Effekten af karakterkrav

Jeg har tidligere skrevet at der ikke har været nogen åbenlys effekt af karakterkravet på karakterinflationen. Det kan man stadig godt sige. Nu har jeg dog fundet en rimelig plausibel effekt. Ved at kigge på grundskolekaraktersnit fra dimittender ved ungdomsuddannelserne, kan man se den mulige effekt. 

Diagrammet viser antallet af dimittender der, fra de givne uddannelser, havde henholdsvis under 6, 5 eller 4 i karaktergennemsnit fra de bundne prøver i 9. klasse. Notér at datagrundlaget er usikkert i 2010, hvor 15500 karakterer er uoplyste (derfor den store krumning på kurverne). Fra 2011 og frem får de nævnte uddannelser flere elever. Karakterkravet på 4 implementeres i 2014, men fordi dette er dimittenders karakterer, så forventer vi i disse data først at se en effekt 3 år senere, når 1.g’erne fra 2014 dimitterer i 2016. Lo and behold der er et markant fald på lige præcis 100 elever, hvilket er meget i den lille gruppe som havde et snit på under 4 med sig fra grundskolen. Året efter er der et fald igen, og igen i 2018. I 2017 implementeres karakterkravet på 5, og nu ser vi et endnu større fald end de tidligere tre år, da 1.g’erne fra 2017 dimitterer i 2019. I hele perioden ser vi dog også markante fald blandt den øvre gruppe, dem med et snit på under 6. Et fald som er større end i de lavere kategorier. Hvilket vil sige at vi ikke udelukkende kan forklare faldene med karakterkravene. Faktisk ville det være en plausibel forventning, at faldene i gruppen med under 6 i snit ville være markant mindre end i de nedre grupper, fordi flere af eleverne i folkeskolen ville arbejde for at komme lige over grænsen. Med andre ord foregår der mere her end bare effekterne af karakterkravene. 

Samtidig må vi konkludere at mængden af elever til HHX, STX og HTX i sin helhed ikke har rykket sig meget:

Generelt er der kommet flere elever til de tre udvalgte gymnasiale uddannelser, men der er et fald i 2019 og det kan have med karakterkravet fra 2017 at gøre.