Opslag

Viser opslag fra juni, 2024

Poeteori en akademisk retorik

Nogle videnskabelige discipliner har et tungt vokabular som afspejler graden af specialisering af feltets viden. F.eks. gøres der i kemi mange fund, som der ikke findes ord for i det almindelige sprog og derfor udvikles et nyt sprog, som almindelige mennesker ikke forstår. I pædagogik har man også et tungt vokabular, men det er ikke fordi at man har gjort nogle interessante fund. Et generelt fænomen som ofte er at finde i de pædagogiske artikler fra Dansk Pædagogisk Tidsskrift er f.eks. som følgende: "I tråd med den tyske sociolog Norbert Elias’ figurationsteori er netop den gensidige afhængighed mellem individer et afgørende træk ved sociale grupperinger. Mennesker er organiseret i sociale figurationer af gensidigt afhængige individer – også betegnet, interdependenskæder (Elias 1970). " s43 i DPT 21_1 Det siger måske ikke så meget i sig selv, så her er et par eksempler mere. "Med afsæt i en socialpsykologisk tradition anser positioneringsteorien mennesket som værende et