i vedvarende online social kontakt for samme:

Hvis der var en korrelation skulle drengene stige mere end pigerne i nedtrykthed, eller de andre nævnte indikatorer hvor udviklingen er den samme. 

I HBSC’s databrowser er der ikke adgang til data på generel social mediebrug, men de skriver i rapporten at der ikke er sket den store udvikling fra 2018 til 2022 :

“The prevalence of problematic use showed a slight increase since 2018, but there was little change across other SMU [Social Media Use] categories, and variation across countries and regions was considerable. For example, the prevalence of intense use ranged from 23% in Czechia and Germany to 48% in Portugal, while the prevalence of active use ranged from 22% in Tajikistan to 56% in Hungary. The proportion of non-active users was lowest in Denmark, Malta and Serbia (all 8%) and highest in Tajikistan (41%) (Fig. 3).” (s7 i https://iris.who.int/bitstream/handle/10665/378982/9789289061322-eng.pdf?sequence=2&isAllowed=y)

Af citatet forstås også at det ikke ville være plausibelt at forvente den markante stigning i mistrivsel vi ser blandt unge piger fra 2018 til 2022, på tværs af lande, når landene er helt forskellige steder med hensyn til graden af socialmediebrug. 

Hvis en bestemt grad af social mediebrug leder til en bestemt grad af mistrivsel, så ville vi se lande med lignende social mediebrug have lignende mistrivsel.

Men hvorfor er det så at pigers mistrivsel stiger så meget?

Ja, hvad kan vi pege på som en kraftig faktor, der påvirker alle pigers trivsel, og også drenges, omend i noget mindre grad, som er sket på tværs af lande imellem 2018 og 2022?

Problemet er corona-nedlukningerne. Hvis man sender børn hjem fra skole i en længere periode, så bliver de, som jeg også har vist her på bloggen, sandsynligvis dårligere til matematik. 

Hvis man isolerer børn i deres hjem i en længere periode, så vil de sandsynligvis også mistrives i højere grad. Vi forventer at se begge udviklinger i forbindelse med corona, og nu hvor vi har vist for den første hypotese at korrelationen mellem udviklingen i brug af sociale medier og udviklingen i mistrivsel ikke korrellerer, må vi konkludere at disse fænomener, omend de jo stadig kan være relaterede, drives af forskellige faktorer. 

Mistrivsel og matematik

Den omtalte diskussion falder således til jorden allerede ved første hypotese. Uagtet kan vi jo stadig overveje den anden hypotese. Er der en korrelation mellem stigningen i mistrivsel blandt unge piger og de samme pigers matematiske færdigheder? Ja, umiddelbart, men det er jo, som nævnt, formodentlig fordi begge faktorer i virkeligheden forklares af corona-nedlukningerne. 

Vi kan som udgangspunkt sige, på baggrund af PISA, at der generelt er en korrelation mellem trivsel og akademisk formåen på tværs af lande. Det giver også intuitiv mening at jo bedre man trives, jo bedre kan man koncentrere sig om f.eks. matematik. 

Når vi kigger på køn bliver situationen dog noget mere mudret. For det er ligeledes et generelt fund, at piger altid allerede rapporterer større mistrivsel end drenge. På trods af dette klarer piger sig bedre end drenge i stort set alle akademiske discipliner, med undtagelse af matematik, hvor drenge lader til at have en lille, generel fordel. 

Stigningen i pigers mistrivsel i nyere tid, har i øvrigt ikke kompromitteret pigers fordel på tværs af akademiske discipliner. Den diskussion jeg nævnte i starten af denne artikel var en diskussion af TIMSS, som er en international matematik prøve. Der var ikke en diskussion af PIRLSS, som er læseprøve-parallellen til TIMSS, hvor pigerne stadig klarer sig bedre end drengene, på trods af den store vækst i deres mistrivsel. Dette indikerer, at hvis der er en kønsspecifik effekt af mistrivsel på faglig formåen, så er det kun i matematik. 

Piger mistrives altid mere end drenge

Her er HBSC’s mistrivsels-indikatorer for henholdsvis piger og drenge for 2022

Her er samme for 2018:

Når vi går længere tilbage i tiden (2001/2002), har HBSC ikke de samme indikatorer på mental trivsel for alle lande og vi får heller ikke den smarte grafik, men hvad angår vurderingen af helbred generelt og “health complaints” ser vi samme mønster:

“Girls report multiple subjective health complaints more often than boys and these levels rise with age, while those for boys change little (Table 3.2).” (s57 i Young people’s health

in context Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) study: international report from the 2001/2002 survey.  Find rapporterne her.)

