Uforskning

Jeg har tidligere skrevet at der ikke har været nogen åbenlys effekt af karakterkravet på karakterinflationen . Det kan man stadig godt sige. Nu har jeg dog fundet en rimelig plausibel effekt. Ved at kigge på grundskolekaraktersnit fra dimittender ved ungdomsuddannelserne, kan man se den mulige effekt.  Diagrammet viser antallet af dimittender der, fra de givne uddannelser, havde henholdsvis under 6, 5 eller 4 i karaktergennemsnit fra de bundne prøver i 9. klasse. Notér at datagrundlaget er usikkert i 2010, hvor 15500 karakterer er uoplyste (derfor den store krumning på kurverne). Fra 2011 og frem får de nævnte uddannelser flere elever. Karakterkravet på 4 implementeres i 2014, men fordi dette er dimittenders karakterer, så forventer vi i disse data først at se en effekt 3 år senere, når 1.g’erne fra 2014 dimitterer i 2016. Lo and behold der er et markant fald på lige præcis 100 elever, hvilket er meget i den lille gruppe som havde et snit på under 4 med sig fra grundskolen. Året efter

En ulige reform Med prøve- og standpunktskarakterer fra 2024 er det nu muligt at vise at reformen af 2014 har været ulighedsskabende med fordel til pigerne, og at den skabte ulighed, i forbindelse med afvikling af reformen ( Lars Qvortrup reflekterer over afviklingen (som om det ikke var hans reform…)) nu er ved at aftage. Som jeg har påpeget i en anden artikel har der været bekymring for faldet i karakterer i 2023 og 2024, men som jeg også har påpeget er det eneste vi får ud af prøvekarakterer for tiden et indblik i, hvor lidt indsigt prøvekarakterer giver os i elevernes formåen. Ændringer i prøvekarakterer fortæller os mere om ændringer i prøverne end ændringer i eleverne og undervisningen.  Af den årsag tager jeg her udgangspunkt i standpunktskarakterer fra uddannelsesstatistik.dk, som varierer meget mindre fordi de jo er afhængige af den enkelte undervisers udgangspunkt. Det bør noteres, at standpunktskaraktererne er uvægtede, men at der er så mange observationer (ca. 60.000 pr. å