Uforskning

Jeg har udregnet det jeg kalder corona-effekten af en række fag og prøver i grundskolen. Målet er meget simpelt, måske for simpelt. Jeg tager gennemsnittet af karaktererne fra 2023 og 2024 og trækker det fra gennemsnittet fra 2018 og 2019. Dvs. jeg udelader corona-årene (2020-22), hvor karaktererne blev manipuleret på diverse måder på grund af problemer med at gennemføre prøver. Vi ved at corona, dvs. nedlukningerne, havde en negativ effekt på faglig formåen, de år hvor de foregik, det kan vi se på bl.a. PISA-scorer. Vi kan dog ikke, af førnævnte årsager se det på karakterer fra afgangsprøver eller standpunktskarakterer i 9.klasse, eller på karakterer fra gymnasierne.  Den tese jeg tester her er altså ikke om nedlukning havde effekt på faglighed selve årene for nedlukning, men om der er et efterslæb. Dvs. er de elever som først tager afgangsprøven i 2023 og 2024, påvirkede af corona? Når man kigger på karakterudviklingen generelt, lader svaret til at være “ja”. Folkeskolen.dk viste fo

  Ingen umiddelbare effekter af et karakterkrav til gymnasiet Jeg har i flere af mine artikler om karakterinflationen og karaktergabet anvendt karakterkravet på 4 til gymnasiet (implementeret i 2015 - se bilag i bunden af artiklen), som en ad hoc forklaringsmodel for udviklingen af karakterer siden det blev implementeret i 2015. Det kan jeg nu se er problematisk. Der er ingen åbenlys effekt af implementeringen af karakterkravet til gymnasiet. En forklaring på det kan blandt andet være at det jo er muligt at gå til optagelsesprøve, og få hjælp hvis man ikke er erklæret uddannelsesparat. Hertil kommer den vigtige pointe, at karakterkravet i den juridiske formulering kun gælder standpunktskarakterer. Det hop i karakterer jeg havde observeret var i de bundne og obligatoriske prøver: De obligatoriske prøver er blot de bundne prøver inklusiv to udtræksfag. Generelt bør vi i forsøget på at observere trends, holde os til de bundne prøver, da de varierer mindre. De ekstra udtræksfag indkluderer

  Mundtlig dansk er for piger Som etableret i en anden artikel er det kendt at piger i gennemsnit nyder en markant faglig fordel over drenge i skriftlighed og læsning, imens drenge har en mindre faglig fordel i matematik. Når vi taler om faglige forskelle, der viser sig blandt omkring 60.000 piger og drenge der går til afgangsprøve i 9. klasse hvert år, er det ikke så mærkeligt, med så stor en population, at der skal meget til at ændre på sådanne forskelle. Derfor bør vi, når vi så ser markante ændringer i prøvekaraktererne, først og fremmest kigge på udviklingen i prøverne. Med hensyn til udefrakommende faktorer, som dem uddannelsesforskere peger på, når de mener at undervisere kan modvirke karaktergabet , så kan man tænke på følgende: 60.000 elever er fra alle dele af samfundet både geografisk, indkomstmæssigt og med hensyn til deres forældres uddannelse og en række andre faktorer. Hvis vi så overvejer, som UVM har gjort i en rapport af 2022 (s7) at forskningen peger på forklaringer