Med hensyn til generel tilfredshed med livet ser vi ligeledes at piger er mindre tilfredse end drenge og at forskellen stiger med alderen.

I den danske skolebørnsundersøgelse kan vi følge nogle af indikatorerne endnu længere tilbage:

(s41 https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022)

(Jeg har vist et uddrag af indikatorer her, som indikerer mental trivsel. Det skal dog siges at i den nye skolebørnsundersøgelse er der et valideret mental-trivsels mål, men det blev først introduceret i 2014. Jeg har fokuseret på de trivselsmål der går tilbage til 1984.)

Piger er generelt mere utilfredse, og trives dårligere end drenge, og forskellen øges generelt igennem teen-årene. Udviklingen i pigers mistrivsel i teen-årene eksisterede allerede før sociale medier blev opfundet. Det er klart at når piger så får en mobil i 13-års alderen i dag, og så mistrives endnu mere når de bliver 15 år, så kan det hurtigt se ud som om, at det er mobiltelefonens skyld.

Med hensyn til stigningerne blandt piger i nyere tid er det mest plausible gæt på stigningen fra 2018 til 2022, corona-nedlukningerne. Det passer med at den stigning, som allerede var igang siden 2010, blev særligt stejl efter nedlukningerne. 

Med hensyn til 2010 til 2018 er det sværere at komme på gode forklaringer. Som nævnt stiger socialmediebrug ikke nok igennem perioden til at være en plausibel forklaring. Den danske skolebørnsundersøgelsesrapport ser primært socioøkonomiske faktorer som forklaringer på forskellene mellem de unge, men giver ikke nogen direkte forklaring på udviklingen i pigers trivsel i nyeste tid. 

Overvejelser om sociale medier skrives i skolebørnsundersøgelsen meget kort og med samme implikationer som forskningen generelt peger på. Det lader generelt ikke til at sociale medier skaber mistrivsel, men at folk som mistrives oftere er på sociale medier (https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC11629030/).

Konklusion på hypotese 2

Tilbage til mistrivsel -> matematik -hypotesen. Vi kan konkludere at piger generelt mistrives mere end drenge og at deres mistrivsel stiger, imens de er teenagere. 

Samtidig må vi erkende at piger klarer sig markant bedre end drenge i alle faglige ting, undtagen matematik og nogle science fag engang imellem (internationalt).

Heri landet kan vi se det samme i de enkelte fag i både 8., 9. og 10. Klasse. Vi kan dog se et fald i pigers karakterer efter corona-nedlukningerne, som er større end drengenes, men det skyldes formodentlig, at pigerne havde en større stigning i karakterer end drengene da reformen i 2014 blev implementeret. Reformen begyndte at blive pillet fra hinanden igen allerede i 2018 og henover corona-årene (læs mere her).

Opsamling

Sociale medier kan sagtens vise sig at have alle mulige effekter, som deres indflydelse vokser. Vi har dog ikke nogle gode indikationer på at sociale medier øger mistrivsel blandt piger i grundskolen. Pigerne mistrives mere i nyere tid, men deres anvendelse af sociale medier er ikke markant forandret. Hertil mistrives pigerne mere på tværs af lande, men anvendelsen af sociale medier er meget forskellig på tværs af landene. 

Trods det jeg har vist er der stadig en mulighed for at den markante stigning i pigers mistrivsel har påvirket deres matematikfærdigheder, da deres præstationer er blevet forværret i nyere tid. Det er dog mystisk at de så stadig er drengene overlegne i alle andre faglige ting. Det er også spøjst at da mistrivslen begyndte at stige i 2010, så gik pigerne i både 4. og 8. klasse på tværs af lande, enten lidt frem, eller stod stille i deres matematik scorer i TIMSS-undersøgelsen fra 2011 til 2019 (find TIMSS udviklinger her). Det samme ser vi på matematik scorer i PISA-prøven i mange lande fra 2012 til 2018. Hvis pigers matematikfærdigheder forklares af mistrivsel, hvorfor følger de så ikke mistrivslen altid?

Den store stigning i mistrivsel i 2022 har måske forringet pigers matematikfærdigheder, men så er det en særlig situation, måske fordi stigningen fra 2018 til 2022 er den største vi har set. Måske stigninger i mistrivsel af særlig stort omfang, har en effekt?

Jeg vil dog slutte med fortsat at mene, at øget mistrivsel og fagligt fald, lader sig forklare bedre og mere simpelt af corona-nedlukningerne.