Uforskning

Faktorer der påvirker eleverne betyder mindre end effekter der påvirker uddannelserne På tværs af de indlæg jeg har lavet her på bloggen er det generelle fund at ændringer i love, prøver og læreplaner har større indflydelse på karakterudviklingen og karaktergabet end faktorer der påvirker eleverne selv.  I den sammenhæng gjorde jeg for nylig et interessant fund. Først satte jeg standpunktskarakterer for henholdsvis 8. og 9. klasse ved siden af hinanden i et regneark, sorteret efter køn, region og forældres højest gennemførte uddannelse.  Så kørte jeg en regressionsanalyse på de to sæt standpunktskarakterer alene. De forklarer selvfølgelig hinanden meget godt.  Signifikansen er 215 nuller under kommaet og vi kan forklare 98% af variansen i 9. klasseres standpunktskarakterer med hvad 8. klasserne fik samme år. Det er dog også lidt mystisk, at sammenhængen er så stor, fordi der jo er tale om to forskellige grupper af mennesker. De som gik i 8. klasse i 2018 er jo ikke de samme som de der

Som jeg har påpeget i en anden artikel er det svært at få øje på et eventuelt efterslæb af corona-tiden, som skulle påvirke elevernes faglige niveau. Et nyt studiedesign Nu har jeg samlet data til at følge den enkelte årgang fra klasse til klasse og til gymnasiet. Her viser det sig også at der egentlig ikke er meget som påvirker den enkelte årgang, dvs. set bredt på landsplan. I data fra uddannelsesstatistik.dk kan vi få data fra 8. klasse (men kun fra 2018), 9. Klasse, 10. klasse og dimittender fra gymnasiale uddannelser. Derfor kan vi i princippet se at den årgang som f.eks. gik i 8. klasse i 2018, må være ca. den samme som den der gik i 9. klasse i 2019 og så fremdeles. Herfra kræves dog nogle antagelser. For imens der er ca. 60.000 elever hver årgang, så begynder årgangene at fordele sig anderledes når de gennemfører 9. Klasse. Det er således kun omkring 30.000 af eleverne der også tager 10.klasse. Her er i øvrigt en selektions bias, som gør at 10. klasse konsistent ligger under