Ændringer i kønsforskelle i prøver skyldes ændringer i prøver
Følgende indlæg er en opsummering af ting jeg har dækket i andre indlæg, for at få nogle sammenhængende hypoteser samlet på ét sted. Som altid bruger jeg data fra uddannelsesstatistik.dk. Flere tænketanke og forskere har efterhånden kigget på karakterer fra grundskolens afgangsprøver og råbt vagt i gevær. Pigerne klarer sig markant bedre end drengene, og det er blevet værre i nyere tid ( KL , DEA , UVM ). Én forsker mener at årsagen kan være “stereotyper om drenge” . UVM har nedsat et ekspertudvalg til at finde ud af mere om forskellen ( UVM ). En anden forsker mener, at årsagen kan være “maskulinitetsidealer” . Kigger man lidt mere forsigtigt på karakterdata fra uddannelsesstatistik.dk, kan man få et mere nuanceret billede og nogle mere plausible forklaringer. Først og fremmest kan vi se at den markante udvidelse i kønsforskelle mellem piger og drenge, på tværs af fag, ikke virker særlig markant, når vi kigger på standpunktskarakterer: Her er kønsforskellen faktisk p...