Udefrakommende faktorer har størst indflydelse

Faktorer der påvirker eleverne betyder mindre end effekter der påvirker uddannelserne

På tværs af de indlæg jeg har lavet her på bloggen er det generelle fund at ændringer i love, prøver og læreplaner har større indflydelse på karakterudviklingen og karaktergabet end faktorer der påvirker eleverne selv. 

I den sammenhæng gjorde jeg for nylig et interessant fund. Først satte jeg standpunktskarakterer for henholdsvis 8. og 9. klasse ved siden af hinanden i et regneark, sorteret efter køn, region og forældres højest gennemførte uddannelse. 

Så kørte jeg en regressionsanalyse på de to sæt standpunktskarakterer alene. De forklarer selvfølgelig hinanden meget godt. 

Signifikansen er 215 nuller under kommaet og vi kan forklare 98% af variansen i 9. klasseres standpunktskarakterer med hvad 8. klasserne fik samme år. Det er dog også lidt mystisk, at sammenhængen er så stor, fordi der jo er tale om to forskellige grupper af mennesker. De som gik i 8. klasse i 2018 er jo ikke de samme som de der gik i 9. klasse i 2018. Det skal da også siges at der generelt er et halvt karakterpoints forskel på at gå i 8. og 9. således at når du går fra 8. til 9. så stiger dine standpunktskarakterer i gennemsnit et halvt point, alene fordi du er skiftet klasse. Det kan der være mange årsager til, men forskellen er ikke desto mindre så konsistent at vi stadig, ret præcist kan forudsige 9.klassernes karaktersnit et givent år, hvis vi kender 8. klassernes karaktersnit. For at undersøge nærmere tog jeg og skubbede 9. klasse-karaktererne en række op i datasættet, således at de enkelte årgange nu stod over for sig selv. Dvs. at 8. klasserne i 2018, nu blev sammenlignet med de 9. klassere som de selv var blevet i 2019. Den enkelte elevgruppe/årgang sammenlignes altså med sig selv på tværs af klasser. Der er selvfølgelig nogle faldgrupper, hvor nogle elever måske flytter til en anden region, en anden skole etc. men generelt er det jo den samme elevgruppe der, som sagt, gik i 8. I 2018 og i 9. I 2019. Min tese var at nu måtte forklaringskraften være endnu højere, da det jo var den samme gruppe, men det var ikke resultatet. 

Forklaringskraften faldt! Nu kunne modellen kun forklare 96% af variansen. Med andre ord er der en bedre sammenhæng mellem hvad to forskellige grupper af elever i henholdsvis 8. og 9. klasse får i standpunktskarakter det samme år, end der er mellem hvad den samme gruppe af elever får i standpunktskarakterer i henholdsvis 8. og 9. klasse.

Den tyggede jeg lige på et par dage. Imens jeg sad i gyngestolen og ventede på at min datter ville holde op med at synge og begynde at sove i stedet, kom jeg på en forklaring. Heldigvis en meget simpel og logisk forklaring. Fundet bekræfter, hvad jeg hidtil har fundet. Den største indflydelse på karakterudviklingen og kønsgabet er lovgivningen, prøverne og læreplanerne. Derfor er det jo logisk, at det betyder mere hvilket år man går i en given klasse, end det betyder hvilken årgang man er en del af. De udefrakommende effekter har større indflydelse på elevernes gennemsnitlige standpunktskarakterer end ændringer i eleverne har.