Karakterkravets effekter på karakterinflationen

 Ingen umiddelbare effekter af et karakterkrav til gymnasiet

Jeg har i flere af mine artikler om karakterinflationen og karaktergabet anvendt karakterkravet på 4 til gymnasiet (implementeret i 2015 - se bilag i bunden af artiklen), som en ad hoc forklaringsmodel for udviklingen af karakterer siden det blev implementeret i 2015. Det kan jeg nu se er problematisk. Der er ingen åbenlys effekt af implementeringen af karakterkravet til gymnasiet. En forklaring på det kan blandt andet være at det jo er muligt at gå til optagelsesprøve, og få hjælp hvis man ikke er erklæret uddannelsesparat. Hertil kommer den vigtige pointe, at karakterkravet i den juridiske formulering kun gælder standpunktskarakterer. Det hop i karakterer jeg havde observeret var i de bundne og obligatoriske prøver:

De obligatoriske prøver er blot de bundne prøver inklusiv to udtræksfag. Generelt bør vi i forsøget på at observere trends, holde os til de bundne prøver, da de varierer mindre. De ekstra udtræksfag indkluderer flere forskellige prøveformer og det betyder variation. Som jeg har vist i en anden artikel varierer eksempelvis fag som biologi og geografi meget fra år til år, fordi prøveformatet er mere kompliceret end eksempelvis mundtlig dansk eller skriftlig matematik.

Af diagrammet kan vi se at der er et markant hop i både obligatoriske og bundne prøver fra 2014 til 2015, hvor karakterkravet på 4 til gymnasiet blev implementeret. Teorien skulle så være, som jeg har noteret i en anden artikel, at hvis karakterkravet skulle påvirke karakterinflationen, så skulle det være ved de mundtlige afgangsprøver. For skriftlige prøver rettes hver for sig, og standpunktskarakterer står den ene underviser selv for. Men til de mundtlige afgangsprøver er der en eksaminator og en censor, som har sat sig ind i elevens situation. Og det ville være her at eleven kunne opnå en forøget “sympatikarakter”, blev det afsløret at muligheden for at komme videre til gymnasiet ellers var begrænset. Jeg viste i den sammenhæng i førnævnte artikel at det også er det mønster vi ser. Karaktererne i mundtlig dansk er steget markant mere end i de skriftlige prøver. Men, karaktererne er også steget meget mere for piger end for drenge, men intet indikerer at drenge skulle få mindre sympati end piger. Hertil har jeg vist i en anden artikel, at tendensen ikke gælder for mundtlig engelsk. Hvis karakterkravet på 4, havde omtalte effekt, så ville den ikke variere på tværs af fag, den ville være til stede i alle fag. Hertil er hoppet i mundtlig dansk ikke specifikt for det givne år. Det følger den trend jeg har dokumenteret i udviklingen af danskfagets prøveformer fra 2009.

Med hensyn til standpunktskarakterer som er det karakterkravet omhandler, ser udviklingen heller ikke særlig markant ud:

Ved både prøvekarakterer og standpunktskarakterer er det ikke så markant at der er et hop i 2015 (hvilket jo også er et reformår), som det er at karakterinflationen stagnerer efter hoppet. Der er en lille stigning i prøvekaraktererne i 2019 og 2020, og så den store stigning på grund af karakteromregningen i forbindelse med corona, efterfulgt af et fald i 2023 til lidt under niveauet fra før corona. 

Vi kan altså ikke påvise at karakterkravet på 4 til gymnasiet havde nogen effekt på karakterinflationen. Vi ved dog ikke om sådan et karakterkrav kunne have en effekt, havde det været baseret på prøvekaraktererne og havde der ikke været andre muligheder for at komme på gymnasiet. 

Bilag om udvikling i folkeskoleloven

I sommerferien 2010 den 07. Juli lyder det:

“§ 5. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning har ansvaret for, at der udarbejdes en uddannelsesplan, jf. § 2, stk. 1, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderingen efter § 4. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal begrunde vurderingen.

Stk. 2. I grundlaget for vurderingen efter stk. 1 indgår elevens standpunkts- og prøvekarakterer, jf. § 10, stk. 4, og bemærkninger fra elevens skole.” https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2010/874  

Bekendtgørelsen er en ændring til denne hvor vurdering ud fra karakterer ikke nævnes: 

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2008/988 

I sommerferien 2014 den 30. Juni lyder det således:

“Stk. 2. Elever i folkeskolen, der har opnået mindst 4,0 i gennemsnit af de standpunktskarakterer, der skal afgives i 8. klasse, jf. lov om folkeskolen, opfylder de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat. Det samme gælder elever på øvrige skoler, jf. § 7.

Stk. 3. For skoler, der ikke giver standpunktskarakterer eller tilsvarende, afgør den enkelte skole, om det faglige niveau svarer til mindst 4,0 i gennemsnit af de fag eller lignende, der er sammenlignelige med de fag, der gives standpunktskarakterer i i folkeskolen.

Stk. 4. Hvis den enkelte elev ikke undervises i alle fag, jf. folkeskolelovens regler herom, gælder stk. 3 tilsvarende.

§ 9. I 9. klasse og 10. klasse opfylder elever, der ønsker en erhvervsuddannelse, de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat, hvis pågældende har mindst 2,0 i gennemsnit af standpunktskaraktererne i hvert af fagene dansk og matematik.

Stk. 2. For skoler, der ikke giver standpunktskarakterer eller tilsvarende, afgør den enkelte skole, om det faglige niveau svarer til mindst 2,0 i gennemsnit i hvert af de nævnte fag.

Stk. 3. For elever, der ønsker en gymnasial ungdomsuddannelse, indgår elevens standpunkts- og prøvekarakterer i grundlaget for vurderingen af de faglige forudsætninger.”

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/839